Skatteudvalget 2019-20
L 76
Offentligt
2124182_0001.png
13. december 2019
J.nr. 2019 - 11273
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningslo-
ven (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på hen-
stand og forlænget henstandsperioden).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 44 af 11. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Louise Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om bekræftelse af, at lovforslaget typisk vil pålægge familieejede virksomheder i Danmark en større skattebyrde ved et generationsskifte, end det var tilfældet før den 5. februar 2015, til skatteministeren
2124182_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes bekræfte, at lovforslaget typisk vil pålægge familieejede virksomheder i
Danmark en større skattebyrde ved generationsskifte, end det var tilfældet før den 5. fe-
bruar 2015.
Svar
Danmark har fået en ny regering og et nyt politisk flertal, som ønsker at sætte velfærd før
skattelettelser, styrke de unges uddannelser, forbedre rammerne for den grønne omstilling
mærkbart og forbedre hjælpen til syge og psykisk sårbare. Vi har meget klart sagt, at vi vil
tilbagerulle den tidligere regerings skæve skattelettelser. Derfor tilbageruller vi den tidli-
gere regerings milliardskattelettelse til nogle af landets rigeste familier og genindfører en
ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct.
Det betyder, at vi med finanslovsaftalen eksempelvis kan ansætte 1.000 flere sygeplejer-
sker, at vi kan indføre minimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som lever
med psykiske lidelser og investere i uddannelse, så danske virksomheder og lønmodtagere
rustes endnu bedre i kampen om vækst og arbejdspladser.
Genindførelsen af en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct., som regeringen har indgået af-
tale med RV, SF, EL og ALT om som en del af finanslovsaftalen for 2020, vil bringe af-
giften tilbage til niveauet inden nedsættelsen af afgiftssatsen i 2017, der blev gennemført
med virkning fra 2016.
Det kan ikke bekræftes, at lovforslaget typisk vil pålægge familieejede virksomheder i
Danmark en større skattebyrde ved generationsskifte, end det var tilfældet før den 5. fe-
bruar 2015. I det omfang formueskattekursen har afveget fra handelsværdien, hvilket sær-
ligt kunne være tilfældet for aktier i selskaber med store immaterielle aktiver, vil bo- og
gaveafgiften dog samlet set kunne have været lavere end efter ophævelsen af formueskat-
tekursen
uanset at satsen også dengang var 15 pct.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 2 til L 76.
Side 2 af 2