SPØRGETIDEN STARTER KL. 13.00.
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et forsimplingsudvalg.
Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.
(Fremsættelse 31.10.2019).
2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
SPØRGSMÅL:
1) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Hvad er ministerens holdning til, at mange sager om kriminalitet henlægges hos politiet på grund af ressourcemangel?
(Spm. nr. S 400).
2) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Hvad er ministerens holdning til, at førere af udrykningskøretøjer i dag risikerer høje bøder og at miste deres kørekort og arbejde, blot fordi de passer deres arbejde og kører i høj hast med udrykning for at redde menneskeliv?
(Spm. nr. S 402).
3) Til social- og indenrigsministeren af:
Brigitte Klintskov Jerkel
(KF):
Hvad agter ministeren at gøre, for at de hjemløse i Københavns Kommune får den hjælp, de har krav på, og at de hjemløse ikke falder ud af systemet, fordi de eksempelvis både har en diagnose og et misbrug?
(Spm. nr. S 358, skr. begr.).
4) Til social- og indenrigsministeren af:
Brigitte Klintskov Jerkel
(KF):
Vil ministeren svare på, om hun er enig med sin partifælle Camilla Fabricius, der i Altinget den 23. november 2019 siger: »Vi er nødt til at tale om, at du får diskusprolapser af det. Fordi slagene er så voldsomme op igennem din rygrad, når du bliver taget både i skeden og analt og i munden gennem mange timer hver dag. Du får hofteskred af at være spredt så meget i dine hofter. Når du bliver penetreret analt så ofte – og det er der åbenbart rigtig mange mænd, der gerne vil – får du ødelagt dine tarmveje. Og når du har samleje med så mange forskellige, så ødelægges slimhinderne teknisk. Det betyder, at de ikke længere kan nedbryde bakterier, og så bliver du modtagelig for alle mulige sygdomme«?
(Spm. nr. S 366).
5) Til skatteministeren af:
Alex Vanopslagh
(LA):
Vil ministeren i lyset af den seneste kritik af bankers brug af forskerskatteordningen give sin holdning til kende til ordningen, og mener ministeren, at ordningen bidrager til velstand og skatteindtægter i Danmark?
(Spm. nr. S 379, skr. begr.).
6) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Erling Bonnesen
(V):
Er ministeren enig i, at statsministerens udsagn om, at Danmark fortsat skal være landbrugsland, ikke hænger sammen med, at regeringen kommer med hårdt angreb på landbruget og ekstrabyrder, f.eks. tvungen fremrykning af ekstra efterafgrøder fra 2021 til 2020?
(Spm. nr. S 363 (omtrykt). Medspørger: Christoffer Aagaard Melson (V)).
7) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Christoffer Aagaard Melson
(V):
Vil ministeren kommentere udtalelserne fra formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, om, at flere landmænd slet ikke vil have plads til så mange efterafgrøder på deres marker med så kort varsel, uden at konsekvenserne vil være voldsomt dyre og arbejdstunge?
(Spm. nr. S 380 (omtrykt)).
8) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Anni Matthiesen
(V):
Vil ministeren oplyse, hvorvidt regeringen anerkender landbrugets indsats for at fuldføre de aftalte planer for efterafgrøder frem mod 2021, og er ministeren enig i, at regeringens aftale er som at fløjte kampen af ved halvleg?
(Spm. nr. S 382 (omtrykt)).
9) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Jacob Jensen
(V):
Ser ministeren det som et problem for landbrugserhvervet, at kravet om efterafgrøder for 2021 fremrykkes til 2020 med så kort varsel, når de fleste markplaner hos landmanden for 2020 allerede er udarbejdet?
(Spm. nr. S 384. Medspørger: Erling Bonnesen (V)).
10) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Erling Bonnesen
(V):
Hvad er ministerens holdning til, at regeringens tvungne fremrykning af ekstra efterafgrøder fra 2021 til 2020 ikke er jævnt fordelt ud over landet, men rammer ekstraordinært hårdt i nogle egne af Danmark med heraf følgende store komplikationer og økonomiske konsekvenser?
(Spm. nr. S 365 (omtrykt). Medspørger: Jacob Jensen (V)).
11) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Christoffer Aagaard Melson
(V):
Hvilke tiltag påtænker regeringen at igangsætte, som kan forbedre vilkårene for landbrugserhvervet, så Danmark også fremover kan være et landbrugsland?
(Spm. nr. S 381 (omtrykt)).
12) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Anni Matthiesen
(V):
Har ministeren forståelse for, at Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at regeringen vælger at regulere frem for at godkende flere af de andre kendte virkemidler, der kan være med til at reducere kvælstofudledningen?
(Spm. nr. S 383 (omtrykt)).
13) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af:
Jacob Jensen
(V):
Har ministeren forståelse for, at landmændene er dybt frustrerede over regeringens fremrykning af krav til efterafgrøder fra 2021 til 2020, når det både giver praktiske vanskeligheder ude i naturen at planlægge med så kort varsel, og når det samtidig er et brud med den aftale, som landmændene ellers arbejdede efter?
(Spm. nr. S 385. Medspørger: Erling Bonnesen (V)).
14) Til transportministeren af:
Mads Fuglede
(V):
Hvad er ministerens holdning til, at der ikke er tænkt på at opsætte støjreducerende autoværn langs Helsingørmotorvejen, taget i betragtning af de mange gener, som måtte medfølge af almindelige træ- eller stålautoværn?
(Spm. nr. S 324 (omtrykt)).
15) Til transportministeren af:
Zenia Stampe
(RV):
Vil ministeren tage initiativ til, at renovering af Østbanen skal indgå i forhandlingerne om fremtidige statslige investeringer i infrastruktur, jf. økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen for 2020, hvor der står, at »regeringen planlægger at drøfte de fremtidige statslige investeringer i infrastruktur i 2020, og at regeringen forud herfor har noteret sig tilstanden på privatbanerne«?
(Spm. nr. S 361).
16) Til transportministeren af:
Zenia Stampe
(RV):
Hvad er ministerens holdning til, at regionernes investeringstilskud til lokalbaner er fastlagt på baggrund af Jernbanetilsynets og Trafikstyrelsens vurdering af investeringsbehovet i de enkelte baner i perioden 2000 til 2009 og således ikke dækker udgifterne til en sporrenovering af Østbanen, som vurderes at koste ca. 30 mio. kr. årligt ved lånefinansiering?
(Spm. nr. S 364).
17) Til transportministeren af:
Niels Flemming Hansen
(KF):
Kan ministeren bekræfte og begrunde, at Færdselsstyrelsen den 27. september 2018 kom med en vejledning om taxilovens § 3, stk. 2, nr. 2, og § 5 stk. 2, nr. 2, som Transport- og Boligministeriets departement i et senere notat af 2. juli 2019 ændrede til en mere striks ordlydsfortolkning, og hvordan vil ministeren i den forbindelse sikre, at der findes en hurtig løsning, så det danske taximarked ikke går rundt i uvished om, om de er købt eller solgt?
(Spm. nr. S 394, skr. begr.).
18) Til transportministeren af:
Louise Schack Elholm
(V):
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren i hemmelighed ønsker at igangsætte forundersøgelser af en niveaufri udfletning ved Ringsted?
(Spm. nr. S 395).
19) Til transportministeren af:
Louise Schack Elholm
(V):
Vil ministeren redegøre for, om ministeren med baggrund i det hemmelige notat om et kommissorium for at undersøge den niveaufri udfletning ved Ringsted kan redegøre for, om ministerens plan er, at tog ikke skal stoppe i Ringsted?
(Spm. nr. S 397).
20) Til erhvervsministeren af:
Christian Juhl
(EL):
Når en 53-årig mand fra Silkeborg blev taget af politiet i en spritkontrol på Remstrup Å ved Silkeborg med en promille på over 2,0 i sin 8 meter store båd og Retten i Viborg alligevel afgjorde, at han ikke havde brudt loven, mener ministeren så, at loven på dette område er klar nok?
(Spm. nr. S 351, skr. begr. (omtrykt)).
21) Til boligministeren af:
Niels Flemming Hansen
(KF):
Hvordan vil ministeren sikre, at det hverken bliver dyrere eller mere besværligt at drive et marked, som JydskeVestkysten beskriver i sin artikel fra den 17. november 2019 »Arrangementer kan blive ramt af store ekstraregninger«?
(Spm. nr. S 342 (omtrykt)).
22) Til boligministeren af:
Torsten Schack Pedersen
(V):
Synes ministeren, at det er retvisende, når ministeren i forbindelse med et interview i P1 Morgen bruger boligreguleringslovens § 5, stk. 2, til at forklare et eksempel på en huslejestigning til 36.000 kr. om måneden, når den lejlighed, ministeren bruger som eksempel, slet ikke hører under § 5, stk. 2, men i stedet er omfattet af boligreguleringslovens § 29 c?
(Spm. nr. S 389).
23) Til boligministeren af:
Nils Sjøberg
(RV):
Kan ministeren oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig om de manglende muligheder for, at danskerne kan bo i almene familieboliger som følge af ghettopakken og den heraf følgende nedbringelse af antallet af almene familieboliger?
(Spm. nr. S 391).
24) Til boligministeren af:
Heidi Bank
(V):
Hvornår mener ministeren det vil være passende, at ministeren fremlægger regeringens bud på en konkret model i forbindelse med forhandlingerne om en eventuel ændring af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven?
(Spm. nr. S 396. Medspørger: Troels Lund Poulsen (V)).
25) Til boligministeren af:
Sophie Løhde
(V):
Vil ministeren give en garanti om, at en eventuel aftale om en ændring af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven ikke forringer andelsboligernes værdi?
(Spm. nr. S 398. Medspørger: Heidi Bank (V)).
26) Til boligministeren af:
Troels Lund Poulsen
(V):
Er ministeren enig med regeringens støtteparti, Enhedslisten, der mener, at § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven skal afskaffes helt, og som dermed er klar til at acceptere, at andelsboliger kan tabe op mod halvdelen af deres værdi?
(Spm. nr. S 399. Medspørger: Morten Dahlin (V)).
27) Til boligministeren af:
Morten Dahlin
(V):
Hvad betragter ministeren som »et lillebitte tab« på værdien af en andelsbolig, som han ifølge Berlingske den 29. oktober skulle have sagt i forbindelse med pressemødet om ekspertgruppens rapport om § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven?
(Spm. nr. S 401. Medspørger: Sophie Løhde (V)).
28) Til boligministeren af:
Nils Sjøberg
(RV):
Mener ministeren, at der bør bygges lige så mange almene familieboliger, som der bliver revet ned og fjernet fra det almene boligmarked som følge af ghettoplanen?
(Spm. nr. S 392).
29) Til miljøministeren af:
Christian Juhl
(EL):
Vil ministeren stramme op på reglerne for udledning af toiletaffald fra lystbåde og sikre den nødvendige kontrol?
(Spm. nr. S 349, skr. begr. (omtrykt)).