L 41 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan fast praksis stemmer overens med UNHCR’s Guidelines on Statelessness No. 4, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 41
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

11. december 2019

Indfødsretsudvalget har den 10. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til

L 41 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministe-

ren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 8 til L 41:

Det fremgår af L 41 - bilag 14 og af L 41 - svar på spørgsmål nr. 4, at kravet om

bopæl her i landet efter fast praksis indebærer, at den pågældende skal have en

gyldig opholdstilladelse. Vil ministeren redegøre for, hvordan denne "faste prak-

sis" stemmer overens med UNHCR's Guidelines on Statelessness No. 4

(https://www.refwortd.org/publisher,UNHCR,POSITION,,50d460c72,0.htm1), hvor

det af punkt 36 og 40-43 fremgår, at der i forhold til bopælskrav i henhold til stats-

løsekonventionen ikke stilles krav om gyldig opholdstilladelse, men om "habitual

residence"? Der henvises særligt til formuleringen i punkt 41: "The term "habitual

residence" is found in a number of international instruments and is to be under-

stood as stable, factual residence. It does not imply a legal or formal residence

requirement.

Svar:

Det fremgår af § 17 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om natu-

ralisation, at børn, der er født statsløse i Danmark, i overensstemmelse med FN-

konventionen af 1989 om barnets rettigheder (Børnekonventionen) kan optages

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de har bopæl her i landet.

Statsløse børn født i Danmark, der opfylder betingelserne i cirkulæreskrivelsens §

17, optages således på lovforslag om indfødsrets meddelelse efter Børnekonven-

tionen og ikke efter Statsløsekonventionen, som de anførte guidelines fra UNHCR

refererer til.

Efter Børnekonventionens artikel 7, stk. 1, skal et barn fra fødslen bl.a. have ret til

at opnå et statsborgerskab. Det følger af Børnekonventionens artikel 7, stk. 2, at

retten til statsborgerskab skal sikres i overensstemmelse med deltagerstatens

nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale in-

strumenter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 18525

1112396

Side

1/2

L 41 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan fast praksis stemmer overens med UNHCR’s Guidelines on Statelessness No. 4, til udlændinge- og integrationsministeren

Herudover fremgår det af artikel 6, stk. 2, i Europarådets konvention af 6. novem-

ber 1997 om statsborgerret (Statsborgerretskonventionen), at ifølge enhver kon-

traherende stats nationale lovgivning erhverves indfødsret af børn, der er født på

den pågældende stats område, og som ikke ved fødslen erhverver indfødsret i en

anden stat. Indfødsretten erhverves: a) ved fødslen ex lege; eller b) efterfølgende

af børn, som er statsløse, efter ansøgning til den rette myndighed fra eller på veg-

ne af det pågældende barn efter de i den kontraherende stats nationale lovgiv-

ning foreskrevne regler. Det kan bestemmes, at ansøgning kun kan indgives af

personer, der har haft lovligt og fast ophold i det pågældende land i en periode på

højest fem år umiddelbart forud for indgivelse af ansøgning.

På baggrund af ovennævnte artikel 6, stk. 2, litra b, i Statsborgerretskonventionen

er det vurderingen, at der i forhold til børn omfattet af Børnekonventionen kan

stilles krav om lovligt og fast ophold, da Børnekonventionen bl.a. henviser til, at

retten til statsborgerskab skal sikres i overensstemmelse med deltagerstatens

forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område.

Mattias Tesfaye

Louise Hauberg Wilhelmsen

Side

2/2