Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-10262
ALO
30. april 2020
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1001 stillet den 27. april 2020 af
Uffe Elbæk til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad vil Danmark gøre fremadrettet for at stoppe Hongkongs regerings
retsforfølgelse af fredelige demonstranter, som har til formål at afskrække
folk fra at deltage i fredelige demonstrationer og lukke munden på kritiske
stemmer og dermed knægte retten til ytrings- og forsamlingsfrihed?
Svar
Situationen i Hong Kong er alvorlig og bekymrende. Konflikten har varet
siden juni 2019, og vi har været vidne til omfattende uroligheder og indtil
nu næsten 8.000 personer anholdt
Allerede kort tid efter urolighederne startede, understregede jeg meget
klart vigtigheden af respekt for grundlæggende rettigheder. Herunder
retten til at ytre og forsamle sig på fredelig vis. Det vil jeg fortsat betone.
Jeg har også sagt meget klart, at der i Hong Kong er behov for
deeskalering. Vold fremmer ikke en løsning, og dialog er og bliver vejen
frem.
EU har ligeledes løbende og i forskellige fora udtrykt bekymring og
understreget behovet for deeskalering, dialog og respekt for
forsamlingsfrihed. EU har samtidig fremhævet retten til at demonstrere,
men også understreget, at enhver form for vold er uacceptabel. Endeligt
har EU lagt væk på, at myndighedernes magtanvendelse for at opretholde
lov og orden skal være strengt proportionelt. EU-landene har med det
udgangspunkt i fællesskab udtalt sig om situationen den 17. august, den 2.
oktober og den 18. november 2019. Jeg er meget tilfreds med de fælles