L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/1-20 fra SEP Sønderjylland mv. om udnyttelsen af overskudsvarme, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 82
Offentligt

20. januar 2020

J.nr. 2019 - 1710

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift

af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om ener-

giafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 10. januar 2020.

Morten Bødskov

/ Claus Hansen

L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/1-20 fra SEP Sønderjylland mv. om udnyttelsen af overskudsvarme, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. januar 2020 fra SEP Sønderjylland mv.

om udnyttelsen af overskudsvarme, jf. L 82 - bilag 6.

Svar

SEP Sønderjylland m.fl. har henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg vedrørende den

politiske aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme og det lovforslag, der er fremsat

den 4. december 2019 (L 82), som har til formål at udmønte dele af aftalen.

SEP Sønderjylland deler ikke opfattelsen af, at L 82 vil fremme udnyttelsen af overskuds-

varme, men at lovforslaget tværtimod vil være kontraproduktivt i forhold til at nå 70 pct.-

målet i 2030. Dette begrundes med en række synspunkter, som kommenteres nedenfor.

SEP Sønderjylland bemærker, at der ikke bør lægges afgift på overskudsvarme, der nyt-

tiggøres, men at der derimod skal lægges afgift på den overskudsvarme, der ikke genan-

vendes til opvarmning, medmindre tekniske eller økonomiske forhold forhindrer dette.

Kommentar

Overskudsvarmeafgiften har grundlæggende til formål at finde en balance mellem hensy-

net til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme, der kan reducere det samlede energifor-

brug, og hensynet til at undgå en afgiftsbetinget fremstilling af overskudsvarme.

I afgiftsmæssig forstand er overskudsvarme nyttiggjort varme, der ikke har medført et

øget forbrug af fossile brændsler eller el. Hvis frembringelse af overskudsvarmen kræver

yderligere brug af brændsel, er der tale om falsk overskudsvarme eller egentlig varmepro-

duktion.

Det er i praksis meget vanskeligt for myndighederne at påvise, om der er tale om falsk

overskudsvarme, da der både er tale om et teknisk og økonomisk spørgsmål. Overskuds-

varmeafgiften skal i den sammenhæng ses som en værnsregel, der sikrer de rette incita-

menter til at energieffektivisere produktionsanlæg og undgå en bevidst produktion af

overskudsvarme.

Dette skal ses i sammenhæng med, at afgifterne til produktionsprocesser er væsentligt la-

vere end afgiften på varmefremstilling,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Satser for energiforbrug

Kr./GJ, 2019-niveau

Elektricitet

Brændsler

Rumvarme og varmt brugs-

vand

71,9*

56,2

Proces

1,1

4,5

* Fra 2021 vil rumvarmesatsen og satsen for varmt brugsvand for elektricitet blive nedsat til 43,6 DKK/GJ.

Hertil kommer CO

-afgift på ca. 10-17

kr./GJ for rumvarme og proces, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem.

Side 2 af 4

L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/1-20 fra SEP Sønderjylland mv. om udnyttelsen af overskudsvarme, til skatteministeren

Stort set alt energi til proces vil i teorien kunne genanvendes som overskudsvarme, men

det vil dog være meget dyrt at indfange og genbruge al energi fra proces i erhvervslivet.

En afgift på overskudsvarme, som det ikke kan betale sig at genanvende, vil derfor i prak-

sis svare til, at virksomhedernes lave procesafgift forhøjes. Forslaget vil dermed udgøre

en markant afgiftsforhøjelse på en væsentlig del af erhvervenes energiforbrug.

Det bemærkes, at såfremt procesafgiften forhøjes til niveauet for rumvarmeafgiften, vil

der ikke være et afgiftsdrevet incitament til at lave falsk overskudsvarme og derved ikke

noget behov for en overskudsvarmeafgift.

SEP Sønderjylland bemærker, at afgiftsmodellen i L 82 er begrundet i risikoen for pro-

duktion af falsk overskudsvarme. Det bemærkes, at L 82 er en forringelse af den nugæl-

dende retstilstand, hvor vederlagsfri overskudsvarme ikke afgiftspålægges, og at der i en

sådan situation ikke kan være rationelle argumenter for falsk overskudsvarme.

Kommentar

Omlægningen vurderes i gennemsnit at være tilnærmelsesvis neutral for så vidt angår eks-

tern overskudsvarme. Det er dog korrekt, at omlægningen i visse tilfælde isoleret set vil

føre til en højere beskatning af overskudsvarme, end tilfældet er i dag, da afgiften omlæg-

ges fra en vederlagsbeskatning til en fast afgift pr. GJ varme. Vederlagsbeskatningen har

medført en vis tilfældighed i beskatningen afhængig af, hvilket vederlag der tages for

overskudsvarmen, og nogle virksomheder vil derfor opleve, at afgiften stiger.

Baggrunden for omlægningen er bl.a., at den nugældende vederlagsbeskatning giver an-

ledning til usikkerhed i relation til, hvilke omkostninger der skal medregnes i vederlaget,

som gør afgiften vanskelig at administrere og giver usikre rammevilkår i forhold til at in-

vestere i udnyttelsen af overskudsvarme. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fast-

sætte en afgiftsfritagelse for overskudsvarme, der leveres vederlagsfrit, da det vil være en

videreførelse af den nugældende vederlagsbeskatning, som det netop er aftalt at afskaffe.

En sådan ændring vil desuden indebære et mindreprovenu.

De aftalte afgiftssatser for overskudsvarme skal desuden ses i sammenhæng med lempel-

serne af elvarmeafgiften og udfasningen af PSO-afgiften, hvilket bidrager til at fremme

eldrevne varmepumper, herunder til udnyttelse af overskudsvarme.

SEP Sønderjylland bemærker, at certificeringsordningen udelukker, at overskudsvarme

fra store datacentre kan udnyttes, da det er usandsynligt, at sådanne aktører vil lade eks-

terne komme ind i datacentrene eller lade sig underkaste ekstern beslutningskompetence i

forhold til investeringer i energibesparende tiltag.

Kommentar

Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke forpligtelser virksomhederne skal leve op til for

at være berettiget til at anvende den lavere overskudsvarmesats på 10 kr. pr. GJ. Dette

Side 3 af 4

L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/1-20 fra SEP Sønderjylland mv. om udnyttelsen af overskudsvarme, til skatteministeren

skal sammen med den konkrete udformning af prisregulering indgå i et lovforslag om æn-

dring af lov om varmeforsyning, som fremsættes af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren.

SEP Sønderjylland bemærker, at lovforslaget forhindrer varmeforsyninger i at etablere

varmepumper, da det kun er de virksomheder, der leverer overskudsvarme, der må bruge

COP 3-reglen. Dette betragter SEP Sønderjylland som et unødvendigt teknisk benspænd

og foreslår, at varmeforsyninger skal kunne etablere, eje og drive varmepumperne.

Kommentar

Efter gældende regler er det leverandøren af overskudsvarme, der kan anvende reglen

om, at der alene skal betales afgift af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elfor-

bruget i varmepumpen. Dette skyldes, at det er leverandøren af overskudsvarme, der er

afgiftspligtig og som kan opgøre overskudsvarmeafgiften.

Varmeforsyninger bør ikke stilles anderledes end andre modtagere af overskudsvarme, da

det vil føre til en afgiftsmæssig forskelsbehandling af selskaber, der modtager overskuds-

varme.

SEP Sønderjylland bemærker, at lovforslaget ødelægger det afledte potentiale i vækst,

eksport og arbejdspladser, som en øget udnyttelse af overskudsvarme kunne medføre i

form af teknologiudvikling. Det bemærkes, at det bør give anledning til eftertænksomhed,

når samtlige overskudsvarmeprojekter bestræber sig på at komme med under den foreslå-

ede overgangsordning, da det kun kan betyde, at virksomhederne vurderer, at vilkårene

forringes med L 82.

Kommentar

Som bemærket ovenfor er det korrekt, at omlægningen i visse tilfælde vil føre til en højere

beskatning af overskudsvarme end tilfældet er i dag, da afgiften omlægges fra en veder-

lagsbeskatning til en fast afgift pr. GJ varme.

Lovforslaget vurderes dog at øge udnyttelsen af overskudsvarme ved at indføre en mere

ensartet og enkel beskatning af overskudsvarmen, som fastsætter sikre rammevilkår for

eksisterende og fremtidige overskudsvarmeprojekter, ligesom der etableres en 15-årig

overgangsperiode for eksisterende leverancer af overskudsvarme. Overgangsordningen

har til hensigt at undgå unødige prisstigninger og ændringer af leveringsvilkår for eksiste-

rende varmekunder, der modtager overskudsvarme.

Side 4 af 4