Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 91 , L 91 A , L 91 B , L 91 C
Offentligt
2137720_0001.png
20. januar 2020
J.nr. 2019 - 4008
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 91 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningskatningsloven,
dødsboskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Ophævelse af hovedaktionær-
nedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og
nedsættelse af bundskatten).
.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 14. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 91 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om provenuvirkningen i umiddelbar effekt, hvis virksomheders egne køb af firmabiler omfattes af kravet om genberegning, til skatteministeren
2137720_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen i umiddelbar effekt, efter tilbageløb og
efter adfærd, såfremt virksomhedernes egne køb af firmabiler omfattes af kravet om gen-
beregning, hvorved der kommer til at gælde samme regler om fastsættelse af beskatnings-
grundlaget for en firmabilist, uanset om virksomheden leaser bilen eller køber den fra ny.
Svar
Der er i lovforslagets provenuskøn taget udgangspunkt i erfaringerne fra stramningen på
leasingområdet mht. genberegning. Disse omfatter ikke virksomheders egne køb af firma-
biler, da de ikke genberegnes. Der foreligger således ikke umiddelbart data, der gør det
muligt at skønne over provenuvirkningen ved at ændre registreringsafgiftsloven, hvis også
virksomheders egne køb af firmabiler omfattes af genberegningsreglerne.
Formålet med registreringsafgiftsreglerne om genberegning var at fjerne de regler, som
muliggjorde, at leasingselskaber og andre tilsvarende virksomheder kunne indregistrere
biler til ekstraordinært lav afgift for derefter ved videresalg at opnå en fortjeneste, som
helt eller delvist skyldtes den opnåede lave registreringsafgift. Derfor er virksomhedernes
køb af egne biler, der fx anvendes af deres ansatte ikke omfattet af genberegningsreglerne,
medmindre indkøbet sker med henblik på videresalg.
Med lovforslaget vil en genberegnet værdi efter registreringsafgiftsreglerne også skulle an-
vendes ved beskatningen af fri bil. Den foreslåede beskatning af fri bil, der genberegnes,
afspejler dermed afgrænsningerne anvendt i registreringsafgiftsreglerne.
En mere grundlæggende omlægning af registreringsafgiftsreglerne indgår ikke i aftalen om
finansloven for 2020, men vil kunne indgå i de kommende overvejelser om den fremti-
dige indretning af bilbeskatningen på baggrund af anbefalingerne fra kommissionen for
grøn omstilling af personbiler.
Side 2 af 2