Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 31, forslag til folketingsbeslutning om lov om
ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære
beskyttelsesområder og pligt til indberetning m.v.) stillet den 5. november 2019 af Peter Seier
Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 5 til L 31
Vil ministeren redegøre for, hvordan udviklingen har været for grænseværdier for pesticider i
grundvandet de seneste 25 år?
Svar
Den nuværende kravværdi for pesticider i grund- og drikkevand, også omtalt som kvalitetskravet, blev
fastlagt tilbage i 1980 til 0,1 mikrogram/liter i grundvandsdirektivet. Kvalitetskravet blev fastlagt ud
fra det, der dengang var detektionsgrænsen for pesticidstoffer, altså den laveste koncentration det var
muligt at måle for. Dette ud fra en betragtning om, at der ikke måtte findes pesticider i det drikkevand,
der bliver sendt ud til forbrugerne. I dag er detektionsgrænsen for mange pesticider ofte en faktor 10
lavere, og på 0,01 mikrogram/liter, mens kvalitetskravet fortsat er uændret.
For enkelte pesticider er der fastsat en lavere kravværdi ud fra en sundhedsmæssig vurdering.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk