Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 69
Offentligt
2121397_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9187
Doknr.
176075
Dato
09-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 69, fremsat den 20. november 2019, til social- og indenrigsmini-
steren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Brigitte Klintskov
Jerkel (KF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren oplyse, om regeringen er villig til med tilbagevirkende kraft at kom-
pensere de forældre, som har fået udbetalt en for lav ydelse?”
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at der som følge af den
manglende konsekvensændring af § 182, stk. 3, i lov om social service i 2012 kan være
borgere, der har fået udbetalt en lavere ydelse end den, de efter den gældende ordlyd
af § 42, stk. 3, og § 182, stk. 3, i lov om social service har krav på.
Det er kun de borgere, der har været omfattet af ydelsesloftet, og hvor kommunerne i
den forbindelse har anvendt de satser, som fremgår af ministeriets årlige satsvejled-
ninger i perioden 1. juli 2012 til 2019, der kan være berørt af lovgivningsfejlen.
Social- og Indenrigsministeriet vil i samarbejde med KL tilrettelægge en proces, der
kan imødekomme disse borgeres eventuelle krav på en bagudrettet efterbetaling, her-
under også i relation til spørgsmålet om identifikation af relevante sager.
Der vil således være behov for, at kommunerne genoptager sager, hvor borgere kan
være berørt af lovgivningsfejlen. Kommunerne vil i de sager, der genoptages, skulle
foretage en konkret vurdering og tage stilling til, om borgeren har krav på en bagud-
rettet efterbetaling, herunder vurdere spørgsmålet om eventuel forældelse.
Eventuelle økonomiske konsekvenser for stat og kommuner som følge af, at der even-
tuelt vil skulle genoptages sager for borgere, der kan være berørt af det forkert regule-
rede ydelsesloft, vil blive særskilt håndteret.
Det bemærkes, at de borgere, der evt. er berørt af lovgivningsfejlen, har modtaget en
ydelse, der er i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012. De berørte borgere vil
således med en bagudrettet efterbetaling samlet modtage en ydelse, der er højere end
den, der er forudsat i satspuljeaftalen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag