Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 43
Offentligt
2112661_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
26. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17389
1092958
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 43 efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til L 43:
Hvad er baggrunden for, at man har valgt en frist på 3 måneder? Er ministeren
villig til at forlæng, eller ændre fristen til 6 eller 12 måneder?
Svar:
Regeringen indgik i februar 2019 en aftale med den tidligere regering og Dansk
Folkeparti bl.a. om indførelse af en ny frist på 3 måneder for indgivelse af ansøg-
ning om familiesammenføring med børn.
Endvidere fremgår det af den politiske forståelse mellem regeringen, SF, Radikale
Venstre og Enhedslisten, at de børn, der er kommet i klemme på grund af integra-
tionsvurderingerne fra 2016, hjælpes ved, at de får 3 måneder til at ansøge om
familiesammenføring ud fra kriterierne i den nye lovgivning, selvom deres foræl-
dre har været her længere.
Fristernes længde
både den fremadrettede ansøgningsfrist og længden på over-
gangsperioden
er således baseret på politiske aftaler.
Fristerne kunne have været aftalt kortere til f.eks. 2 måneder eller længere til
f.eks. 6 eller 12 måneder. Jeg mener dog, at en frist på 3 måneder er en rimelig
frist, som også skal ses i lyset af et ønske om at sikre, at børn, der skal have en
fremtid i Danmark, kommer til Danmark hurtigt efter forælderen, når barnet ikke
allerede har søgt og fået opholdstilladelse sammen med forælderen.
På den baggrund og idet jeg ønsker at stå ved både den aftale, der blev indgået i
februar 2019 med den tidligere regering og Dansk Folkeparti, og den politiske
Sags nr.
Akt-id
Side
1/2
L 43 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvorfor man har valgt en frist på 3 måneder, og om at forlænge eller ændre fristen til 6 eller 12 måneder, til udlændinge- og integrationsministeren
forståelse med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, finder jeg ikke anledning til
at ændre på fristerne.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2