Skatteudvalget 2019-20
L 49
Offentligt
2120237_0001.png
8. december 2019
J.nr. 2019 - 869
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 49 - Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrol-
loven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af
direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i
forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 4. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær.
Morten Bødskov
/ Per Hvas
L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at overveje en negativ afgrænsning af, hvornår advokaterne er omfattet af indberetningspligten, i stedet for den nuværende i lovforslaget, til skatteministeren
2120237_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren overveje en negativ afgræsning af, hvornår advokaterne er omfattet af ind-
beretningspligten i stedet for den nuværende i lovforslaget? Et eksempel kunne være den
negative afgrænsning i forhold til indberetningspligten for hvidvask, der findes i hvidvask-
lovens § 27.
Svar
Med lovforslaget om implementering af DAC6-direktivet er det forudsat, at en advokat,
der udbyder en skattemæssig ordning til en skatteyder, vil skulle foretage indberetning til
skattemyndighederne, hvis skatteyderen ikke selv foretager indberetningen.
Modellen vil indebære, at advokaten skriftligt formulerer og overleverer de indberetnings-
pligtige oplysninger til skatteyderen, så skatteyderen kan anvende oplysningerne i forbin-
delse med sin indberetning. Hvis ikke skatteyderen inden for advokatens indberetnings-
frist på 30 dage dokumenterer overfor advokaten, at oplysningerne er indsendt til skatte-
myndighederne, vil advokaten selv skulle foretage indberetningen inden fristens udløb.
Modellen vil medføre, at det er advokatens ansvar, at de oplysninger, som er oplistet i di-
rektivets artikel 8ab, stk. 14, og som også omfattes af andre skatterådgiveres indberet-
ningspligt, kommer til skattemyndighedernes kendskab i det omfang, advokaten er be-
kendt med disse oplysninger.
Advokaten vil imidlertid være undtaget for indberetningspligten i særlige situationer, hvor
dette er velbegrundet i forhold til varetagelsen af klientens berettigede interesser. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvor advokaten ved at indberette reelt vil inkriminere klienten eller
være i væsentlig risiko herfor. Der er herved foretaget en negativ afgrænsning af, hvilke
oplysninger advokaten vil skulle indberette.
Der er således i modellen en negativ afgrænsning af advokaters indberetningspligt.
Det samme gælder modellen for advokaters indberetningspligt iht. hvidvasklovens §§ 26
og 27, hvorefter advokater er undtaget fra at indberette om mistanke om hvidvask eller
terrorfinansiering, når der er tale om oplysninger, som advokaten modtager fra eller ind-
henter om en klient, i forbindelse med at advokaten fastslår den pågældende klients rets-
stilling eller forsvarer eller repræsenterer klienten under eller i forbindelse med en retssag.
Side 2 af 2