Skatteudvalget 2019-20
L 4
Offentligt
2115156_0001.png
29. november 2019
J.nr. 2019-11055
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i sel-
skaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapital-
fondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 26. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 4 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om at opliste samtlige tidligere lovforslag, hvor et skattehul er blevet lukket og der er beregnet et provenu af lukningen, til skatteministeren
2115156_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svar på spørgsmål 4 bedes ministeren som efterspurgt opliste samtlige
tidligere lovforslag, hvor et skattehul er blevet lukket, og hvor der er beregnet et provenu
af lukningen.
Svar
Som det bemærkes i svaret på spørgsmål 4, er der ved udarbejdelsen af forslagets prove-
nuvurderinger anvendt Skatteministeriets sædvanlige regneprincipper. Der afviges således
ikke fra hidtidige anvendte regnemetoder. Der foreligger ikke en liste over samtlige tidli-
gere lovforslag, hvor et skattehul er blevet lukket, og hvor der er beregnet et provenu
heraf. I stedet for gives to eksempler på sådanne anvendelser nedenfor.
Med L 123 (folketingsåret 2015-16) blev reglerne ændret, så udbyttebeskatning ved tilba-
gesalg til et udstedende investeringsinstitut ikke kunne omgås. Reglerne blev desuden æn-
dret, så udbyttebeskatning ved ombytning til investeringsbeviser uden ret til udbytte ikke
kunne omgås. Der blev efter sædvanlig metode angivet provenuvurderinger af begge æn-
dringer.
Med L 200 (folketingsåret 2013-2014) blev der lukket for utilsigtet udnyttelse af virksom-
hedsordningen, og der blev ligeledes efter sædvanlig metode beregnet et provenu af æn-
dringen.
Side 2 af 2