Skatteudvalget 2019-20
L 76
Offentligt
2124198_0001.png
l13. december 2019
J.nr. 2019 - 11273
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningslo-
ven (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på hen-
stand og forlænget henstandsperioden).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 11. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm., om det er muligt at få foretaget en genberegning, hvis værdiansættelsen viser sig at være forkert, til skatteministeren
2124198_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om lovforslaget vil betyde, at det er muligt at få foretaget en genbe-
regning, hvis værdiansættelsen viser sig at være forkert?
Svar
Efter de gældende regler kan der anmodes om bindende svar på de skattemæssige konse-
kvenser af en disposition, herunder en virksomhedsoverdragelse. Et bindende svar om et
aktivs værdi, herunder en virksomheds værdi, er bindende for skattemyndighederne i 6
måneder, dog således at det kan bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere
periode. Et bindende svar fra skattemyndighederne vil desuden kunne påklages.
Der vil til det fremsatte lovforslag blive stillet ændringsforslag, således at bindingsperio-
den forlænges fra 6 til 12 måneder, så det bliver lettere at planlægge et generationsskifte.
En gaves værdi, herunder også gaveelementet i forbindelse med en virksomhedsoverdra-
gelse, fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen af gaven. Gavegiver og
gavemodtager skal selv fastsætte værdien af gaven og skal senest den 1. maj i det følgende
år indgive gaveanmeldelse. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.
Hvis der ikke er indhentet bindende svar, og Skattestyrelsen mener, at en værdiansættelse
ikke svarer til handelsværdien, kan Skattestyrelsen ændre værdiansættelsen inden 6 måne-
der efter gaveanmeldelsens modtagelse.
Side 2 af 2