Skatteudvalget 2019-20
L 36
Offentligt
2120664_0001.png
9. december 2019
J.nr. 2019 - 11376
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 36 - Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved af-
ståelse af fast ejendom og virksomhedsskatteloven. (Indførelse af en sælgerpantebrevs-
model)..
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 27. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 36 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om andre økonomiske løsninger end sælgerpantebrev for nye landsmænds etableringslån m.m., til skatteministeren
2120664_0002.png
Spørgsmål
Hvilke andre økonomiske løsninger end den foreslåede sælgerpantebrevsmodel findes
der, så nye landmænd kan opnå etableringslån m.m.?
Svar
Vækstfonden har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Vækstfonden
oplyser, at de tilbyder etableringslån, og i denne forbindelse også vækstlån,
til nye landmænd. I forlængelse heraf kan et lån fra en privat bank suppleres af en vækst-
kaution, hvis der er behov for dette for at opnå den nødvendige finansiering.
Etableringslån:
Etableringslån henvender sig til yngre landmænd, der skal erhverve land-
brugsejendom for første gang. Lånet er et ansvarligt lån, hvilket betyder, at lånet kan
medregnes i opgørelsen af landmandens kapitalforhold og dermed øge soliditeten (egen-
kapitalens andel af landmandens aktiver). Denne kapitalstruktur styrker bl.a. landmandens
mulighed for at få stillet ekstra likviditet til rådighed af banker ved eksempelvis fremtidige
likviditetsbehov i perioder med svingende afregningspriser. Ofte kræver banker 20-30 pct.
i soliditet for at finansiere erhvervelse af ejendomme med en købspris på 30-50 mio. kr.
Da en betydelig andel af de unge landmænd ikke kan leve op til dette krav i kraft af egen
opsparing, kan etableringslånet hjælpe dem i denne situation. Med et etableringslån følger
desuden altid et vækstlån fra Vækstfonden. Ordningen for etableringslån udløber i 2020.
Vækstkaution til landbrug:
Når en landmand søger finansiering i fx en bank, er der desuden
mulighed for at søge om en vækstkaution på op til 2 mio. kr., som kan dække op til 75
pct. af bankens risiko. Vækstkautionen kan kombineres med etableringslån og vækstlån.”
Side 2 af 2