L 64 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere parallel privat inddrivelse, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt

9. december 2019

J.nr. 2019-3365

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Kommunalt

ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighe-

dens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddri-

velse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt

forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 2. december 2019.

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

L 64 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere parallel privat inddrivelse, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvordan Gældsstyrelsen administrativt vil monitorere pa-

rallel privat inddrivelse, ikke mindst med henblik på, at det skal være muligt efter en peri-

ode at skifte tilbage til offentlig inddrivelse for forsyningsselskaberne. Ministeren bedes

tillige redegøre for, hvor mange årsværk i Gældsstyrelsen der skal afsættes til monitore-

ring af ordningen.

Svar

Jeg kan oplyse, at hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab vælger privat inddrivelse af

sine fordringer, er det alene nye fordringer, som omfattes af muligheden for privat inddri-

velse. En fordring, der er eller har været under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, kan efter

lovforslaget ikke overgå til privat inddrivelse. Hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab

vælger privat inddrivelse, må forsyningsselskabet selv indestå for, at fordringerne lovligt

kan inddrives. Gældsstyrelsen vil således ikke skulle påtage sig at monitorere fordringer,

som er under privat inddrivelse.

Hvis et kommunalt ejet forsyningsselskab efter en treårig periode med privat inddrivelse

vælger at gå tilbage til offentlig inddrivelse, vil der derimod i princippet skulle indgås en

(ny) fordringshaveraftale og gennemføres en tilkobling til Gældsstyrelsens nye inddrivel-

sessystem, PSRM, i en særlig proces, der både skal sikre, at systemerne rent teknisk kan

kobles til hinanden, og at fordringerne lever op til datakvalitetskrav m.v. med henblik på

at sikre en lovlig inddrivelse. Ved tilkoblingen skal der således være styr på de fordringsty-

per, som PSRM skal kunne understøtte inddrivelsen af.

Herudover vil det skulle sikres

–

maskinelt og/eller manuelt

–

at alene fordringer, der er

opstået efter skæringsdatoen for omvalget, kan modtages til inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Samme fordring må således ikke være under både offentlig og privat inddrivelse. Et så-

dant ansvar vil primært påhvile forsyningsselskaberne, men risikoen for fejloversendelser

øges, hvilket kan føre til efterfølgende oprydning og returnering af fordringer fra Gælds-

styrelsen, der i et sådant tilfælde vil skulle bruge ressourcer på at håndtere denne opgave.

Det er ikke muligt at redegøre for, hvor mange årsværk der vil skulle afsættes til disse op-

gaver, da det vil afhænge af, hvor mange kommunalt ejede forsyningsselskaber der efter at

have valgt privat inddrivelse ønsker at gå tilbage til offentlig inddrivelse. Herudover vil

det konkret afhænge af de enkelte forsyningsselskabers fordringstyper, fordringernes da-

takvalitet, og hvor kompliceret det er at tilkoble deres it-systemer til PSRM.

Side 2 af 2