Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt
2106412_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0037-0070
1294561
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, under hvilke betingelser kontroltilsynet kan anvende de foreslåede tvangsindgreb, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):
”Kan ministeren tydeliggøre og angive konkrete eksempler på,
under hvilke betingelser kontroltilsynet kan anvende de foreslå-
ede tvangsindgreb?”
Svar:
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i
straffelovens § 236, stk. 8, hvorefter politiet fører tilsyn med dømte seksu-
alforbryderes overholdelse af forbud efter straffelovens § 236, stk. 1.
Politiet vil som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse kunne skaffe
sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder
over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet vil endvidere uden retsken-
delse kunne foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre gen-
stande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med
henblik på undersøgelse af deres indhold.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, at politiet f.eks.
vil kunne skaffe sig adgang ved tvang, hvis den dømte ikke frivilligt vil
lukke politiet ind med henblik på, at politiet kan undersøge den dømtes bo-
lig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og hvis det i det konkrete
tilfælde er nødvendigt for at gennemføre tilsynet.
Endvidere vil politiet f.eks. kunne åbne aflåste skabe og skuffer, hvis dette
er nødvendigt for at udføre tilsynet. Politiet kan desuden f.eks. ved tvang
skaffe sig adgang til at undersøge den dømtes bil, hvis det ligeledes er nød-
vendigt for at udføre tilsynet. Politiet kan ikke ved tvang skaffe sig adgang
til steder, som den dømte ikke råder over, hvor politiet måtte få kendskab
til, at den dømte opholder sig.
2