L 83 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor mange personer de foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 og § 8A omtrentligt vil kunne få betydning for, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83
Offentligt

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

11. oktober 2019

Orientering om behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk

indfødsret efter EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes

1. Indledning

EU-Domstolen har den 12. marts 2019 afsagt dom i en præjudiciel sag vedrørende

de nederlandske regler om fortabelse af statsborgerskab.

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Det fremgår heraf bl.a., at enhver, der er statsborger i en

medlemsstat, har unionsborgerskab, og at unionsborgerskabet er et supplement

til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.

Unionsborgerskabet blev indført ved Maastrichttraktaten, der trådte i kraft den 1.

november 1993. Enhver unionsborger har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er

fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. TEUF artikel

21.

EU-Domstolen tager i sagen stilling til, om TEUF artikel 20 er til hinder for en med-

lemsstats lovgivning, hvorefter en person på visse betingelser kan fortabe sit

statsborgerskab i en medlemsstat med den konsekvens, at den pågældende også

mister sit unionsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en nærmere analyse af

dommen, herunder dens betydning for behandlingen af både verserende og alle-

rede afgjorte ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret.

2. EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17, Tjebbes

2.1.

Sag C-221/17, Tjebbes, udspringer af et præjudicielt spørgsmål fra den øver-

ste domstol i forvaltningsretlige sager i Nederlandene,

Raad van State,

til EU-

Domstolen om, hvorvidt de nederlandske regler for fortabelse af nederlandsk

statsborgerskab er forenelige med bl.a. TEUF artikel 20.

De nederlandske regler foreskrev, at en myndig person fortaber sit nederlandske

statsborgerskab, hvis vedkommende også har udenlandsk statsborgerskab og i

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Tel. Tid

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

72 26 87 00

mandag og torsdag kl. 12-

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 4322

808042

Side

1/7

L 83 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor mange personer de foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 og § 8A omtrentligt vil kunne få betydning for, til udlændinge- og integrationsministeren

løbet af myndighedsalderen uden afbrydelse i en periode på ti år med besiddelse

af begge statsborgerskaber har haft sin hovedbopæl uden for Nederlandene og

uden for de områder, som EUF-traktaten finder anvendelse på. De nederlandske

regler foreskrev endvidere, at en mindreårig i princippet fortaber sit nederlandske

statsborgerskab, såfremt vedkommendes fader eller moder fortaber det neder-

landske statsborgerskab i medfør af de førnævnte regler.

EU-Domstolen tager i dommen stilling til, om TEUF artikel 20, sammenholdt med

artikel 7 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv og artikel 24 om børns

rettigheder i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder

(herefter chartret) er til hinder for en ordning som den i hovedsagen omhandlede.

2.2.

EU-Domstolen anfører bl.a.

–

i overensstemmelse med sin tidligere dom af 2.

marts 2010 i sag C-135/08, Rottmann

–

at situationen for en unionsborger, der

kun har statsborgerskab i en enkelt medlemsstat, og som ved fortabelsen af med-

lemslandets statsborgerskab derfor samtidig fortaber sin status som unionsborger

og de rettigheder, der er knyttet hertil, efter sin natur og sine konsekvenser er

omfattet af EU-retten. Medlemsstaterne skal derfor ved udøvelsen af deres kom-

petence vedrørende statsborgerskab i disse sager overholde EU-retten.

EU-Domstolen anfører endvidere, at det er lovligt, at en medlemsstat under udø-

velsen af sin kompetence til at fastlægge betingelser for erhvervelse og fortabelse

af statsborgerskab antager, at statsborgerskabet er udtryk for, at der består en

reel tilknytning mellem medlemsstaten og dens statsborgere, og at manglende

reel tilknytning knyttes til fortabelse af statsborgerskabet. Det er endvidere lov-

ligt, at en medlemsstat søger at beskytte det forhold, at der inden for samme fa-

milie er det samme statsborgerskab.

Myndighederne skal imidlertid ifølge dommens præmis 40 undersøge, om forta-

belsen af statsborgerskab i den pågældende medlemsstat, når denne medfører

fortabelse af status som unionsborger og de rettigheder, der følger heraf, over-

holder

proportionalitetsprincippet

for så vidt angår virkningerne heraf for den

berørte person og i givet fald for den pågældendes familiemedlemmer i forhold til

EU-retten.

I den forbindelse fastslog EU-Domstolen i dommens præmis 41 følgende:

”Fortabelse ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat vil være uforeneligt med

proportionalitetsprincippet, såfremt de relevante nationale bestemmelser ikke på

noget tidspunkt giver mulighed for en individuel prøvelse af de følger, som denne

fortabelse har for de pågældende personer i forhold til EU-retten.”

Domstolen angiver, hvilke forhold der skal indgå i vurderingen af, om proportiona-

litetsprincippet er opfyldt. Det fremgår bl.a., at det skal indgå i vurderingen, om

fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på en uforholdsmæssig måde

–

forhold til det mål, som lovgivningen forfølger

–

påvirker den normale udvikling af

Side

2/7

vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Sådanne følger kan

ikke være hypotetiske eller eventuelle.

Det fremgår endvidere, at det i forbindelse med denne prøvelse af forholdsmæs-

sigheden navnlig påhviler myndighederne og i givet fald retterne at sikre, at forta-

belsen er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i

charteret, herunder særligt retten til privatliv og familieliv, som er fastsat i artikel

7 i charteret. Denne rettighed skal sammenholdes med forpligtelsen til at tage

hensyn til barnets tarv, som anerkendes i chartrets artikel 24, stk. 2.

3. Danske regler om fortabelse af indfødsret og praksis for behandlingen af kon-

krete sager herom

Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at en person, der er født i ud-

landet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i Danmark under

forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, fortaber sit danske statsborger-

skab ved det fyldte 22. år, medmindre vedkommende derved bliver statsløs. Ud-

lændinge- og integrationsministeren kan dog efter ansøgning indgivet inden dette

tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har hidtil administreret bestemmelsen

således, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en samlet kon-

kret vurdering af ansøgerens forhold, hvor der lægges vægt på en række faktorer

såsom den samlede længde af ansøgerens ophold i Danmark, og om ansøgeren i

øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske

slægtninge eller gennem danske foreninger mv. Der er imidlertid ikke i denne

praksis lagt vægt på den mulige påvirkning af den pågældendes familie- og ar-

bejdsliv mv. i andre EU-lande.

Selv om ansøgeren ikke har ansøgt rettidigt inden det fyldte 22. år, har Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet i sager, hvor ansøgningen indkommer efter ansøge-

rens fyldte 22. år undersøgt, om ansøgeren bevarede sit statsborgerskab på tids-

punktet, hvor vedkommende fyldte 22 år. Ministeriet har i disse sager også fore-

taget en konkret vurdering af ansøgerens ophold og eventuelle bopæl i Danmark

inden det fyldte 22. år med henblik på en konstatering af, om der er sket fortabel-

se af indfødsretten efter § 8, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 2, at fortaber nogen sin indfødsret efter §

8, taber også vedkommendes barn indfødsretten, hvis det har erhvervet det gen-

nem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst.

4. Tjebbes-dommens betydning for den fremtidige behandling af konkrete sager

om bevis for bevarelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8

Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet dommens betydning for

konkrete sager om bevis for bevarelse af dansk indfødsret.

Side

3/7

Som anført under pkt. 2.2 fastslog EU-Domstolen i dommens præmis 41:

”Fortabelse ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat vil være uforeneligt med

proportionalitetsprincippet, såfremt de relevante nationale bestemmelser

ikke på

noget tidspunkt giver mulighed for en individuel prøvelse

af de følger, som denne

fortabelse har for de pågældende personer i forhold til EU-retten.” (fremhævelse

foretaget).

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tjebbes-dommen

ikke er til hinder for, at der opretholdes en ordning som den, der er fastlagt ved

indfødsretslovens § 8, stk. 1, der indebærer, at danske statsborgere, der er født i

udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under for-

hold, der tyder på samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden

det fyldte 22. år for at bevare den danske indfødsret. Det skyldes, at den danske

ordning inden det fyldte 22. år netop giver mulighed for en individuel prøvelse

således som efterspurgt af EU-Domstolen. Der stilles med dommen tilsyneladende

ikke krav om, at en sådan prøvelse løbende skal være mulig. Spørgsmålet kan dog

give anledning til tvivl, navnlig i lyset af de forskelle, der er mellem den neder-

landske ordning, som var anledning til EU-Domstolens dom, og bestemmelsen i

indfødsretslovens § 8, stk. 1. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til, at den

nederlandske ordning gav mulighed for løbende at bevare statsborgerskabet ved

at indgive ansøgning om et rejsedokument eller andet dokument, der bekræfter

det nederlandske statsborgerskab.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indebærer Tjebbes-

dommen derimod, at ministeriet ved behandlingen af sådanne ansøgninger om

bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række yderligere

momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i

forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsbor-

gerskabet. Ministeriet vil således skulle foretage en vurdering af, om virkningerne

i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med

formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsfor-

hold mellem danske statsborgere og Danmark).

Ved denne EU-retlige proportionalitetsvurdering vil skulle inddrages de forhold,

som er omtalt ovenfor under pkt. 2.2, og som EU-Domstolen fastlægger nærmere

ved dommens præmis 44-46.

For så vidt angår børn til de personer, der fortaber det danske statsborgerskab

efter bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1, og hvor barnet har erhvervet

det danske statsborgerskab fra denne forælder, skal Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet fremover desuden i forbindelse med den individuelle undersøgelse

af forælderens sag tage hensyn til barnets tarv som fastsat i chartrets artikel 24, jf.

dommens præmis 47.

I praksis indebærer Tjebbes-dommen med andre ord, at der ved vurderingen af en

ansøgning om bevis for bevarelse af dansk indfødsret fra en ansøger også skal

Side

4/7

indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande, f.eks. om den

berørte person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet udsættes for vanske-

ligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning i et

(eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget under unionsborgerens

udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU. Hypotetiske eller eventuelle fremtidi-

ge ønsker om at opbygge familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til én

eller flere medlemsstater er som nævnt ikke relevante ved denne vurdering. Som

nævnt ovenfor indgår der efter den hidtidige praksis imidlertid kun tilknytnings-

momenter, der knytter sig til Danmark.

4.1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har sat omfattede verserende sager

i bero

Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter afsigelsen af dommen den 12.

marts 2019 sat 13 sager i bero. I alle 13 sager er der tale om, at en person ved at

fortabe sit danske statsborgerskab også fortaber sit unionsborgerskab, hvorfor

dommen kan have betydning for behandlingen af disse sager. De pågældende

ansøgere er orienteret om dette og om baggrunden herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil fortsætte behandlingen af disse sager

snarest og behandle sagerne efter de retningslinjer, der fremgår af dette notat.

5. Tjebbes-dommens betydning for ny udformning af indfødsretslovens § 8

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vurderet behovet for en ny

udformning af bestemmelsen om fortabelse af dansk indfødsret i indfødsretslo-

vens § 8 som følge af Tjebbes-dommen.

Det er vurderingen, at der er behov for hurtigst muligt at ændre indfødsretslovens

§ 8, således at bestemmelsens ordlyd og bemærkninger i relevant omfang bringes

i overensstemmelse med EU-retten.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør det fremgå af be-

mærkningerne til § 8, stk. 1, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved be-

handlingen af sager om fortabelse af dansk statsborgerskab, når fortabelsen sam-

tidig medfører fortabelse af unionsborgerskabet, skal overholde proportionali-

tetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf i forhold til EU-retten. I forlæn-

gelse heraf bør det i bemærkningerne præciseres, hvilke nærmere forhold der

indgår i proportionalitetsafvejningen.

I lyset af den vurdering af dommen, der er redegjort for ovenfor under pkt. 4, vil

det fortsat være et krav, at danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig

har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på

samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden det fyldte 22. år for

at bevare den danske indfødsret.

Side

5/7

Endvidere bør ordlyden af § 8, stk. 2, ændres, således at det fremgår, at et barn af

en forælder, der inden det fyldte 22. år ansøger om at bevare dansk statsborger-

skab, ikke automatisk fortaber statsborgerskabet sammen med forælderen, hvis

forælderen får afslag på ansøgningen, og at der i et sådant tilfælde, hvor et barn

står til at fortabe sit danske statsborgerskab og dermed sit unionsborgerskab i

forbindelse med en forælders fortabelse af dansk statsborgerskab, skal foretages

en selvstændig konkret vurdering af følgerne af barnets fortabelse af unionsbor-

gerskabet i forhold til EU-retten, herunder i forhold til både chartrets artikel 7

(retten til respekt for bl.a. familielivet) og artikel 24 (om børns rettigheder). Det

bør i forlængelse heraf afspejles i bemærkningerne, hvilke nærmere forhold der

skal indgå i den konkrete vurdering af følgerne af barnets fortabelse af unionsbor-

gerskabet.

Grundet princippet om EU-rettens forrang vil der ved afgørelsen af konkrete sager

allerede forud for den kommende ændring af indfødsretslovens § 8 skulle tages

højde for barnets tarv som fastsat i chartret, jf. dommens præmis 47, selvom be-

stemmelsen ikke foreskriver en sådan undtagelse.

Det bemærkes, at i sager om frakendelse af dansk statsborgerskab i medfør af

indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, hvor frakendelse af dansk statsborgerskab sam-

tidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, skal det endvidere

indgå i vurderingen, om frakendelsen af statsborgerskab har følger, som på en

uforholdsmæssig måde

–

i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger

–

påvir-

ker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-

retten. Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige

EU-lande i proportionalitetsvurderingen. Dette vil blive præciseret i bemærknin-

gerne til bestemmelserne.

6. Tjebbes-dommens betydning for allerede afgjorte sager om bevis for bevarel-

se af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8

Tjebbes-dommen, der er en afgørelse i en præjudiciel sag, er en konstaterende og

ikke retsstiftende dom med den konsekvens, at dommen får retsvirkninger fra

ikrafttrædelsen af den fortolkede regel.

I Tjebbes-dommen foretager EU-Domstolen en fortolkning af TEUF artikel 20, der

blev vedtaget ved Maastrichttraktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993.

TEUF artikel 20, som fortolket ved Tjebbes-dommen, finder derfor anvendelse fra

denne dato.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyndig-

hederne ikke af egen drift er forpligtet til at undersøge, om sager, der er afgjort

efter den 1. november 1993, skal genoptages.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at der i perioden ifølge en manuel opgørelse

er afgjort 1.128 sager, hvor ansøgeren er blevet meddelt et afslag, og at det, uan-

set om afslagene gennemgås manuelt, ikke vil være muligt ud fra generelle krite-

rier at udskille de tidligere afgjorte sager, hvor dommen kan have betydning, da

Side

6/7

de konkrete sager ikke er blevet registreret på en sådan måde, at de umiddelbart

vil kunne findes. Der er endvidere ikke i forbindelse med den oprindelige sagsbe-

handling foretaget en udtømmende undersøgelse af ansøgerens eventuelle øvrige

statsborgerskaber, og de relevante sager kan således ikke fremfindes, uden at

ansøgeren oplyser sagen på ny.

Der er endvidere lagt vægt på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i mange

tilfælde ikke vil kunne finde frem til disse personer i dag, da de berørte personer

oftest vil have en meget begrænset tilknytning til Danmark, idet ministeriet blot er

bekendt med den adresse i et andet land, som ansøgeren oplyste i forbindelse

med indgivelsen af ansøgningen. Det vil ikke være muligt for ministeriet at finde

de pågældende personer ved opslag i CPR-registeret eller lignende, da de om-

handlede personer oftest ikke vil have et CPR-nummer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i stedet orientere om muligheden for

genoptagelse efter anmodning på ministeriets hjemmeside, og orienteringen vil

også blive sendt til danske ambassader og repræsentationer i udlandet samt for-

eningen Danes Worldwide.

Det vil bl.a. fremgå af orienteringen, at tidligere danske statsborgere, der er fyldt

22 år den 1. november 1993 eller senere, og som har søgt om at bevare dansk

statsborgerskab inden det fyldte 22. år, og som har modtaget en afgørelse fra

Udlændinge- og Integrationsministeriet om fortabelse af statsborgerskab efter

indfødsretslovens § 8, hvorved de også mistede deres unionsborgerskab, vil kunne

anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at genoptage deres ansøg-

ning, forudsat at fortabelsen havde virkninger i forhold til EU-retten. Sidstnævnte

vil i almindelighed være tilfældet, hvis den pågældende har haft familie- eller be-

skæftigelsesmæssig tilknytning til en anden EU-medlemsstat end Danmark inden

det fyldte 22. år.

Tilsvarende gælder for de personer, der har fortabt deres danske statsborgerskab

og samtidig unionsborgerskabet som børn af en forælder, som efter den 1. no-

vember 1993 rettidigt har søgt om at bevare dansk statsborgerskab inden det

fyldte 22. år, men som har fået afslag på ansøgningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ved behandlingen af genoptagne sager

lægge vægt på de faktiske omstændigheder, herunder tilknytningsmomenter, der

var gældende, da ansøgeren fyldte 22 år. Det vil sige, at tilknytning til Danmark og

øvrige EU-lande, der er opstået

efter

vedkommende fyldte 22 år, ikke vil kunne

indgå i vurderingen af, om vedkommende har bevaret sin danske indfødsret. Det-

te skyldes, at fortabelse efter bestemmelsen indtræffer ved det fyldte 22. år, hvis

vedkommende ikke på dette tidspunkt har den fornødne tilknytning.

Mattias Tesfaye

Louise Hauberg Wilhelmsen

Side

7/7