Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. december 2019
J nr.
2019
–
1193
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. november 2019 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 4 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 4
Vil ministeren redegøre for konsekvensen for udarbejdelsen af fleksible rammer og
en ramme til dækning af finansieringsomkostninger (WACC), hvis der for disse to
forhold i stedet udarbejdes en model, der kan indarbejdes i et lovforslag med ikraft-
træden senest den 1. januar 2021?
Svar
Det fremgår af L 50, at det forventes, at der i 2021 fremsættes et opfølgende lov-
forslag, der implementerer hovedparten af den politiske aftale, herunder fleksible
økonomiske rammer for selskaberne og regler for dækning af finansieringsomkost-
ninger.
Den fremlagte tidsplan afspejler, at det er nødvendigt at gennemføre en række
analyser forud for, at det andet lovforslag kan færdiggøres. Konsekvensen af ikke
at gennemføre analyserne kan være, at de modeller, der skal være udgangspunkt
for reguleringen, ikke bliver korrekte, og reglerne derfor bliver udformet på et usik-
kert grundlag. Det kan føre til, at selskaberne systematisk vil mangle finansiering
fremadrettet, eller at forbrugerne systematisk betaler for meget for deres drikke- og
spildevandsforsyning. Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 5.
Reguleringen skal tilgodese, at selskaberne kan finansiere deres investeringer
fremadrettet, men samtidig sikre en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Det er vig-
tigt, at vi ser på sektoren med det lange blik. Der skal være forudsigelighed for
vandselskaberne mange år frem. Vi skal ikke lave hurtige løsninger, som senere
viser sig at være dårlige løsninger, fordi vi ikke har tænkt grundigt og langsigtet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1