Skatteudvalget 2019-20
L 76
Offentligt
2124094_0001.png
13. december 2019
J.nr. 2019 - 7976
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningslo-
ven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på hen-
stand og forlænget henstandsperiode).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 11. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 76 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm., om der vil være tilfælde, hvor de samlede afgifter ved generationsskifte overstiger opsparede midler i virksomheden, til skatteministeren
2124094_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at med de nye regler vil der være tilfælde, hvor de samlede afgif-
ter ved generationsskifte overstiger opsparede midler i virksomheden, også for større
virksomheder, og hvad ministeren i disse tilfælde vil foretage sig?
Svar
Danmark har fået en ny regering og et nyt politisk flertal, som ønsker at sætte velfærd før
skattelettelser, styrke de unges uddannelser, forbedre rammerne for den grønne omstilling
mærkbart og forbedre hjælpen til syge og psykisk sårbare. Vi har meget klart sagt, at vi vil
tilbagerulle den tidligere regerings skæve skattelettelser. Derfor tilbageruller vi den tidli-
gere regerings milliardskattelettelse til nogle af landets rigeste familier og genindfører en
ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct.
Det betyder, at vi med finanslovsaftalen eksempelvis kan ansætte 1.000 flere sygeplejer-
sker, at vi kan indføre minimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som lever
med psykiske lidelser og investere i uddannelse, så danske virksomheder og lønmodtagere
rustes endnu bedre i kampen om vækst og arbejdspladser.
Det kan ikke afvises, at handelsværdien og dermed afgiftsgrundlaget kan være større end
den regnskabsmæssige egenkapital for virksomheder med store immaterielle aktiver. Han-
delsværdien afspejler forventningerne til virksomhedernes fremtidige indtjening
det gør
egenkapitalen ikke. Handelsværdien er efter min mening et fair grundlag for afgiften, da
den afspejler de fremtidige forbrugsmuligheder, arvingerne får overdraget.
De arvinger, der ikke aktuelt har den fornødne likviditet til at betale hele afgiften, kan an-
vende den forbedrede henstandsordning, så afgiften kan betales gradvist over 30 år.
Side 2 af 2