Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9076
Doknr.
174717
Dato
09-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 56) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren ændre lovforslaget, så den forening eller private virksomhed,
der vare-
tager arbejdsgiveropgaver for en tilskudsmodtager, først kan indgå en aftale med en
borger, når foreningen eller den private virksomhed skriftligt har informeret tilskuds-
modtageren om, hvorvidt foreningen eller den private virksomhed er godkendt af soci-
altilsynet?”
Svar:
Indledningsvist bemærkes, at en aftale om overførsel af tilskud, som indgås mellem en
borger eller tilskudsmodtager og en forening eller privat virksomhed, er en privatretlig
aftale. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis en forening eller privat
virksomhed ikke har gjort borgeren eller tilskudsmodtageren bekendt med, at forenin-
gen eller den private virksomhed ikke er godkendt, vil det betyde, at aftalen om over-
førsel af tilskuddet ikke vil være bindende for borgeren eller tilskudsmodtageren.
Det har ikke været hensigten med lovforslaget at ændre på, at der mellem disse to par-
ter fortsat bør være en vis aftalefrihed. Derfor bliver det ikke med lovforslaget regule-
ret, hvilken form for bevisførelse, der vil skulle være i de tilfælde, hvor aftalens gyldig-
hed skal vurderes af domstolene. Uanset eventuelle formkrav, vil en eventuel prøvelse
af aftalens gyldighed skulle behandles af domstolene på baggrund af de foreslåede
ændringer samt de almindelige aftaleretlige og erstatningsretlige regler og principper.
Det kan herudover bemærkes, at der vil blive udarbejdet et informationsmateriale og
en standardkontrakt, hvori det fremhæves, at foreningen eller den private virksomhed
skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne varetage arbejdsgiverfunktionen.
Materialet er rettet mod borgere og tilskudsmodtagere, som ønsker at indgå aftale om
overførsel af tilskuddet. Ligeledes vil der i materialet også blive henvist til oversigten
over de foreninger og private virksomheder, som er godkendt af socialtilsynet. Disse
initiativer er en del af det samlede initiativ, som indgik i aftalen om udmøntning af
satspuljen for 2019-2022.
Med venlig hilsen
Astrid Krag