Spm. nr. S 1050

21) Til børne- og undervisningsministeren af:

Marie Krarup (DF):

Er ministeren ikke enig i, at man på baggrund af de positive erfaringer med fælles morgensang på tv i coronatiden burde inspireres til at gøre morgensang obligatorisk i alle skoler og gymnasier?

Værsgo.

Tak. Er ministeren ikke enig i, at man på baggrund af de positive erfaringer med fælles morgensang på tv i coronatiden burde inspireres til at gøre morgensang obligatorisk i alle skoler og gymnasier?

Ministeren.

Nej, faktisk vil jeg sige, at den her coronatid har inspireret mig til at gøre det stik modsatte, så når vi kommer på den anden side af coronatiden, kan spørgeren se frem til, at vi i folkeskoleforligskredsen skal drøfte, at nogle af alle de bindinger, vi har lavet, skal vi til at løsne igen.

For jeg synes, at noget af det, der har været utrolig befriende i coronatiden, har været at se, hvor meget engagement man frigiver, og hvor godt tingene lykkes, når man lader være med at styre alting centralt fra. Så hvis spørgeren i stedet for havde spurgt mig, om jeg syntes, det var en god idé med morgensang, og om jeg selv ville indføre det, hvis jeg var lærer på en skole, eller om jeg ville bede om det, hvis jeg var medlem af et elevråd, så vil jeg svare, at det ville jeg bestemt, men ikke gøre det obligatorisk.

En af de første konklusioner for mig omkring den her coronatid er: Hvor har det dog været fantastisk at se engagerede lærere og engagerede skoleledere bare tage fra og træffe beslutninger og gøre det rigtige for vores børn og unge i en utrolig vanskelig tid. Og det får ikke mig til at konkludere, at vi bare skal centralisere endnu mere og gøre endnu mere obligatorisk og lave endnu flere rigide retningslinjer, tværtimod. Så nej tak til mere obligatorisk, og ja tak til at slå dørene op til en ny tid, hvor der bliver lyttet noget mere på dem, der er derude på skolerne.

Spørgeren.

Tak. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Corona er rigtig, rigtig galt, men corona har også åbnet op for nogle gode ting, netop det her med, at folk synger sammen, og at man virkelig føler et fællesskab og en trøst i at synge sammen. Og det har genoplivet interessen for vores kulturskat – altså, Højskolesangbogen går som varmt brød for øjeblikket i internetboghandlerne, og det er jo skønt.

Men prøv at tænke på dem, der måske står udenfor og ikke kender de sange, som nu samler folk. Det er jo lidt synd, og derfor synes jeg, det er en god idé, hvis man sørger for, at børn kommer til at lære de sange at kende.

Jeg ved godt, at man allerede har sang i skolen, og det er rigtig, rigtig godt, men jeg synes, det kunne være en idé at udbrede det endnu mere. Jeg ved ikke, om der er en opgørelse over, hvor mange skoler der holder morgensang. Jeg har heldigvis selv altid gået på skoler, hvor der var morgensang, men jeg ved jo, at der også er skoler, der ikke gør det. Og i den forbindelse synes jeg, at man skal bede de skoler om at indføre det, fordi det giver noget ekstra, det giver noget sammenhold. Og det giver jo også en integration af de fremmede, som kan lukkes ind i fællesskabet ved at lære de sange, som det fællesskab, der er der i forvejen, allerede kender – i hvert fald den ældre generation, og hvor de yngre så skal med. Og nogle gange er det jo også de ældre, der skal lære nogle sange, som er blevet populære blandt de unge.

Så den der samlende faktor, der er i sangen, synes jeg man skal få frem alle de steder, man kan. Så derfor vil jeg spørge: Ville det ikke være en god idé som første skridt her efter corona at undersøge, hvor mange der egentlig er villige til at bruge morgensangen i deres dagligdag på skolerne?

Ministeren.

Altså, regeringen går ikke ind for sangtvang – for at sige det ligeud. Jeg har godt hørt, hvad spørgeren mener, men jeg er ikke enig. Jeg mener ikke, at vi skal gøre mere obligatorisk.

Nu har jeg også stået og set det der med, at man skal lave gummiansigter og sådan noget om morgenen, når der er de der fælles morgensange på Danmarks Radio. Og da jeg så skulle svare på det her spørgsmål og sad og forberedte mig den anden dag, tænkte jeg: Det må jo alligevel være lidt ærgerligt for Dansk Folkeparti: Altså, var det ikke Morten Messerschmidt, der var ude og sige, at nu skulle vi bare nedlægge DR? For i forhold til sådan fælles kulturarv og f.eks. udbredelsen af morgensang må man da ellers sige, at DR har spillet en relativt væsentlig rolle. Det er da i hvert fald dem, der har fået os alle sammen til at stå og lave gummiansigter og genoplive Højskolesangbogen. Og mon ikke, det også er dem, der har gjort, at Højskolesangbogen nu ligger på bestsellerlisten.

