Skatteudvalget 2019-20
L 49
Offentligt
2115628_0001.png
29. november 2019
J.nr. 2019 - 869
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 49 - Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrol-
loven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af di-
rektiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i for-
bindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 25. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en nærmere afgrænsning af begrebet skatteordninger, til skatteministeren
2115628_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren foretage en nærmere afgrænsning af begrebet ”skatteordninger”, så det er
tydeligt, hvad der er en skatteordning, der skal indberettes, og hvad der ikke er en skatte-
ordning, der skal indberettes?
Svar
En ”ordning” er efter bistandsdirektivets artikel 3, nr. 19, som affattet ved DAC6, indbe-
retningspligtig, hvis ordningen indeholder et grænseoverskridende element og i øvrigt in-
deholder et af de kendetegn, der er omfattet af bistandsdirektivets bilag IV. Det vil sige
kendetegn, der indikerer, at ordningen potentielt vil kunne benyttes til aggressiv skatte-
planlægning.
Det er ikke nærmere defineret i DAC6, hvad en ordning er.
Kommissionens henstilling af den 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning
(2012/772/EU), definerer en ordning som enhver transaktion, plan, handling, operation,
aftale, tildeling, forståelse, løfte, tilsagn eller begivenhed. Det tilføjes herudover, at et ar-
rangement (en ordning) kan omfatte flere trin eller dele.
Inspiration til fortolkning af begrebet ordninger kan derudover findes i OECD’s model-
regler, som indeholder en definition af begrebet. Det fremgår heraf, at begrebet omfatter
en aftale, et skema, en plan eller en forståelse, hvad enten den er retligt bindende eller ej,
og det omfatter alle de trin og transaktioner, der bringer den i funktion.
Definitionen af begrebet en ordning er så bred, at definitionen i sig selv ikke er det væ-
sentligste element i definitionen af indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger.
Det afgørende for afgrænsningen er i højere grad, at ordningen skal indeholde et grænse-
overskridende element, og at mindst et af kendetegnene i bistandsdirektivets bilag IV,
som affattet ved DAC6, skal være opfyldt.
Denne brede fortolkning skal imødegå, at skatterådgivere gives mulighed for at foretage
rådgivning om aggressiv grænseoverskridende skatteplanlægning, uden at indberette
herom. Dertil bemærkes, at det ikke vil være muligt at opstille en udtømmende liste over,
hvad en ordning er. En sådan liste ville give anledning til omgåelse af indberetningsplig-
ten, ved at der ville kunne spekuleres i udvikling af nye metoder til at gennemføre aggres-
siv grænseoverskridende skatteplanlægning, som ikke tidligere har været kendt, og som
dermed ikke ville fremgå af en evt. liste over ordninger.
Sagt på en anden måde, så er det svært at forestille sig, at en metode til aggressiv grænse-
overskridende skatteplanlægning kan være andet end en ordning.
Der må dog kunne indlægges et krav om en vis grad af konkretisering for, at der kan være
tale om en ordning. Fx vil en generel beskrivelse af skatteordninger i en bog eller over-
ordnede retningslinjer i et selskabs skattepolitik ikke være omfattet.
Side 2 af 3
L 49 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en nærmere afgrænsning af begrebet skatteordninger, til skatteministeren
2115628_0003.png
Begrebet ”ordning” skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med begrebet ”arrange-
ment” i ligningslovens § 3,
hvorefter selskaber mv. skal se bort fra et arrangement eller en
serie af arrangementer, der udgør et misbrug, dvs. virker mod formålet og hensigten med
skatteretten. Et arrangement skal efter bemærkningerne til denne bestemmelse tilsvarende
fortolkes bredt og vil omfatte enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller se-
rier heraf, uanset om der kan støttes ret herpå. Bestemmelsen blev indført ved L 28 A
(Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbi-
læggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet), 2018/19, 1. samling.
L 28 A blev enstemmigt vedtaget.
Side 3 af 3