Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 80
Offentligt
2131984_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. januar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 27 til L 80, forslag til lov
om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven), stillet den 19. december 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 27 til L 80
”Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at dyrevelfærdsorganisationer kan betragtes som ”egentlige
parter”, når der på vegne af dyr indgives anmeldelse til politiet for formodet overtrædelser af lov om
dyrevelfærd?”
Svar
Jeg finder ikke, at der er behov for en ændring af regler og principper i forhold til klageadgang på
dyrevelfærdsområdet.
Anmeldelse til politiet om overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen kan indgives af enhver, herunder
dyreværnsorganisationer. Tredjeparter, som eksempelvis dyreværnsorganisationer, er derimod ikke
generelt klageberettigede i sager om overtrædelse af dyreværnsloven. Interesseorganisationer og
foreninger vil normalt ikke blive anset som part i en straffesag om overtrædelse af
dyrevelfærdslovgivningen.
Overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen er undergivet offentlig påtale, hvorefter
anklagemyndigheden på det offentliges vegne træffer afgørelse om efterforskning, påtaleopgivelse,
tiltalerejsning mv. efter retsplejelovens regler.
Det er korrekt, at den forurettede (dyret) ikke selv kan klage i dyreværnssager. Dog afviger dette ikke
afgørende fra det generelle princip i straffesager, som betyder, at spørgsmålet om straf er et anliggende
mellem staten på den ene side og den tiltalte på den anden side. Heller ikke i sager, hvor den
forurettede er en person, får den forurettede partsstatus.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at klager over politiets afgørelser vedrørende
straffesager kan indgives af personer/organisationer, der anses som part i sagen. Det følger også heraf,
at det forhold, at en persons/organisations henvendelse til en forvaltningsmyndighed, som giver
anledning til, at myndigheden rejser en sag, ikke i sig selv medfører, at den pågældende
person/organisation bliver part i sagen.
En person/organisation vil normalt ikke være part i en sag, medmindre forvaltningslovens almindelige
betingelser for partsstatus er opfyldt. Anmeldere, forurettede, vidner anses herefter alene som part og
klageberettigede i en straffesag, hvis de kan godtgøre, at der foreligger en væsentlig, direkte, individuel
og retlig interesse i sagens udfald. Det kan derfor ikke udelukkes, at organisationer i visse sager vil
kunne tillægges partsstatus og dermed klageberettigelse. Dette afhænger som nævnt af en konkret
vurdering af betingelserne for partsstatus. Vurderingen af, hvem der er klageberettiget, foretages af
klageinstansen.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 80 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om det er udtryk for et problem, at umælende, levende og sansende væsener ikke har en talsmand, der kan tale deres sag, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Klageadgangen for dyreværnsorganisationer over afgørelser truffet af politiet er således allerede
reguleret af eksisterende regler og omfattet af et klagesystem reguleret af retsplejeloven og
forvaltningsretlige principper.
Indførelse af en generel klageadgang for organisationer på dyrevelfærdsområdet vil udgøre en
omfattende og væsentlig ændring af det eksisterende klagesystem på dyrevelfærdsområdet.
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
2