Erhvervsudvalget 2019-20
L 32
Offentligt
2097326_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
31. oktober 2019
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 32 stillet af Erhvervsudvalget den 15.
oktober 2019 efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål 1:
Er Danmark juridisk forpligtet efter EU-retten til at foretage de foreslåede
ændringer af implementeringen af henholdsvis direktivets forbrugerbegreb
og reglerne om aggressiv handelspraksis?
Svar:
Markedsføringsloven blev ændret i 2017 blandt andet som følge af, at Dan-
mark havde modtaget en præåbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen
om utilstrækkelig implementering af direktivet om urimelig handelsprak-
sis.
Europa-Kommissionen har efter ikrafttrædelse af den nye markedsførings-
lov tilkendegivet, at direktivets definition af en forbruger og vurderings-
hensynene ved aggressiv handelspraksis ikke er korrekt implementeret.
Justitsministeriets EU-rets kontor har tilkendegivet, at de er enige i Europa-
Kommissionens vurdering.
Videre har EU-Domstolen i 2001 udtalt, at de rettigheder og pligter, der
fremgår af et direktiv, skal kunne læses direkte af lovens bestemmelser i
den nationale implementering.
På den baggrund har regeringen valgt at foretage de foreslåede ændringer
af definitionen af en forbruger og reglerne om aggressiv handelspraksis.
Lovforslaget skal således sikre en korrekt implementering af de pågæl-
dende artikler i direktivet i henhold til vores EU-retlige forpligtelser samt,
at definitionen af en forbruger i øvrigt er den samme som i EU. For at bi-
beholde den nuværende retstilstand indføres der samtidig en særbestem-
melse, som gør, at både fysiske og juridiske personer, der hovedsageligt
handler uden for sit erhverv, fortsat er beskyttet af markedsføringslovens
regler.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup