1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
SPØRGSMÅL:
1) Til justitsministeren af:
Pia Kjærsgaard
(DF):
Er ministeren tilfreds med politiets indsats i forbindelse med det optog, der startede fra Dronning Louises Bro den 10. september 2019 og bevægede sig mod Nørrebro?
(Spm. nr. S 205).
2) Til justitsministeren af:
Pia Kjærsgaard
(DF):
Påtænker ministeren, at næste års lignende optog som det, der foregik fra Dronning Louises Bro den 10. september 2019, skal følges af samme ringe politimæssige bevågenhed som i år?
(Spm. nr. S 206).
3) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Er ministeren enig i, at dømte kriminelle med en dom på mindst 3 måneders ubetinget fængsel ikke skal kunne skifte navn, så længe de afsoner, og så længe dommen fremgår af straffeattesten?
(Spm. nr. S 228. Medspørger: Hans Kristian Skibby (DF)).
4) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DF):
Er ministeren enig i, at ansigtsgenkendelse vil være et effektivt politifagligt redskab til at opklare forbrydelser, og vil ministeren i lyset af eksplosionerne i hovedstadsområdet igangsætte et forsøg med ansigtsgenkendelse?
(Spm. nr. S 230).
5) Til social- og indenrigsministeren af:
Stén Knuth
(V):
Er ministeren bekendt med den kæmpe forskel, der er fra kommune til kommune på serviceniveau og fortolkning af lovgivning, der vedrører borgere med handicap og psykisk udsatte, herunder deres familier?
(Spm. nr. S 229).
6) Til social- og indenrigsministeren af:
Marlene Ambo-Rasmussen
(V):
Vil ministeren gøre en indsats for, at færre forældre til børn med et handicap støder hovedet mod muren, efter at deres børn er fyldt 18 år og dermed blevet myndige?
(Spm. nr. S 231. Medspørger: Stén Knuth (V)).
7) Til skatteministeren af:
Marie Bjerre
(V):
Mener ministeren, at der er tale om en reel tilbagerulning af afgiften på virksomheders generationsskifte, når man i samme ombæring undlader at tilbagerulle ændringerne i vurderingsgrundlaget, som den tidligere regering gennemførte?
(Spm. nr. S 217).
8) Til skatteministeren af:
Louise Schack Elholm
(V):
Er ministeren enig i, at Folketingets partier burde være blevet orienteret tidligere, end Folketingets partier gjorde, i sagen om udskydelsen af det nye boligskattesystem til 2024?
(Spm. nr. S 219. Medspørger: Torsten Schack Pedersen (V)).
9) Til skatteministeren af:
Troels Lund Poulsen
(V):
Mener ministeren, at det er udtryk for god skik, at ministeren venter 2 måneder med at orientere Folketingets partier om it-problemerne i skattevæsenet og behovet for at udskyde implementeringen af det nye boligskattesystem fra 2021 til 2024?
(Spm. nr. S 220. Medspørger: Sophie Løhde (V)).
10) Til skatteministeren af:
Torsten Schack Pedersen
(V):
Hvorfor mener ministeren ikke, at Folketingets partier fortjente at blive orienteret om it-problemerne i skattevæsenet tidligere, end partierne blev?
(Spm. nr. S 223. Medspørger: Louise Schack Elholm (V)).
11) Til skatteministeren af:
Louise Schack Elholm
(V):
Forstår ministeren, hvis der er boligejere i Danmark, der er frustrerede over, at igangsættelsen af et nyt boligskattesystem nu er blevet udskudt fra 2021 til 2024?
(Spm. nr. S 222. Medspørger: Torsten Schack Pedersen (V)).
12) Til skatteministeren af:
Troels Lund Poulsen
(V):
Hvornår blev ministeren første gang bekendt med de akutte it-problemer i skattevæsenet og behovet for at udskyde implementeringen af det nye boligskattesystem fra 2021 til 2024?
(Spm. nr. S 221. Medspørger: Sophie Løhde (V)).
13) Til skatteministeren af:
Torsten Schack Pedersen
(V):
Hvad er grunden til, at ministeren mener, at der er behov for at tilbageholde information om it-problemerne i skattevæsenet og behovet for at udskyde implementeringen af det nye boligskattesystem for Folketingets partier i 2 måneder?
(Spm. nr. S 224. Medspørger: Louise Schack Elholm (V)).
14) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Marie Bjerre
(V):
Hvordan vil ministeren helt konkret indfri regeringens målsætning om reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, uden at det kommer til at koste vækst og arbejdspladser i Nordjylland?
(Spm. nr. S 226).
15) Til transportministeren af:
Michael Aastrup Jensen
(V):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at mange tusinde borgere i Østjylland og specifikt Randersområdet ikke kan sove for og eventuelt risikerer at blive syge af den støj, der kommer fra E45, og dermed får ødelagt deres livskvalitet?
(Spm. nr. S 187).
16) Til transportministeren af:
Michael Aastrup Jensen
(V):
Hvordan vil ministeren garantere, at der i den kommende aftale om investeringer i infrastrukturen sikres støjværn ved de steder på E45, som er blevet udvalgt til opførelse, eksempelvis ved Helsted, i den tidligere infrastrukturaftale?
(Spm. nr. S 188).
17) Til transportministeren af:
Jan E. Jørgensen
(V):
Vil ministeren give tilsagn om at finansiere en tredjedel af det beløb, der mangler for at nedrive og tunnelføre Bispeengbuen i samarbejde med Københavns og Frederiksberg Kommuner, jf. rapport »Analyse af alternativer til Bispeengbuen« af MOE & EY fra april 2019?
(Spm. nr. S 189 (omtrykt)).
18) Til transportministeren af:
Hans Kristian Skibby
(DF):
Vil ministeren med udgangspunkt i pressemeddelelsen fra Aarhus Letbane tilbage i 2013 med overskriften »I sne, gus og slud skal østjyderne ud« kommentere den absurde situation nu, hvor 1 minusgrad medfører aflysninger af afgange og omfattende udfordringer for brugerne af den aarhusianske letbane, herunder oplyse, hvad ministeren agter at foretage sig i sagen, og hvorvidt ministeren har haft kontakt, korrespondance eller anden dialog med letbanens ledelse om sagen?
(Spm. nr. S 218).
19) Til erhvervsministeren af:
Tommy Ahlers
(V):
Deler ministeren 3F’s, Dansk Metals og DI’s bekymring om, at en hævelse af bo- og gaveafgiften på det foreliggende regelgrundlag vil stille mange af Danmarks ejerledede og familieejede virksomheder, især rundtomkring i lokalsamfundene, dårligt og ramme virksomhedernes evne til at investere i digitalisering og grøn omstilling?
(Spm. nr. S 232).
20) Til boligministeren af:
Carsten Kudsk
(DF):
Hvad mener ministeren om at bæredygtighed som en fast del af byggeriet ikke er implementeret i bygningsreglementet?
(Spm. nr. S 215).
21) Til boligministeren af:
Carsten Kudsk
(DF):
Agter ministeren at arbejde for, at bæredygtighed bliver en fast bestanddel af byggeriet?
(Spm. nr. S 216).
22) Til boligministeren af:
Karina Adsbøl
(DF):
Finder ministeren, at det er rimeligt, når Hjørring Kommune indirekte presser stærkt svækkede beboere til at flytte fra deres plejebolig ved at fjerne det tilknyttede personale og i stedet visiterer dem til hjemmehjælp?
(Spm. nr. S 225, skr. begr. Medspørger: Susanne Eilersen (DF)).
23) Til boligministeren af:
Karina Adsbøl
(DF):
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne lever op til lovgivningen vedrørende brandsikkerhed i plejeboliger?
(Spm. nr. S 227, skr. begr. Medspørger: Susanne Eilersen (DF)).
24) Til kulturministeren af:
Stén Knuth
(V):
Hvad er ministerens holdning til en placering af Statens Værksteder på Guldagergaard i Skælskør?
(Spm. nr. S 129 (omtrykt)).