1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
SPØRGSMÅL:
1) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
Hvordan vil ministeren fortsætte den af Christiania iværksatte midlertidige lukning af Pusher Street, når coronakrisen er overstået?
(Spm. nr. S 905).
2) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
Er ministeren tilfreds med, at det er lykkedes christianitterne at lukke Pusher Street, når det ikke er lykkedes politiet at gøre det trods massiv indsats, og hvad mener ministeren der skal til, for at dette også vil lykkes for politiet permanent?
(Spm. nr. S 907).
3) Til social- og indenrigsministeren af:
Anni Matthiesen (V):
Vil ministeren kommentere, om det giver anledning til bekymring, når borgere med psykiske problemer i højere grad afviser løsningsforslag om at søge hjælp og tage diverse kurser som følge af coronakrisen, jf. JydskeVestkystens artikel »Hjælpelinjer ikke synderligt pressede under coronakrisen« bragt den 15. april 2020?
(Spm. nr. S 884).
4) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Erling Bonnesen (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at fødevareproducenter, grossister og slagtere skal bære hele det store værditab, der er ved f.eks. nedfrysning af kød, fordi det ikke kan sælges til restauranter, som er lukkede ved påbud fra regeringen?
(Spm. nr. S 920).
5) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Lars Christian Lilleholt (V):
Henset til, at ministeren i TV 2/Fyn den 1. april lovede, at gartnerierne ville blive hjulpet af regeringens hjælpepakker, mener ministeren så, at regeringens hjælpepakker hjælper gartnerierhvervet rigtig meget, således som ministeren udtalte til TV 2/Fyn?
(Spm. nr. S 921).
6) Til sundheds- og ældreministeren af:
Liselott Blixt (DF):
Hvad er ministerens holdning til, at vi ikke tjekker ældre borgere, der afgår ved døden, for covid-19-smitte?
(Spm. nr. S 877).
7) Til sundheds- og ældreministeren af:
Liselott Blixt (DF):
Hvordan vil ministeren sikre, at vi i fremtiden kan se bagud på covid-19-pandemien og så præcis vide, hvordan den bredte sig?
(Spm. nr. S 878).
8) Til sundheds- og ældreministeren af:
Nils Sjøberg (RV):
Vil ministeren kræve nye retningslinjer for udførelse af personlig pleje i ældreplejen, som indebærer brug af mundbind og handsker, for at minimere smitterisiko fra plejepersonalet til plejehjemsbeboeren/hjemmehjælpsmodtageren?
(Spm. nr. S 879).
9) Til sundheds- og ældreministeren af:
Nils Sjøberg (RV):
Nu når der lukkes op i sundhedsvæsenet, mener ministeren så ikke, at det vil være en rigtig god idé at lukke hurtigt op for genoptræning og rehabilitering, så vi undgår tilbagegang i genopretning af funktionsnedsættelser?
(Spm. nr. S 904).
10) Til sundheds- og ældreministeren af:
Jane Heitmann (V):
Hvad kan ministeren oplyse om genindførelse af danskernes patientrettigheder, for så vidt angår udrednings- og behandlingsgaranti?
(Spm. nr. S 900).
11) Til sundheds- og ældreministeren af:
Karina Adsbøl (DF):
Mener ministeren, at regeringen har gjort og gør tilstrækkeligt under coronakrisen for at sikre, at beboerne på landets plejehjem kan bevare kontakten til deres pårørende?
(Spm. nr. S 911).
12) Til sundheds- og ældreministeren af:
Karina Adsbøl (DF):
Mener ministeren, at ældre smittet med covid-19 skal udskrives til plejehjem med risiko for at smitte personale og andre beboere, når der er ledig kapacitet på landets sygehuse?
(Spm. nr. S 914).
13) Til transportministeren af:
Hans Kristian Skibby (DF):
Giver det ikke alvorlige panderynker hos ministeren, at Europa-Kommissionen i sidste uge overraskende har meldt ud, at Femernprojektet, der finansieres bl.a. via statslån og -garantier fra den danske stat, alene må opnå den foreslåede finansiering i op til 16 år efter indvielsen af forbindelsen?
(Spm. nr. S 886).
14) Til børne- og undervisningsministeren af:
Kristian Jensen (V):
Hvordan vil ministeren retfærdiggøre, at 9.-klasserne, som har modtaget nødundervisning, og hvor sundhedsmyndighederne har sagt, at de kunne være sendt tilbage i skole, uden videre får aflyst deres afgangseksamen i 2020, når 9.-klasserne i 2013, der i en hel måned ikke havde modtaget nogen undervisning som følge af S-regeringens lockout, skulle til eksamen?
(Spm. nr. S 891).
15) Til børne- og undervisningsministeren af:
Kristian Jensen (V):
Hvad er ministerens svar til Thea Enevoldsen fra Danske Skoleelever, der til Ritzau har udtalt, at »for rigtig mange elever er det første gang, at de skal sidde i en eksamenssituation omkring det grønne bord«, samt at »det er en enorm vigtig læring, og den vil vi nødigt være foruden«?
(Spm. nr. S 902, skr. begr.).
16) Til børne- og undervisningsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Hvad er ministerens begrundelse for mod regionens anmodning at fastholde et gymnasium i Aarhus, som ingen ønsker at gå på, jf. artiklen i Altinget den 17. april 2020 »Rosenkrantz-Theil afviser regions ønske om elevfordeling i Aarhus«?
(Spm. nr. S 897).
17) Til børne- og undervisningsministeren af:
Ellen Trane Nørby (V):
Vil ministeren garantere, at både kommunerne og de private pasningstilbud, de frie grundskoler og ungdomsuddannelserne kompenseres økonomisk fuldt og helt for de ekstra omkostninger, de har til ekstra rengøring, ekstra personale, håndsprit, opsætning af flere håndvaske og andre hygiejnefaciliteter grundet de sundhedsfaglige retningslinjer, og hvornår vil institutionerne i givet fald få overført pengene til dækning af ekstraregningen?
(Spm. nr. S 898).
18) Til børne- og undervisningsministeren af:
Ellen Trane Nørby (V):
Er ministeren enig i, at forældre til børn, som fra den 16. marts ikke har kunnet få deres børn passet i daginstitution grundet nedlukningen som følge af covid-19, retfærdigvis bør blive kompenseret af staten for den pasningsydelse, som de ikke har haft gavn af?
(Spm. nr. S 901).
19) Til børne- og undervisningsministeren af:
Gitte Willumsen (V):
Kan ministeren svare på, hvorfor skoleledere og lærere ikke blev inddraget af regeringen, da den tog en politisk beslutning om at genåbne 0.-5.-klasser?
(Spm. nr. S 913).
20) Til børne- og undervisningsministeren af:
Gitte Willumsen (V):
Kan ministeren garantere, at kvaliteten af nødundervisningen for 6.-9.- og 10.-klasserne ikke bliver forringet nu, hvor flere af skolernes ressourcer bliver brugt på de mindste klasser?
(Spm. nr. S 915).
21) Til børne- og undervisningsministeren af:
Marlene Ambo-Rasmussen (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at såvel forældre som kommuner nu står med økonomiske ekstraregninger, da mange kommuner selv er nødt til at kompensere forældre, da mange dagtilbud i praksis ikke er fuldt åbne trods statsministerens udmeldinger herom, enten på grund af reducerede åbningstider eller på grund af manglende plads til alle børn, således at nogle børn må forblive hjemme, og vil ministeren kompensere kommuner og forældre i såvel private som offentlige tilbud, der stadig skal holde børn hjemme, så de kan få tilbagebetalt forældrebetalingen af staten?
(Spm. nr. S 925).
22) Til børne- og undervisningsministeren af:
Marlene Ambo-Rasmussen (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at der er mange kommuner, som nu står med en økonomisk ekstraregning, fordi regeringen har bedt om, at dagtilbud genåbnes, men dagtilbuddene som følge af de meget stramme sundhedsfaglige retningslinjer oplever pladsmangel og derfor må se sig nødsaget til at bede forældrene om at holde deres børn hjemme, mod at deres forældrebetaling til dagtilbud kompenseres, hvorved kommunerne bliver pålagt en yderligere økonomisk udgift?
(Spm. nr. S 927).
23) Til erhvervsministeren af:
Hans Kristian Skibby (DF):
Ministeren fortæller i Børsen den 6. april, at der »i disse timer arbejdes på målrettede tiltag for iværksættere«, og giver tilmed en mundtlig garanti om, at »der er en målrettet hjælpepakke på vej til landets iværksættere«, hvordan går det med den, og hvorfor har ministeren ikke indkaldt Folketingets partier til indledende reelle forhandlinger herom, når ministeren for flere uger siden sagde, at den var lige på trapperne?
(Spm. nr. S 888).
24) Til erhvervsministeren af:
Torsten Schack Pedersen (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at sunde og velfungerende virksomheder, som i 2019 har haft underskud, nu risikerer at få reduceret deres kompensation for faste udgifter som følge af regeringens justering af bekendtgørelsen den 8. april?
(Spm. nr. S 906).
25) Til erhvervsministeren af:
Marie Bjerre (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at virksomheder, der af forskellige årsager har organiseret sig med ét cvr-nummer frem for flere, kan have svært ved at leve op til minimumskravene for hjemsendelse af medarbejdere under lønkompensationsordningen og omsætningskravet til kompensation for faste udgifter, da disse krav gælder for virksomhedens cvr-nummer og ikke for virksomhedens enkelte afdelinger/P-numre?
(Spm. nr. S 912).
26) Til erhvervsministeren af:
Morten Dahlin (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at restauranter og andre virksomheder, der er påbudt at holde lukket, og som følger statsministerens gentagne opfordringer og forsøger sig med f.eks. takeaway for at opretholde lidt omsætning, bagefter skal straffes med en regulær dummebøde, så de ikke længere kan få fuld kompensation for deres faste udgifter?
(Spm. nr. S 918).
27) Til erhvervsministeren af:
Erling Bonnesen (V):
Vil ministeren være indstillet på at sikre en bedre dækning for tab, f.eks. ved indregning af lønomkostninger i opgørelse af tab på varelagre og letfordærvelige varer i ordningen om kompensation for faste udgifter, sådan at flere af de virksomheder, f.eks. gartnerier, der lider store tab på varelagre som følge af corona, kan blive dækket?
(Spm. nr. S 922).
28) Til erhvervsministeren af:
Lars Christian Lilleholt (V):
Vil ministeren sikre yderligere tiltag for at hjælpe de danske gartnerier, som lige nu er voldsomt pressede, fordi økonomien er gået i stå lige op til deres højsæson, og som er i fare for at lukke ned permanent?
(Spm. nr. S 923).
29) Til erhvervsministeren af:
Heidi Bank (V):
Er ministeren – i lyset af de mange virksomheder, der melder om at vente flere uger på at få svar på deres ansøgning om kompensation fra hjælpepakkerne – tilfreds med den hastighed, udbetalingerne foretages med?
(Spm. nr. S 924).
30) Til erhvervsministeren af:
Eva Kjer Hansen (V):
Deler ministeren rejsebranchens bekymring over den manglende individualitet i tilbagebetalingen af den udvidede garanti til Rejsegarantifonden på 1,5 mia. kr. i forbindelse med coronakrisen, hvor den valgte tilbagebetalingsmodel betyder, at nogle rejsebureauer reelt kan tjene på, at Rejsegarantifonden overtager tilbagebetalingsforpligtelsen for aflyste rejser, mens andre rejsebureauer skal betale et langt større beløb tilbage, end deres kunder har modtaget i kompensation?
(Spm. nr. S 928).
31) Til erhvervsministeren af:
Torsten Schack Pedersen (V):
Vil ministeren være villig til at se på øget fleksibilitet i lønkompensationsordningen, sådan at det i højere grad bliver muligt for medarbejderne, der er hjemsendt med lønkompensation, at fortsætte arbejdet helt eller delvist, som det også er muligt i f.eks. Sverige og Norge?
(Spm. nr. S 909).
32) Til erhvervsministeren af:
Marie Bjerre (V):
Hvordan vil regeringen hjælpe de vækstvirksomheder, som ikke har en relevant referenceperiode at dokumentere omsætningstabet ud fra, fordi der er skaleret betydeligt op i både omsætning og omkostninger?
(Spm. nr. S 916).
33) Til erhvervsministeren af:
Morten Dahlin (V):
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt for dansk økonomi, danske virksomheder og de danske lønmodtagere, at nogle virksomheder kan være tvunget til at sende medarbejdere hjem med lønkompensation for at undgå fyringer eller konkurs, når medarbejderne i stedet kunne arbejde, dog på nedsat tid, på at udvikle virksomheden og sikre, at den hurtigt kunne komme på benene igen efter corona-krisen?
(Spm. nr. S 919).
34) Til erhvervsministeren af:
Heidi Bank (V):
Når nu ministeren allerede inden påske sagde, at »nu bliver det iværksætternes tur«, mener ministeren så ikke, at regeringen straks bør invitere til forhandlinger om enten at gøre de eksisterende ordninger brugbare for iværksættere eller alternativt en særskilt hjælpepakke til iværksættere?
(Spm. nr. S 926).
35) Til erhvervsministeren af:
Eva Kjer Hansen (V):
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at en virksomhed, der under samme cvr-nummer har forskellige erhvervsaktiviteter, som er ramt forskelligt af coronakrisen, ikke har mulighed for at benytte lønkompensationsordningen for én afdeling, der eksempelvis er tvangslukket af myndighederne, men hvor medarbejderandelen i denne aktivitet udgør mindre end 30 pct. af medarbejderne i virksomhedens cvr-nummer?
(Spm. nr. S 929).
36) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Andreas Steenberg (RV):
Hvorfor har regeringen besluttet, at det ikke er et anerkendelsesværdigt formål at lade danske statsborgeres ægtefæller, samlevere og kærester fra udlandet komme på besøg og søge ophold, og hvornår agter regeringen at åbne op for det igen?
(Spm. nr. S 885).
37) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Marie Krarup (DF):
Mener ministeren ikke, at håndtryksceremonien har stor betydning for at teste statsborgerskabsansøgeres vilje til at indoptage danske kulturelle normer, også selv om de danske kulturelle normer skulle stride imod de kulturelle normer, som ansøgerens oprindelige kultur besidder, og hvad har ministeren præcis gjort for at sikre, at håndtryksceremonien fastholdes som en vigtig del af betingelserne for tildeling af statsborgerskab, også i en coronatid?
(Spm. nr. S 890).
38) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Pia Kjærsgaard (DF):
Mener ministeren, at det højner integrationen, at der oprettes bederum på de danske uddannelsesinstitutioner, og mener ministeren, at Folketinget bør forbyde disse?
(Spm. nr. S 894).
39) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Pia Kjærsgaard (DF):
Mener ministeren, at offentligt ansatte i borgernære funktioner bør forbydes at bære muslimsk tørklæde, og mener ministeren, at Folketinget bør lovgive om dette?
(Spm. nr. S 895).
40) Til beskæftigelsesministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
I lyset af, at vi som samfund beder vores sundhedspersonale om at arbejde med en øget risiko for at blive smittet med covid-19, er ministeren så indstillet på at sikre, at eventuelle følgeskader af covid-19 for dette personale anerkendes som en arbejdsskade?
(Spm. nr. S 887, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: Bent Bøgsted (DF)).
41) Til beskæftigelsesministeren af:
Bent Bøgsted (DF):
Vil ministeren fremlægge en model for tidligere tilbagetrækning, som statsministeren har lovet, nu, hvor overenskomstforhandlingerne er afsluttet – selv om ministeren har sagt, at det udskydes til efteråret, er der jo ingen grund til ikke at lægge en model frem, hvis regeringen har en model klar, så vi allerede nu kan forholde os til den, og det kan vi sagtens gøre nu, selv om den først skal forhandles på plads i efteråret?
(Spm. nr. S 910).
42) Til kirkeministeren af:
Marie Krarup (DF):
Mener ministeren ikke, at kirken har væsentlig betydning for et stort flertal af danskeres åndelige liv og livsmod, og hvad har ministeren præcis gjort for at sørge for, at kirken kan være tidligt med i åbningstiltagene efter coronaepidemien?
(Spm. nr. S 889).
43) Til kirkeministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Hvorfor har hverken ministeren eller nogen anden af regeringens ministre fordømt hærværket på Vejleå Kirke i Ishøj, hvor der natten til påskesøndag på henholdsvis arabisk og dansk blev skrevet »vi overtager Danmark«?
(Spm. nr. S 893).
44) Til kulturministeren af:
Jan E. Jørgensen (V):
Hvordan vil ministeren hjælpe de kulturelle institutioner, der fortsat mangler hjælp som følge af covid-19, og som falder uden for de allerede vedtagne hjælpepakker?
(Spm. nr. S 881).
45) Til kulturministeren af:
Jan E. Jørgensen (V):
Hvad vil ministeren gøre i forhold til de zoologiske anlæg, hvis forbuddet mod større forsamlinger forlænges ud over den 9. juni?
(Spm. nr. S 883).
46) Til kulturministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Hvad er ministerens budskab til de mange revyer, teatre, museer og musikfestivaler, som ikke er omfattet af de eksisterende hjælpepakker og derfor står til at miste millioner og i flere tilfælde risikerer konkurser – med stor skade for dansk kulturliv til følge?
(Spm. nr. S 892).
47) Til kulturministeren af:
Stén Knuth (V):
Er ministeren klar til at lave en plan for genåbning af Foreningsdanmark, naturligvis hvilende på sundhedsfaglige vurderinger, og i givet fald hvordan og hvornår?
(Spm. nr. S 896).
48) Til kulturministeren af:
Stén Knuth (V):
Vil ministeren indkalde partierne, sundhedsmyndighederne og interessenterne på foreningsområdet, bl.a. DIF, DGI, DUF, Firmaidrætten, Dansk Skoleidræt, udsattesporten og e-sporten, til et fælles møde med henblik på en diskussion af og fastsættelse af retningslinjer for, hvordan Foreningsdanmark kan genåbnes, og hvornår påtænker ministeren i givet fald at indkalde til et sådant møde?
(Spm. nr. S 899).
49) Til kulturministeren af:
Kim Valentin (V):
Hvordan forestiller ministeren sig at kompensere de kulturinstitutioner, der i høj grad er afhængige af billetindtægter fra publikum, men som lige nu er forhindret i at tjene penge i deres normale højsæson?
(Spm. nr. S 903).
50) Til kulturministeren af:
Kim Valentin (V):
Hvordan forstår ministeren begrebet større forsamlinger, og forventer ministeren at arbejde for, at forståelsen af en større forsamling indrettes, så det fortsat er sundhedsfagligt forsvarligt at afholde arrangementer, men så der også tages hensyn til de kulturelle institutioners mulighed for at holde gang i aktiviteten?
(Spm. nr. S 908).
51) Til kulturministeren af:
Fatma Øktem (V):
Hvordan mener ministeren at man kan løse udfordringen med tidsbegrænsede uopsigelige kontrakter i teaterbranchen, som lige nu skaber usikkerhed om teaterbranchens mulighed for at få del i hjælpepakkerne for lønkompensation og dækning af faste udgifter?
(Spm. nr. S 917).