Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 55
Offentligt
2132855_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8996
Doknr.
182982
Dato
08-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 vedrørende lovforslag nr. L 55 til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
"Ministeren bedes i fortrolig form redegøre for, hvordan ministeriet har kontrolleret
vælgererklæringer indleveret siden folketingsvalget i juni 2019 samt redegøre for,
hvilke og hvor mange erklæringer der ikke lever op til reglerne?"
Svar:
Som udgangspunkt har Social- og Indenrigsministeriet ikke i det nuværende digitale
system for indsamling af vælgererklæringer indblik i de enkelte vælgererklæringer, før
partiet har anmeldt sig som opstillingsberettiget. Dette følger også af bemærkningerne
til lovforslaget bag ændringen af folketingsvalgloven i 2014, hvor lovgrundlaget for det
gældende digitale system blev tilvejebragt (lov nr. 312 af 29. marts 2014, lovforslag nr.
124, FT 2013-14). Samtidig har Social- og Indenrigsministeriet dog tilsynsforpligtelsen
med vælgererklæringssystemet i kraft af den kompetence, social- og indenrigsministe-
ren ved det vedtagne lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig indsamling af
vælgererklæringer, jf. lov nr. 950 af 17. september 2019, har fået til at anmode Valg-
nævnet om at give gult eller rødt kort til partier for retsstridig indsamling af vælgerer-
klæringer. Det betyder eksempelvis, at ministeriet skal reagere, hvis systemet bliver
brugt på en usædvanlig måde, der kan tyde på et muligt misbrug af systemet.
Det var eksempelvis tilfældet i begyndelsen af december måned 2019, hvor partiet
Stram Kurs indlæste ca. 110.000 e-mailadresser på et par dage. Det afveg så meget fra
normalen, at det kaldte på en nærmere undersøgelse. Her kunne vi eksempelvis se, at
en enkelt e-mailadresse var indlæst 56 gange til folketingsvalg og 56 gange til Europa-
Parlamentsvalg. Det gav mig anledning til at indstille til Valgnævnet at tage stilling til,
om Stram Kurs skulle have et såkaldt gult kort, hvilket Valgnævnet efterfølgende traf
afgørelse om.
Denne seneste Stram Kurs-sag handler om partiets brug af vælgererklæringssystemet.
Det er vigtigt at understrege, at ministeriet ikke løbende kontrollerer enkelte vælger-
erklæringer i systemet. Dette gøres, når vælgeren afgiver vælgererklæring, hvor det af
både det gældende og det fremtidige system kontrolleres, at vælgeren ikke allerede har
afgivet vælgererklæring til den pågældende valgtype, og at vælgeren har valgret til
valgtypen. Det medfører, at en vælgererklæring slet ikke kan afgives, hvis en vælger
allerede har afgivet vælgererklæring til valgtypen, eller hvis vælgeren ikke har valgret.
Den Stram Kurs-sag, vi var vidner til i foråret 2019, handlede om noget lidt andet. Her
var problemet, at partiet slet ikke indlæste vælgerens e-mailadresse, men havde bygget
 L 55 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvordan ministeriet har kontrolleret vælgererklæringer indleveret siden folketingsvalget i juni 2019, til social- og indenrigsministeren
2132855_0002.png
en snydemekanisme uden om vælgererklæringssystemet, der gav vælgeren mulighed
for at afgive vælgererklæring med det samme og altså uden de 7 dages eftertænksom-
hedsperiode, der følger af reglerne.
Ministeriet har ikke kunnet konstatere, at noget parti siden folketingsvalget den 5. juni
2019 har omgået eftertænksomhedsperioden og har indsamlet nogen vælgererklærin-
ger, der ikke lever op til reglerne.
I øvrigt er en væsentlig del af forklaringen på, at vi ikke har set nogen partier snyde på
samme måde som i foråret 2019, efter min mening den hastelov (det vedtagne lov-
forslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer), som var
den første, regeringen fik vedtaget kort efter folketingsvalget. Jeg er derfor meget glad
for, at vi fik lukket hullet med hasteloven ved at indføre sanktioner for at omgå regler-
ne for afgivelse af vælgererklæring.
Denne redegørelse afgives uden angivelse af konkrete enkeltpersoners vælgererklæ-
ringer og afgives derfor ikke i fortrolig form.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2