Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 til L 31, forslag til folketingsbeslutning om lov om
ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære
beskyttelsesområder og pligt til indberetning m.v.) stillet den 5. november 2019 af Peter Seier
Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 9 til L 31
Vil ministeren redegøre for, hvor mange tilfælde af sygdom der er registreret grundet pesticider i
grundvandet i de seneste 25 år? Vil ministeren også redegøre for, hvor stor mængde pesticidindhold i
grundvandet der skal til, før det giver negative sundhedsmæssige effekter?
Svar
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at de ikke foretager en løbende sygdomsregistrering i Danmark for
pesticider i grundvandet.
De sundhedsmæssige effekter af pesticider bliver vurderet af Miljøstyrelsen i forbindelse med
godkendelse af sprøjtemidler efter den restriktive godkendelsesordning. Miljøstyrelsen vurderer alle
de undersøgelser og data, der er indsendt i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af de enkelte
sprøjtemidler. Disse data indeholder blandt andet undersøgelser for effekt på menneskers sundhed.
Formålet med undersøgelserne er at fastslå, hvilken eksponering for det enkelte sprøjtemiddel, der
ikke udgør en risiko for sundheden. Det sundhedsmæssige acceptable niveau varierer alt efter, hvilket
aktivstof de enkelte sprøjtemidler indeholder. Derfor kan man ikke sige for alle pesticider under ét,
hvor stor et indhold i drikkevandet, der vil udgøre en sundhedsmæssig risiko ved indtagelse.
Styrelsen for Patientsikkerhed har til opgave at vurdere den sundhedsmæssige konsekvens for
forbrugere, når der er pesticidrester i drikkevandet over kravværdien. Styrelsen for Patientsikkerhed
vurderer, om der er tale om en sundhedsmæssig risiko, hvilket vandselskabet og kommunen i givet
fald er forpligtede til at håndtere.
Kravværdien for sprøjtemidler på 0,1 mikrogram pr. liter i grundvand er ikke en afspejling af en
sundhedsmæssig risiko, men er bestemt ud fra et politisk ønske om at fastsætte den laveste værdi, der
kunne måles på daværende tidspunkt. For visse stoffer, f.eks. hvis stofferne kan skade arveanlæggene,
kan der fastsættes en lavere kravværdi. Der henvises i øvrigt til svar på spm. 5 til L31.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk