L 64 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, hvor meget inddrivelsesrentesatsen vil skulle nedsættes for at gøre lovforslaget provenuneutralt, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt

9. december 2019

J.nr. 2019-3365

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse,

restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af

privat inkassator til inddrivelse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af

fordringer under inddrivelse samt forældelse m.v. i genoptagelsessager på

inddrivelsesområdet m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 25. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

L 64 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, hvor meget inddrivelsesrentesatsen vil skulle nedsættes for at gøre lovforslaget provenuneutralt, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget inddrivelsesrenten vil skulle nedsættes for at gøre

lovforslaget provenuneutralt.?

Svar

Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af fradragsretten for inddrivelsesrenter

skønnes med stor usikkerhed at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 175 mio. kr.

årligt fra 2020 og i varig virkning. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et årligt merpro-

venu på ca. 135 mio. kr. fra 2020 og i varig virkning.

Provenuvirkningen tager primært udgangspunkt i personers oplysninger på årsopgørelsen

om fradrag for renter, der påløber fordringer under inddrivelse hos restancemyndigheden.

Skatteværdien af fradraget for de berørte personer skønnes at være ca. 30 pct., mens skat-

teværdien for selskaber udgør 22 pct. Den gennemsnitlige skatteværdi skønnes dermed at

udgøre ca. 28 pct.

Inddrivelsesrenten er en simpel årlig rente, som svarer til Nationalbankens officielle ud-

lånsrente på aktuelt 0,05 pct. med et tillæg på 8 pct. En provenuneutral nedsættelse af ind-

drivelsesrenten vil med en gennemsnitlig skatteværdi på ca. 28 pct. som udgangspunkt in-

debære, at tillægget til inddrivelsesrenten skal nedsættes med ca. 2,3 pct.-point. En for-

ventning om et højere fremtidigt renteniveau trækker imidlertid i retning af, at en prove-

nuneutral nedsættelse af tillægget skal være større end de 2,3 pct.-point.

En nedsættelse af tillægget til inddrivelsesrenten vil imidlertid have en anderledes prove-

nuprofil end en ophævelse af fradragsretten for inddrivelsesrenter. Nedsættes tillægget

med fx 3 pct.-point i 2020, vil det medføre en stor ekstraordinær afskrivning af restancer i

statsregnskabet i 2020 på i størrelsesorden én mia. kr. Det skyldes, at restancer i statsregn-

skabet opgøres til kursværdi, hvor værdien reguleres til nutidsværdien af de forventede

fremtidige indbetalinger fra restanterne.

Til at opgøre restancernes kursværdi anvendes Skatteministeriets kursværdimodel. Kurs-

værdimodellen beregner kursværdien af den eksisterende restancemasse på baggrund af

den enkelte skyldners gæld og indkomst samt en lang række antagelser, herunder en ind-

drivelsesperiode på 20 år, en konstant betalingsevne og en diskonteringsrente på 4,5 pct.

Derudover forudsættes det, at alle inddrivelsesredskaber er til rådighed, og at alle fordrin-

ger er retskraftige.

Stigningen i afskrivningerne på ca. én mia. kr. i 2020 svarer dermed til den modelbereg-

nede reduktion i nutidsværdien af de kommende 20 års inddrevne beløb - for så vidt an-

går den eksisterende restancemasse. Ud over virkningen i 2020 af den eksisterende restan-

cemasse, vil nedsættelsen af inddrivelsesrenten også medføre en lavere kursværdi af de

fremtidige restancer.

Side 2 af 3

L 64 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, hvor meget inddrivelsesrentesatsen vil skulle nedsættes for at gøre lovforslaget provenuneutralt, til skatteministeren

Det bemærkes, at virkningen på statsregnskabet ikke er den samme som virkningen på

nationalregnskabet. Den lavere kursværdi af de eksisterende og fremtidige skatte- og af-

giftsrestancer forhøjer afskrivningerne af skatter og afgifter og dermed kapitaloverførs-

lerne af ikke-indbetalte skatter og afgifter, som i nationalregnskabet indgår i den offentlige

saldo. Afskrivninger af andre offentlige restancer end skatte- og afgiftsrestancer indgår

derimod i nationalregnskabet under den offentlige forvaltnings finansielle aktiver og pas-

siver. Det betyder, at den lavere kursværdi af andre offentlige restancer end skatter og af-

gifter ikke direkte forværrer den offentlige saldo.

I forbindelse med en provenuneutral nedsættelse af tillægget til inddrivelsesrenten, skal

der også tages stilling til, hvordan fordringshavernes rentetab håndteres.

Side 3 af 3