Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 63
Offentligt
2123333_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. december 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 63, forslag til folketingsbeslutning om ændring af
lov om miljøbeskyttelse og lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier
(Forbud mod gratis udlevering af bæreposer og forbud mod udlevering af tynde plastikbæreposer)
stillet den 25. november 2019 af Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 5 til L 63
”Vil
ministeren oplyse, hvilken minimumspris og afgift der vil blive sat på bæreposer, hvis
lovforslaget vedtages?”
Svar
Minimumsprisen skal være høj nok til at medføre en ændring i forbrugeradfærd og samtidig ikke være
så høj, at der bliver tale om et de facto-forbud i strid med det indre marked. Jeg vil derfor fastsætte
minimumsprisen til 4 kr. for en bærepose. Det vil gælde uanset posens størrelse eller hvilket materiale,
den er lavet af. Prisen vil blive fastsat ved bekendtgørelse, der forventes sendt i høring i begyndelsen af
2020.
Lovforslag L63 vedrører ikke afgifter på bæreposer. Emballageafgiften på bæreposer er fastsat ved lov
om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier. I forbindelse med finansloven for
2020 er der indgået aftale om en tredobling af emballageafgiften på bæreposer, og der er således
fremsat særskilt lovforslag om ændring af emballageafgiften (L75). Dette vil medføre, at afgiften for
papirbæreposer med hank bliver på 30 kr. pr. kg og 66 kr. pr. kg for plastikbæreposer med hank.
Lea Wermelin
/
Anne Harborg Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk