Skatteudvalget 2019-20
L 4
Offentligt
2112791_0001.png
26. november 2019
J.nr. 2019 - 2158
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursge-
vinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i
selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-
fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 15. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm., om der er selskaber, som udnytter lovgivningen på de områder, som lovforslaget omhandler, til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele m.v., til skatteministeren
2112791_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om der i dag er selskaber, som udnytter skattelovgivningen,
på de områder som lovforslaget omhandler, til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele,
og der således er et skattehul, der skal lukkes, eller om der er tale om early warnings,
hvor Skattestyrelsen gør opmærksom på, at virksomheder potentielt kan udnytte skatte-
lovgivningen til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele?
Svar
Indledningsvis bemærkes, at skattelovgivningen som udgangspunkt altid bør tilstræbes at
være så robust overfor misbrug og omgåelse som muligt. Det skal ses i relation til at sikre
skatteprovenuet, men også i relation til at sikre en ensartet og fair beskatning, hvor ingen
kan opnå en lempeligere beskatning og potentielle konkurrencefordele gennem aggressiv
skatteplanlægning.
Formålet med early warnings er at lukke mulige skattehuller så tidligt som muligt, og ide-
elt set før de er blevet udnyttet til aggressiv skatteplanlægning. I forhold til to dele af lov-
forslaget
Indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af aktieavancer
og
Justering af reglerne om beskatning af gæld
er provenuvurderingen i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget baseret på kendskab til konkrete sager. I forhold til resterende ele-
menter i lovforslaget har Skatteministeriet ikke haft kendskab til konkrete sager, hvor de
eksisterende regler har været udnyttet ifm. aggressiv skatteplanlægning, men de vil styrke
de nuværende værnsregler på områderne og medvirke til at sikre, at der fremover undgås
utilsigtede mindreprovenuer.
Det bemærkes, at der ved udarbejdelsen af forslagets provenuvurderinger er anvendt
Skatteministeriets sædvanlige regneprincipper. Der afviges således ikke fra hidtidige an-
vendte regnemetoder.
Side 2 af 2