Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
11. oktober 2019
Orientering om behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk
indfødsret efter EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes
1. Indledning
EU-Domstolen har den 12. marts 2019 afsagt dom i en præjudiciel sag vedrørende
de nederlandske regler om fortabelse af statsborgerskab.
Sagen vedrører fortolkningen af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF). Det fremgår heraf bl.a., at enhver, der er statsborger i en
medlemsstat, har unionsborgerskab, og at unionsborgerskabet er et supplement
til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.
Unionsborgerskabet blev indført ved Maastrichttraktaten, der trådte i kraft den 1.
november 1993. Enhver unionsborger har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit
på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er
fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. TEUF artikel
21.
EU-Domstolen tager i sagen stilling til, om TEUF artikel 20 er til hinder for en med-
lemsstats lovgivning, hvorefter en person på visse betingelser kan fortabe sit
statsborgerskab i en medlemsstat med den konsekvens, at den pågældende også
mister sit unionsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en nærmere analyse af
dommen, herunder dens betydning for behandlingen af både verserende og alle-
rede afgjorte ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret.
2. EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17, Tjebbes
2.1.
Sag C-221/17, Tjebbes, udspringer af et præjudicielt spørgsmål fra den øver-
ste domstol i forvaltningsretlige sager i Nederlandene,
Raad van State,
til EU-
Domstolen om, hvorvidt de nederlandske regler for fortabelse af nederlandsk
statsborgerskab er forenelige med bl.a. TEUF artikel 20.
De nederlandske regler foreskrev, at en myndig person fortaber sit nederlandske
statsborgerskab, hvis vedkommende også har udenlandsk statsborgerskab og i
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Tel. Tid
14
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
72 26 87 00
mandag og torsdag kl. 12-
www.uim.dk
36977191
2019 - 4322
808042
Side
1/7