L 64 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om ligestilling mellem kommunal og privat forsyning i forhold til at inddrive gæld, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt

11. december 2019

J.nr. 2019 - 3365

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt

ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighe-

dens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddri-

velse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt

forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 10. december 2019.

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

L 64 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/12-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om ligestilling mellem kommunal og privat forsyning i forhold til at inddrive gæld, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. december 2019 fra DANVA, Dansk

Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, jf. L 64 - bilag 9.

Svar

DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anfører, at der

med lovforslaget ikke vil blive sikret nogen reel ligestilling mellem de kommunalt ejede

forsyningsselskaber, der vælger privat inddrivelse, og privatejede forsyningsselskaber,

fordi det med lovforslaget ikke vil være muligt for de kommunalt ejede forsyningsselska-

ber at opkræve de samme inddrivelsesomkostninger. Dette kan betyde, at betalende for-

brugere fortsat kommer til at bøde for de dårlige betaleres manglende betaling, og at

skyldnerne påføres høje omkostninger, da flere sager vil havne i fogedretten.

Kommentar

En fuldstændig ligestilling mellem de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der vælger

privat inddrivelse, og privatejede forsyningsselskaber vil alene kunne opnås, hvis den ud-

pantningsret, som er tillagt de kommunalt ejede forsyningsselskabers offentligretlige for-

dringer, ophæves. Udpantningsretten indebærer, at fogedretten vil kunne foretage udlæg

for fordringen, uden at der forinden er tilvejebragt et særligt udlægsgrundlag i form af

f.eks. en dom eller et skriftligt forlig med skyldneren. De privatejede forsyningsselskaber

har ikke udpantningsret for deres privatretlige fordringer, og lovforslaget indebærer på

dette punkt derfor, at de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der vælger privat inddri-

velse, er stillet bedre end de privatejede forsyningsselskaber, der vil skulle tilvejebringe et

udlægsgrundlag, inden fogedretten kan anmodes om at foretage udlæg for kravet.

Det er rigtigt, at en fastholdelse af udpantningsretten vil kunne have den konsekvens, at

visse udenretlige inddrivelsesomkostninger ikke vil kunne anses for at være rimelige og

relevante og dermed ikke vil kunne overvæltes på skyldneren, fordi omkostningerne ved-

rører nogle skridt, som vil være overflødige som følge af udpantningsretten. Det er dog

fogedretten, der i forbindelse med en udlægsforretning vil skulle afgøre, hvilke udenretlige

inddrivelsesomkostninger der konkret vil kunne overvæltes på skyldneren.

De udenretlige inddrivelsesomkostninger er reelt udtryk for udgifterne vedrørende en for-

længet og intensiveret opkrævning, der skyldes, at den oprindelige opkrævning ikke har

ført til betaling inden for den betalingsfrist, der er fastsat i denne første opkrævning. En

sådan intensiveret opkrævning indebærer dog ikke nogen tvangsinddrivelse. Den vil alene

fogedretten kunne bistå med.

En skyldner, der er i stand til at betale sin gæld til et kommunalt ejet forsyningsselskab,

der har valgt privat inddrivelse, kan undgå en sådan tvangsinddrivelse via fogedretten

–

og dermed undgå indenretlige inddrivelsesomkostninger som f.eks. retsafgift

–

ved gan-

ske enkelt at betale gælden. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, bør en kom-

munalt ejet forsyningsvirksomhed, der har valgt privat inddrivelse, gøre det klart for

skyldneren, at denne ved fortsat mangel på betaling vil blive udsat for en udlægsforretning

hos fogedretten. Dette kan ske i en rykkerskrivelse. Det foreslås i øvrigt i lovforslaget, at

Side 2 af 4

rentelovens bestemmelse om opkrævning af rykkergebyr skal finde anvendelse for et

kommunalt ejet forsyningsselskab, der har valgt privat inddrivelse. Mange skyldnere vil

formentlig foretrække, at sagen ikke når helt til fogedretten, og derfor indgå en afdrags-

ordning eller betale gælden, inden det når så vidt. Jeg mener derfor ikke, at det er beretti-

get at konkludere, at lovforslaget vil indebære, at flere sager vil havne i fogedretten, og be-

tyde, at skyldnerne påføres forhøjede udgifter.

Lovforslaget er udtryk for et kompromis mellem på den ene side den ønskede ligestilling

med privatejede forsyningsselskabers inddrivelse og på den anden side et ønske om ikke

at påføre skyldnerne væsentligt flere inddrivelsesomkostninger. Den foreslåede fasthol-

delse af udpantningsretten ved et kommunalt ejet forsyningsselskabs valg af privat inddri-

velse giver et sådant kommunalt ejet forsyningsselskab en lettere vej til fogedretten end

den, de privatejede forsyningsselskaber har. Til gengæld kan udpantningsretten have som

konsekvens, at visse udenretlige inddrivelsesomkostninger vurderes ikke at være rimelige

og relevante, hvorfor de ikke kan overvæltes på skyldneren.

DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening har hos en ad-

vokat med særlig viden om Justitsministeriets inkassoregler indhentet et notat. I notatet

anføres, at der er behov for at få tilvejebragt et sikkert hjemmelsgrundlag for, at der ved

vurderingen af, hvilke udenretlige inddrivelsesomkostninger der kan overvæltes på skyld-

neren, ikke skal tages hensyn til udpantningsretten. I notatet redegøres der for, at der på

baggrund af praksis på området for fremmedinkasso

–

dvs. hvor f.eks. en advokat er an-

taget til at forestå den udenretlige inddrivelse

–

ikke vil være mulighed for at overvælte

udenretlige omkostninger på skyldneren. Det foreslås derfor, at rentelovens §§ 9 a og 9 b

skal finde anvendelse, uanset at der er udpantningsret for de kommunalt ejede forsynings-

selskabers fordringer.

Kommentar

Indledningsvist vil jeg bemærke, at det ikke har været tanken, at alle udgifter skal kunne

overvæltes på skyldneren ved brug af private aktører. Jeg mener, at det giver god mening,

at alene rimelige og relevante omkostninger skal kunne overvæltes på skyldneren, og at

der i den forbindelse tages hensyn til, at de kommunalt ejede forsyningsselskabers offent-

ligretlige fordringer er tillagt udpantningsret. Omkostninger, der vedrører overflødige til-

tag, skal derfor ikke kunne overvæltes på skyldneren. Det kan f.eks. være brug af en privat

inkassator til at forestå et arbejde, som fordringshaveren selv havde mulighed for at ud-

føre uden større besvær.

Den afgørelse fra 2007, der nævnes i notatet, er netop udtryk for, at udenretlige inddrivel-

sesomkostninger ved brug af fremmedinkasso, dvs. sager, hvor fordringshaver har overgi-

vet sagen uden særlig grund til inkasso hos f.eks. en advokat, ikke uden videre kan over-

væltes på skyldneren, fordi fordringshaveren selv kunne have forsøgt sig med en afdrags-

ordning og om nødvendigt sendt sagen i fogedretten.

Når det er sagt, ses det ikke i den bekendtgørelse fra 2002, som der henvises til i notatet,

at være udelukket at overvælte omkostninger, der vedrører egeninkasso, på skyldneren.

Side 3 af 4

Ved egeninkasso forstås, at fordringshaveren selv forsøger at få etableret f.eks. en af-

dragsordning med skyldneren. Det er i sidste ende fogedretten, der i den konkrete sag af-

gør, hvilke omkostninger der kan overvæltes på skyldneren. Dette svarer i øvrigt til, hvad

der gælder for privatejede forsyningsselskaber, som også må tåle, at det er fogedretten,

der afgør, hvilke omkostninger der er rimelige og relevante.

Som nævnt ovenfor er lovforslaget udtryk for et kompromis mellem på den ene side den

ønskede ligestilling med privatejede forsyningsselskabers inddrivelse og på den anden side

et ønske om ikke at påføre skyldnerne væsentligt flere inddrivelsesomkostninger. Jeg kan

derfor ikke støtte forslaget i notatet.

Side 4 af 4