Skatteudvalget 2019-20
L 82
Offentligt
2121291_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 1710
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 18. november 2019.
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/11-19 fra Dansk Fjernvarme om bemærkninger til den politiske aftale om udnyttelse af overskudsvarme, til skatteministeren
2121291_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18. november 2019 fra Dansk Fjernvarme
vedrørende overskudsvarme, jf. KEF alm. del - bilag 76.
Svar
Dansk Fjernvarme har henvendt sig til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
vedrørende den politiske aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme fra april 2019 og
det lovforslag, der er fremsat den 4. december 2019 (L 82), som har til formål at udmønte
dele af aftalen.
1.
Dansk Fjernvarme bemærker overordnet, at den politiske aftale om øget udnyttelse af
overskudsvarme ikke understøtter den efterfølgende indgåede ambition om en reduktion
af udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030. Dansk Fjernvarme anbefaler, at
partierne bag aftalen genbesøger aftalen i forbindelse med regeringens klimahandlings-
plan, med henblik på at indfri en højere andel af det overskudsvarmepotentiale, som går
til spilde på grund af afgiftshindringer.
Kommentar
Størstedelen af fossil varme fra industrien i princippet kan genanvendes som varme. Det
blev i afgifts- og tilskudsanalysen om overskudsvarme vurderet, at afgiftssatsen på over-
skudsvarme optimalt set burde være ca. 25 kr. pr. GJ givet den aktuelle struktur for ener-
giafgifterne. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at det fulde potentiale
for overskudsvarme kan udnyttes. Overskudsvarmen skal kunne konkurrere med anden
varme i de specifikke geografiske områder. Afstanden til varmeværket og varmebehov i
området kan være forhold, der er afgørende herfor. Med aftalen om øget udnyttelse af
overskudsvarme opstilles hensigtsmæssige rammevilkår for en øget udnyttelse af over-
skudsvarme.
Overskudsvarme skal desuden ses i sammenhæng med den øvrige varmesektor, hvor VE-
andelen i fjernvarmesektoren er stigende frem mod 2030. Potentialet for, at overskuds-
varme erstatter fossile brændsler bliver dermed gradvist mindre over tid. Desuden vil var-
men fra fossile brændsler ofte være kvoteomfattet.
CO
2
-effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således usikre, herunder sam-
menhængen til regeringens 70 pct.-målsætning. Derfor er det hensigtsmæssigt, at den nye
ordning evalueres to år efter ikrafttrædelse, sådan som det fremgår af aftalen om øget ud-
nyttelse af overskudsvarme.
2.
Dansk Fjernvarme bemærker endvidere, at den lovgivningsmæssige udmøntning af af-
talen har lagt yderligere hindringer i vejen for en omkostningseffektiv udnyttelse af over-
skudsvarme, idet der fortsat udestår regler for den certificeringsordning, som skal være
grundlaget for en reduceret afgiftssats, ligesom der ikke fastsættes regler for forrentnings-
elementet i aftaler mellem overskudsvarmeleverandør og fjernvarmeselskab.
Side 2 af 4
L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/11-19 fra Dansk Fjernvarme om bemærkninger til den politiske aftale om udnyttelse af overskudsvarme, til skatteministeren
2121291_0003.png
Kommentar
Den konkrete udformning af prisreguleringsregler og certificeringsordning for overskuds-
varme skal indgå i et lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning, som fremsættes af
klima-, energi- og forsyningsministeren. Det har ikke været muligt at færdiggøre de politi-
ske forhandlinger om ny prisregulering, inden fremsættelsen af det lovforslag, der udmøn-
ter ændringerne i beskatningen af overskudsvarme. Det har dog været vigtigt for regerin-
gen at fremsætte lovforslag om den fremtidige beskatning af overskudsvarme, for derved
at skabe stabile rammevilkår og større sikkerhed for virksomhedernes investeringsbeslut-
ninger.
3.
Dansk Fjernvarme vurderer desuden, at der i lovforslaget vedrørende omlægning af
beskatningen af overskudsvarme er foreslået en stramning, der ikke har grundlag i den
politiske aftale. Det drejer sig om, at der i lovforslaget, som har været i offentlig høring,
stilles krav om, at der skal være sket en leverance af overskudsvarme senest den 31. de-
cember 2019, for at en overskudsvarmeleverandør kan blive omfattet af den aftalte over-
gangsordning. Dansk Fjernvarme bemærker, at dette krav ligger ud over, hvad der politisk
er aftalt. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at alle eksisterende overskudsvarmeprojek-
ter vil søge om at forblive under de nugældende regler, hvilket også viser, at de nye regler
næppe er bedre end de nugældende.
Kommentar
Intentionen med overgangsordningen er at skabe sikkerhed om allerede igangsatte projek-
ter og sikre, at virksomheder, der har investeret i tillid til gældende regler, ikke bliver ramt
af markant anderledes afgiftsregler, ligesom forbrugerne kan have sikkerhed for, at var-
mepriserne ikke ændrer sig som følge af omlægningen. Det vurderes at være i overens-
stemmelse med aftaleteksten at stille krav om, at der inden for en rimelig frist er foretaget
en fysisk leverance af overskudsvarme for at sikre, at det er eksisterende leverancer af
overskudsvarme, der omfattes af overgangsordningen.
Det anerkendes dog, at en række overskudsvarmeprojekter kan indebære en længere pro-
jekteringstid, ligesom der i en række høringssvar er gjort opmærksom på, at der kan være
lang ventetid på komponenter til varmepumper, som skal benyttes til projekterne. Lov-
forslaget er derfor ændret, så der stilles krav om, at der er sket en leverance af overskuds-
varme senest den 31. december 2020.
4.
Dansk Fjernvarme bemærker endelig, at forslaget indeholder en forhøjelse af elafgif-
ten for elektricitet, der anvendes i varmepumper, der bruges til at levere køling til proces-
formål og som leverer varme til fjernvarme. Dansk Fjernvarme bemærker, at ændringen
de facto vil betyde, at der skal betales fuld elvarmeafgift af al strøm til varmepumperne,
da varmesiden skal bære elafgiften alene og at denne ændring ikke er omtalt i den politi-
ske aftale.
Kommentar
Hensigten med den foreslåede nye regel for anlæg, som både varmer og køler, er at fast-
sætte en fordelingsregel for elektricitet, der bruges i sådanne anlæg, så elforbruget fordeles
Side 3 af 4
L 82 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/11-19 fra Dansk Fjernvarme om bemærkninger til den politiske aftale om udnyttelse af overskudsvarme, til skatteministeren
2121291_0004.png
mellem varmeproduktion og køling, som det fremgår af den politiske aftale. Forslaget vil
generelt have den effekt, at elafgiften vil stige for anlæg, der samtidigt køler og fremstiller
varme. Til gengæld vil overskudsvarmeafgiften i praksis bortfalde. Med forslaget fastsæt-
tes klare regler om fordelingen, som for nogle typer anlæg vil føre til en højere beskatning
og i andre tilfælde en lavere, men uden den usikkerhed om reglerne, som er tilfældet efter
gældende regler.
Side 4 af 4