Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 62
Offentligt
2125712_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. december 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 62, forslag til lov
om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
(Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler og kriterier for anvendelse af
brødhvedenormen), stillet den 11. december 2019 af Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 13 til L 62
”Kunne
ministeren overveje at genindføre muligheden for, at havbrug anvender marine virkemidler
som f.eks. muslingeproduktion for selv at kunne kompensere for egen udledning, i stedet for at et
andet erhverv, landbruget, pålægges byrden?”
Svar
Jeg skal gøre opmærksom på, at muligheden for at anvende kompenserende marine virkemidler for
øget havbrugsproduktion er miljøministerens ressort. Jeg har dog fået oplyst følgende af Miljø- og
Fødevareministeriet:
”Miljøministeren meldte ud den 26.
august 2019, at ministeren ikke vil udstede den bekendtgørelse,
som skulle have udmøntet lov nr. 680 af 8. juni 2017 om kompenserende marine virkemidler til
havbrug. Ydermere agter miljøministeren at ophæve loven snarest muligt. Reglerne om
kompenserende marine virkemidler til havbrug kan derfor ikke anvendes.
Baggrunden for udmeldingen var, at miljøministeren ikke ønsker, at miljøet bærer en risiko i
forbindelse med udvidelse af havbrugssektoren. Miljøministeren ønsker en bæredygtig udvikling af
den danske akvakultursektor på land i de mest moderne og miljøvenlige dambrug med både salt- og
ferskvand, under forudsætning af, at det kan ske i overensstemmelse med den øvrige
miljølovgivning, herunder forpligtelserne i vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.
Miljøministerens holdning på området er uændret.”
Mogens Jensen
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk