Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 31
Offentligt
2102927_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 til L 31, forslag til folketingsbeslutning om lov om
ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære
beskyttelsesområder og pligt til indberetning m.v.) stillet den 5. november 2019 af Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 15 til L 31
Vil ministeren oplyse, hvilke andre kilder til påvirkning af grundvandet, der findes i BNBO, som kan
tænkes at føre til fremtidige problemer for drikkevandskvaliteten?
Svar
Truslerne mod drikkevandet stammer ikke alene fra erhvervsmæssig brug af pesticider, og
kommunerne skal derfor også have fokus på andre forhold.
Det er vigtigt at sige, at der allerede er en række indsatser, som skal forebygge forurening af grundvand
i BNBO. Der gælder et forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til
erhvervsmæssige og offentlige formål inden for en radius på 25 m fra boringer, der indvinder
grundvand til almene vandforsyninger. Derudover må fremtidige vaskepladser som følge af
Pesticidstrategi 2017-21 ikke placeres i BNBO, ligesom opblanding af pesticider, påfyldning af
pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter ikke må ske i BNBO. Nuværende
vaskepladser i BNBO må fortsat gerne benyttes efter forskrifterne. Da der fortsat kan være en
forureningsrisiko fra disse, fx fra en uopdaget defekt, anbefales kommunerne at lade viden om
eksisterende vaskepladser indgå i risikovurderingen, når de foretager deres risikovurdering i
forbindelse med BNBO-lovforslaget.
Miljøstyrelsen har netop afsluttet en undersøgelse omkring den målrettede grundvandsbeskyttelse i
Danmark. Resultaterne viste, at omkring 16 kommuner oplever generelle kvalitetsproblemer med
nitrat
derfor skal der også være fokus på nitrat i det fremtidige arbejde med at sikre det danske
drikkevand. Ud af de ca. 9.500 hektar BNBO på landbrugsjord ligger ca. 4.400 hektar i et
indsatsområde, der er følsomt for nitrat, og hvor der i dag kan tilføres gødning. Det vil især være disse
arealer, hvor en indsats i BNBO over for nitrat vil have en miljøeffekt. Kommunerne har allerede
vedtaget at beskytte omkring 1.500 ha BNBO i forhold til nitratforurening, og indsatser i yderligere
1.000 ha BNBO er planlagt, men ikke politisk vedtaget. Det vides ikke med sikkerhed om de 2.500 ha
alle er placeret i de nitratfølsomme områder i BNBO, men det er forventningen, at det vil være
tilfældet for langt størstedelen. Når kommunerne skal vælge en indsats i disse områder, giver det god
mening at prioritere et dyrkningsforbud fremfor kun et sprøjteforbud.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 31 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om andre kilder til negativ påvirkning af grundvandet, til miljøministeren
En anden forureningskilde kan være privates brug af pesticider. BNBO-lovforslaget omhandler kun
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Hvis kommunerne vurdere at der er en risiko i forhold til
anden anvendelse af pesticider i BNBO, så kan de inddrage det i deres vurdering. I tillægsaftalen til
Pesticidstrategien 2017-2021 indgår et forbud mod salg af de fleste koncentrerede sprøjtemidler til
private.
Kommunerne kan også inddrage andre hensyn, eksempelvis hvis det det konstateres, at andre stoffer
end nitrat og pesticider truer drikkevandet i BNBO. I sådanne tilfælde vil en kommune f.eks. gennem
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 kunne iværksætte tiltag for at undgå forurening af bestående
eller fremtidige vandindvindingsanlæg.
Herudover er jeg opmærksom på, at der kan være et problem i forhold til gamle lossepladser, fordi de
frem til 1974 ikke var indkapslet eller kontrolleret. Grundvand er allerede et af de højt prioriterede
indsatsområder i jordforureningsloven. Det betyder, at regionerne systematisk skal undersøge og
foretage de nødvendige afværgeforanstaltninger over for jordforureninger, der påvirker grundvand, og
som ligger i områder med drikkevandsinteresser.
Regeringen er ved at foretage en kortlægning af udfordringerne i forhold til det danske grundvand.
Når denne kortlægning er gennemført, forventer jeg, at det fremsatte lovforslag vil blive fulgt op af
andre initiativer. I den forbindelse har jeg også fokus på biocider eksempelvis i maling og
træbeskyttelsesmidler, der kan strømme til overflade- og grundvand.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
2