Skatteudvalget 2019-20
L 71 A
Offentligt
2129117_0001.png
20. december 2019
J.nr. 2018 - 8557
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejen-
domsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, af-
grænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved eks-
traordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og
grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 16. december 2019.
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 71a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/12-19 fra Jørgen Larsen om klagefrister og forældelsespraksis, til skatteministeren
2129117_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. december 2019 fra Jørgen Larsen, jf.
L 71 A - bilag 10.
Svar
Det anføres i henvendelsen fra Jørgen Larsen, at Folketinget bedes tænke sig bedre om og
reducere undertrykkelsen af retssikkerheden. Der henvises til, at forhindring af klager og
de høje satser og konsekvenser af klager er en lodret undertrykkelse af retssikkerheden.
Endvidere anføres det, at Vurderingsstyrelsen har smølet med dette i mere end 12 år, og
det derfor er indlysende, at der vil være rigtig meget, der skal justeres. Det anføres, at kva-
litet og retssikkerhed opnås ved at lade borgerne aktivt deltage i processen, og at dette
hurtigt vil føre til meget bedre resultater.
Det foreslås, at klagefristerne skal være i overensstemmelse med skatteforvaltningsloven,
samt at klagefristen ændres fra 3 til 12 måneder. Endelig henvises til, at det af lovforslaget
fremgår, at vurderinger, der er påklaget eller under genoptagelse på tidspunktet for frem-
sendelse af tilbud om kompensation, kan påklages i 3 måneder, efter klage- eller genopta-
gelsessagen er endeligt afsluttet.
Kommentar
Udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, der skal sikre mere retvisende og ens-
artede ejendomsvurderinger, har været i gang siden 2014. Det nye ejendomsvurderingssy-
stem blev i efteråret 2019 testet ved udsendelse af såkaldte vejledende vurderinger til ud-
valgte boligejere. De vejledende vurderinger har ikke skattemæssige konsekvenser for bo-
ligejerne, men giver mulighed for at få værdifuld feedback fra boligejerne, som kan bruges
til at forbedre de ejerboligvurderinger, der udsendes fra 2. halvår 2020.
De nye vurderingsmodeller er baseret på bedre data og er løbende kvalitetssikret. I for-
bindelse med dette arbejde med at udvikle det nye ejendomsvurderingssystem har det vist
sig, at der er behov for tilpasninger af ejendomsvurderingsloven fra 2017, så der sikres et
solidt administrationsgrundlag for de nye ejendomsvurderinger.
Der foreslås ikke med lovforslaget ændringer af klagefristen, der således som hidtil vil
være 3 måneder, svarende til den almindelige klagefrist på skatteområdet, men der fore-
slås
med de forslag til ændringer, der henvises til i henvendelsen
visse justeringer bl.a.
vedrørende tilfælde, hvor der verserer en klage- og genoptagelsessag på tidspunktet, hvor
den nye vurdering og tilbud om kompensation udsendes til ejeren.
En ejendomsejer, der har en igangværende klage- eller genoptagelsessag, vil kunne vælge
at fastholde en klage eller anmodning om genoptagelse med den konsekvens, at kompen-
sationen genberegnes i forlængelse af klage- eller genoptagelsessagens afslutning. Alterna-
tivt kan ejendomsejeren vælge at acceptere det tilbud om kompensation, der fremsendes i
forbindelse med udsendelsen af den nye ejendomsvurdering.
Side 2 af 3
L 71a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/12-19 fra Jørgen Larsen om klagefrister og forældelsespraksis, til skatteministeren
2129117_0003.png
Vælger ejendomsejeren at fastholde klage- eller genoptagelsessagen, foreslås det i lov-
forslaget, at ejendomsejeren i forlængelse af klage- eller genoptagelsessagen skal have mu-
lighed for
enten
at acceptere et genberegnet tilbud om kompensation
eller
inden for den al-
mindelige frist på 3 måneder at klage over vurderingen, der er resultatet af klage- eller
genoptagelsessagen, i forhold til det aktuelle prisniveau i vurderingsåret.
Jeg er således ikke enig i det i henvendelsen anførte om, at forslaget indebærer undertryk-
kelse af retssikkerheden.
Side 3 af 3