Spm. nr. S 1053 (omtrykt)

2) Til finansministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) (medspørger: Peter Skaarup (DF)):

Hvad tror ministeren at den nu tidligere pressechef i Finansministeriet, Sigga Nolsøe, kan have ment med, at det er en »svær stilling, hvis man ikke er professionel socialdemokrat«, og hvad mener ministeren at det siger om forholdet mellem regeringsparti og embedsapparat under denne regering?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad tror ministeren at den nu tidligere pressechef i Finansministeriet, Sigga Nolsøe, kan have ment med, at det er en »svær stilling, hvis man ikke er professionel socialdemokrat«, og hvad mener ministeren at det siger om forholdet mellem regeringsparti og embedsapparat under denne regering?

Ministeren.

Det tilkommer ikke mig at fortolke på baggrunden for Sigga Nolsøes kommentar. Jeg vil dog gerne understrege, at udtalelsen og min egen oplevelse af forholdet mellem regeringen og embedsapparatet i mit eget ministerium ligger meget langt fra hinanden. Som det også er afspejlet i udtalelsen fra Finansministeriets departementschef til pressen, deler han heller ikke Sigga Nolsøes vurdering. Jeg mener, at jeg har et godt samarbejde med ministeriets ansatte, og jeg vil gerne sige, at jeg ikke interesserer mig for, hvad deres politiske tilhørsforhold måtte være. Jeg vil også gerne slå fast, at partipolitiske tilhørsforhold hidtil såvel som fremover er uden betydning for at være eller blive ansat som embedsmand i Finansministeriet.

Morten Messerschmidt.

Det er der jo desværre ikke meget der tyder på, hvis man ser på den måde, som den her regering har valgt at ansætte folk på, siden den trådte til. Det er jo ikke kun bemærkningen fra Sigga Nolsøe, der vækker en mistanke om, at der kan være politiske konnotationer og interesser på spil, når man ansætter, hvad der burde være neutrale embedsmænd.

Gry Möger Poulsen har været klimaminister Dan Jørgensens politiske rådgiver, da han i 2013 var i Europa-Parlamentet. Hun er nu kommunikationschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor sjovt nok Dan Jørgensen er minister. Sten Kristensen er ansat som pressechef, altså en neutral, i hvert fald efter bogen, embedsstilling i Skatteministeriet, men var altså særlig rådgiver for den tidligere finansminister Bjarne Corydon, en socialdemokrat. Mads Kolby er pressechef i Erhvervsministeriet, en efter bogen neutral stilling, men er tidligere presserådgiver i Socialdemokratiet og var i øvrigt Mette Frederiksens pressekoordinator under valgkampen. Thomas Bro Sæhl er ny presse- og kommunikationschef i Børne- og Undervisningsministeriet; han var tidligere rådgiver for den nuværende social- og indenrigsminister Astrid Krag og i øvrigt også for den tidligere udenrigsminister Villy Søvndal. Jens Anton Tingstrøm Klinken er ansat som kommunikationschef – en efter bogen neutral embedsstilling – i Social- og Indenrigsministeriet, men støttede samme minister, altså fru Astrid Krag, under krisen i Socialistisk Folkeparti tilbage i 2012. Michael Dahl Nielsen er ansat som kommunikations- og pressechef i kulturministeriet og Kirkeministeriet – efter bogen en neutral embedsstilling – men han er forhenværende pressechef i Roskilde Kommune, hvor Joy Mogensen var socialdemokratisk borgmester indtil folketingsvalget. Så er der Pelle Dam, der har været formand for SFU og medlem af SF's ledelse sammen med Mattias Tesfaye. I dag er han neutral embedsmand som pressechef i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Kan ministeren godt se, at der er et underligt sammenfald af socialdemokratiske ansættelser i fortiden og nu ansættelser som neutrale embedsmænd i den her regering?

Ministeren.

Jeg har fuld tillid til, at mine kollegaer som ministre og de ministerier, de har ansvaret for, har en fuldstændig professionel tilgang til ansættelse af embedsmænd. Der er tilgangen den, at man ansætter den ansøger, der måtte være mest kvalificeret til stillingen, og at det ikke beror på en partipolitisk opfattelse, om man får jobbet eller ej. Så enkelt er det.

Morten Messerschmidt.

Men kunne det simpelt hen være, at man i den her etpartiregering, måske som et udslag af en fornemmelse for magten, simpelt hen synes, at den vigtigste kvalifikation ved en embedsmand er, at vedkommende måtte tænke ligesom ministeren selv? For det her billede er jo ret entydigt, og jeg er ret sikker på, at hvis det her var noget, vi kunne læse op vedrørende Ungarn f.eks., så havde udenrigsministeren stået og tordnet imod de tiltagende diktatoriske forhold i Ungarn – eller Polen eller andre steder. Tror finansministeren ikke, at jeg har ret i det?

Ministeren.

Nej, det tror jeg ikke, og jeg synes, den bemærkning taler for sig selv. Når man ansætter embedsfolk i Danmark – og det er, uanset hvad det er for en regering, der sidder – så har jeg en tiltro til og en forventning om, at man gør det på et professionelt grundlag ud fra de faglige kvalifikationer, ansøgeren måtte have, og ikke ud fra hvilken politisk overbevisning vedkommende måtte have.

Så er det medspørgeren, hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Det er jo et tema, der har været meget fokus på, siden den socialdemokratiske regering tiltrådte, lige så vel som der har været fokus på det, når der har været borgerlige regeringer. Man kan sige, at det nye og det betændte set med Dansk Folkepartis øjne er, at der er så stort et personsammenfald mellem folk, der tidligere har været ansat i sammenhæng med Socialdemokratiet, og ansatte i de her pressechefstillinger. Nu skal man jo ikke forveksle tingene, for ét er spindoktorer, og der er man jo helt med på, at det er en politisk stilling. Det er en person, der går ind og ud med ministeren.

Men for så vidt angår pressecheferne, er det jo helt anderledes. Det skal jo være totalt politisk neutrale embedsfolk, som er ansat under helt andre vilkår end spindoktorer. Og der er mit spørgsmål til finansministeren så: Er det ikke betændt og dårligt for demokratiet, hvis der er et personsammenfald mellem socialdemokrater og så folk i de her pressechefstillinger, som skal være politisk neutrale?

Tak. Ministeren, værsgo.

Jeg er helt enig i, at der er en forskel på, om man bliver ansat som særlig rådgiver eller som traditionel embedsmand. Det er sådan – og sådan håber jeg da også at det må være, uanset hvilken regering der måtte sidde – at man ikke ansætter folk, ud fra hvilken partifarve de har, men ud fra hvilke kvalifikationer de har. Det er den måde, den her regering arbejder på, det har jeg fuld tillid til gælder alle mine kolleger, og det er også den måde, jeg selv arbejder på som finansminister. Sådan skal det naturligvis være.

Hr. Peter Skaarup.

Kan finansministeren på baggrund af sagen her forstå, at der er folk her i Folketinget og også uden for huset, som er optaget af vores demokrati og gennemsigtighed i det offentlige apparat, der bliver utrygge, når en person, der har været meget centralt placeret og har et godt ry og rygte i det hele taget om en politisk neutral stilling siger, at det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat? Kan finansministeren ikke godt forstå, at det altså skaber utryghed rundtomkring for folk, der virkelig er dybt optaget af vores parlamentariske forhold herinde?

Ministeren.

Jeg betvivler ikke, at Dansk Folkeparti er dybt optaget af, at vi har et velfungerende demokrati. Det er jeg også, og derfor er det også helt afgørende vigtigt for mig at sige, at både hvad angår tidligere ansatte, nuværende ansatte og ansatte, der måtte komme i fremtiden, så er det ikke med mig som finansminister sådan, at ens politiske farve har betydning for, hvordan man kan bestride jobbet, eller om man kan få det. Det er sådan set helt afgørende, og sådan må det være, for hvis det ikke er sådan, har vi et problem.

Tak til hr. Peter Skaarup, og så er det hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål.

Jeg tror godt, at finansministeren kan se, at han og regeringen her faktisk har et problem, og det vil vi da gerne hjælpe med at rydde af vejen, hvis der ikke er noget fordækt i det. Så jeg vil høre, om vi ikke skal nedsætte et lille udvalg med en repræsentant fra hvert parti, som får alle ansøgningerne til de pågældende stillinger over, selvfølgelig under forbud mod at udtale sig offentligt om det, for det er jo personforhold. Men så kan Folketingets partier sidde og gennemgå dem og blive overbevist om, at regeringen rent faktisk har skelet til de faglige kvalifikationer og ikke de partipolitiske kvalifikationer. Vil finansministeren yde Folketinget sådan en gunst, så vi kan rydde den tvivl, der er om regeringens habilitet, af vejen?

Ministeren.

Jeg er meget forundret over, at man har den tilgang, at man har så stor mangel på tro på, at de ansættelser, der foregår, er i orden. Jeg har fuldstændig tillid til, at de ansættelser, der sker ude i ministerierne, sker på et sagligt og ordentligt grundlag, og jeg kan ikke se, hvorfor Folketinget skulle sidde og være kontroludvalg for ansættelser, der sker på departementschefniveau, eller i øvrigt i forhold til kontorchefer eller folk på andre niveauer, der ansætter embedsmænd. Det ville være et nybrud, som jeg i hvert fald ikke kan se nogen begrundelse for.

Tak. Spørgsmålet er slut, og tak til Morten Messerschmidt og Peter Skaarup.

Vi fortsætter med spørgsmål til finansministeren, men nu er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, der er spørger.