Spørgeren.

Nu drejer det sig ikke om DR's overlevelse, som Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter, for det er jo netop en kulturbevarende og kulturproducerende institution, som skal være der. Den er enormt vigtig for dansk sprog. Men det, det drejer sig om, er jo at inddrage så mange som muligt i det kulturfællesskab. Og skulle der være nogle skoler, som ikke rigtig har fået taget sig sammen til det, så ville det være rigtig godt, hvis de fik en opfordring. Så hvorfor da ikke begynde med at lave en rundspørge efter coronakrisen her og spørge: Hvor mange af jer har egentlig morgensang?

Ministeren.

Jamen, altså, det står jo ordføreren frit for at få orkestreret den slags. Jeg vil bare sige, at jeg mener, at det er helt galt, hvis den første konklusion, man fra Dansk Folkepartis side drager oven på den her coronakrise, er, at vi skal til at gøre mere obligatorisk, vi skal lave flere rigide regler, vi skal have flere i gang med at lave alle mulige undersøgelser. Jeg synes, det har været en befrielse, vil jeg gerne sige, at der ikke er den tæppebombning med ting konstant og hele tiden. Jeg har oplevet en sektor, der i den grad har taget fra og i den grad har udvist ansvarlighed. Skulle vi så komme og proppe ned i halsen på dem, hvordan de skal gøre tingene, i endnu videre udstrækning, end vi har gjort hidtil? Det er simpelt hen ikke der, regeringen står.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det er synd på for de elever, der går på skoler, hvor man ikke har morgensang, og jeg synes, at man skylder dem at give dem den mulighed for at være med i det sangfællesskab, som kan skabes, og som skabes i stor stil på mange skoler med succes. Så derfor synes jeg, at det ville være en rigtig god idé at opfordre de skoler, som ikke har det, til at komme i gang med det – og måske give dem et lille skub og måske også en lille hjælp til, hvor de kan leje et flygel, eller hvad det nu er, man kunne have brug for, til at kunne gennemføre de her ting.

Ministeren.

Jo, men det, der jo er sket med folkeskolen, er, at der hen over årene hvert andet øjeblik er opstået noget, som en eller anden politiker syntes var enormt vigtigt at alle lærte. Med det resultat, at vi nu styrer, fuldstændig nitty-gritty, hvad det er, der foregår i folkeskolen. Jeg synes ikke, det klæder det politiske niveau.

Vi har selv bidraget til – og det har Dansk Folkeparti i øvrigt også – at vi løsnede nogle af båndene på de obligatoriske mål, så de ikke var obligatoriske længere. Jeg synes, vi skal gå meget længere ad den vej, og derfor mener jeg det er et skridt i den helt gale retning at begynde at gøre nye ting obligatoriske.

Det er jo ikke, fordi jeg ikke synes, at både dansk og matematik og sang og alt mulig andet er vigtigt. Det er bare et spørgsmål om, hvor meget vi helt ærligt skal sidde og styre ned i detaljen herindefra. Og det er i hvert fald ikke det næste skridt, regeringen kommer til at tage; at vi gør mere obligatorisk.

Tak til fru Marie Krarup.

Vi går videre til den næste spørger, som også vil stille spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, og det er hr. Stén Knuth.

Jo, men det, der jo er sket med folkeskolen, er, at der hen over årene hvert andet øjeblik opstået noget, som en eller anden politiker syntes var enormt vigtigt at alle lærte, med det resultat, at vi nu styrer fuldstændig nitty-gritty, hvad det er, der foregår i folkeskolen. Jeg synes ikke, det klæder det politiske niveau. Vi har selv bidraget til – og det har Dansk Folkeparti i øvrigt også – at vi løsnede nogle af båndene på de obligatoriske mål, så de ikke var obligatoriske længere. Jeg synes, vi skal gå meget længere ad den vej, og derfor mener jeg det er et skridt i den helt gale retning at begynde at gøre nye ting obligatoriske.

Det er jo ikke, fordi jeg ikke synes, at både dansk og matematik og sang og alt mulig andet er vigtigt. Det er bare et spørgsmål om, hvor meget vi helt ærligt skal sidde og styre ned i detaljen herindefra – og det er i hvert fald ikke det næste skridt, regeringen kommer til at tage, at vi gør mere obligatorisk.

Tak til fru Marie Krarup.

Vi går videre til den næste spørger, som også vil stille spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, og det er hr. Stén Knuth.