L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvad det forventede mer- eller mindreprovenu vil være for det samlede lovforslag og de enkelte dele af lovforslaget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 27 , L 27 A , L 27 B
Offentligt

29. oktober 2019

J.nr. 2018 - 7307

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 27 - forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige

forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter

til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre,

kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre

EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af

EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rej-

sebureauer m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 21. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske af ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Jeanette Rose Hansen

L 27 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvad det forventede mer- eller mindreprovenu vil være for det samlede lovforslag og de enkelte dele af lovforslaget, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre uddybende for, hvad det forventede mer- eller mindreprovenu vil

være for det samlede lovforslag, og de enkelte dele af lovforslaget, herunder særligt æn-

dringen af momslovens udtagningsregler?

Svar

Forslaget om godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer

skønnes at medføre et begrænset mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt. Det er ikke mu-

ligt præcist at opgøre de provenumæssige konsekvenser, da omfanget af brugen af ord-

ningen er ukendt. De provenumæssige konsekvenser er baseret på omfanget af årlig jule-

hjælp, som vurderes at ville udgøre en væsentlig del af ordningens anvendelsesområde.

For så vidt angår forslaget om at ændre momslovens udtagningsregler, foreligger der ikke

et datagrundlag, som muliggør et egentlig provenuskøn. Det er således alene muligt at fo-

retage et kvalitativt skøn over de provenumæssige konsekvenser.

Ved gældende regler afregnes der moms af indkøbsprisen eller fremstillingsprisen ved ud-

tagning af varer og ydelser. Ændringen af udtagningsreglerne indebærer, at der ved udtag-

ning af varer fremover skal afregnes moms af restværdien, dvs. købspris inklusive værdi-

forringelse. Udtagningsprisen vil således fremadrettet i de fleste tilfælde være den samme

eller lavere end ved de gældende regler, og denne del af forslaget vurderes derfor at med-

føre et mindreprovenu for det offentlige.

Herudover vil forslaget betyde, at såkaldte aktiver og investeringsgoder, der undergår vær-

diforringelse, skal udtages til den faktiske restværdi. Ved gældende regler afskrives hele

værdien lineært over 5 år, dvs. med 20 pct. af værdien om året. Ændringen af afgifts-

grundlaget for aktiver og investeringsgoder vil således afhænge af, hvordan den faktiske

afskrivningsprofil for aktiverne og investeringsgoderne er sammenholdt med den gæl-

dende 5-årige lineære afskrivningsprofil. Det har dog fsva. investeringsgoderne isoleret set

ikke nogen provenumæssige konsekvenser ved udtagning inden for de første 5 år af deres

levetid, da investeringsgoder efter gældende regler kan udtages momsfrit i en regulerings-

periode på 5 år (10 år for fast ejendom), jf. nedenfor.

Fx vil værdien af aktivet ved udtagning efter 3 år være nedskrevet med 60 pct. i henhold

til de gældende regler. Hvis den faktiske værdi ved udtagning efter 3 år kun er nedskrevet

med fx 50 pct., vil afgiftsgrundlaget således være højere ved de ændrede regler, mens af-

giftsgrundlaget omvendt vil være lavere, hvis den faktiske værdi er nedskrevet med 70 pct.

Hvis der fortsat er en restværdi ved udtagning efter 5 år, vil det også betyde, at der frem-

over vil være et højere afgiftsgrundlag ved udtagning i modsætning til gældende regler,

hvor aktivet eller investeringsgodet er fuldt nedskrevet efter 5 år.

Det kan således ikke afgøres, om denne del af forslaget som helhed medfører et mer- eller

mindreprovenu, idet det vil forudsætte kendskab til den faktiske afskrivningsprofil på de

aktiver og investeringsgoder, der udtages.

Side 2 af 3

Ved gældende regler kan alle investeringsgoder udtages momsfrit i den reguleringsperiode

på 5 år (10 år for fast ejendom), der gælder for investeringsgoder. Med forslaget bringes

udtagningsreglerne i tråd med de generelle momsregler, hvor der betales moms ved salg,

men til gengæld gives der fradrag for moms ved indkøb. Det betyder, at der med forslaget

også vil skulle betales udtagningsmoms ved udtagning af investeringsgoder i regulerings-

perioden, medmindre udtagningen falder ind under en gældende momsfritagelse, fx ved

udtagning af bygninger, der betragtes som gamle og dermed momsfri (dvs. at de er ibrug-

taget for mere end 5 år siden).

Hvis der skal betales udtagningsmoms, vil der til gengæld også skulle ske en op- eller ned-

regulering af det oprindelige momsfradrag i visse tilfælde. Er der ikke givet fradrag eller

kun delvis fradrag, vil fradraget skulle reguleres op til fuldt fradrag, når investeringsgodet

udtages til momspligtige formål. Er der til gengæld givet fuldt fradrag, vil der ikke ske en

regulering af fradraget ved udtagning til momspligtige formål. Udtages investeringsgodet

til gengæld til momsfrie formål, vil der skulle ske en nedregulering af det oprindelige fra-

drag, hvis der er givet fuldt eller delvis fradrag.

Det vurderes, at den øgede udtagningsmoms for investeringsgoder og eventuelle regule-

ringer af momsfradrag ved udtagning til momsfrie formål, medfører et merprovenu for

det offentlige.

Der er således elementer i de ændrede udtagningsregler, der trækker i hver sin retning.

Samlet set skønnes de ændrede udtagningsregler med stor usikkerhed at medføre et mer-

provenu, idet det formodes, at der er større momsbeløb forbundet med de ændrede regler

for udtagning af investeringsgoder end ved udtagning af almindelige varer eller udtagning

af aktiver til den faktiske restværdi. Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere en prove-

nuvirkning, og et eventuelt merprovenu kan således ikke disponeres.

Side 3 af 3