Skatteudvalget 2019-20
L 24
Offentligt
2095265_0001.png
28. oktober 2019
J.nr. 2019 - 640
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 24 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige
andre love (styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bødepraksis ved overtræ-
delse af registreringsafgiftsloven og øvrige punktafgiftsloven og øvrige tilpasninger af reg-
lerne på motorområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 21. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Magnus Rønning-Andersson
L 24 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om Skatteministeriets beregning af eksportgodtgørelse, til skatteministeren
2095265_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til, at det skal ko-
ste 1.950 kr., hvis man ønsker at få udbetalt eksportgodtgørelse?
Svar
For at få udbetalt godtgørelse for registreringsafgift ved eksport af køretøjer
(eksportgodtgørelse) indføres der pr. 1. januar 2020 brugerbetaling i form af et gebyr. I
perioden fra 1. januar 2020 til 1. juli 2020 har gebyret karakter af et fiskalt gebyr. Fra den
1. juli 2020 bliver gebyret et såkaldt omkostningsdækkende gebyr. Med et omkostnings-
dækkende gebyr menes, at gebyret fastsættes, så der opnås fuld dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med det gebyrpålagte område. Skatteministeriet har således be-
regnet gebyrniveauet med udgangspunkt i Skatteforvaltningens omkostningsniveau pr.
sag vedrørende eksportgodtgørelse.
Hovedparten af gebyret ved anmodning om eksportgodtgørelse består af udgifter til sags-
behandling i Motorstyrelsen, hvor der er estimeret en sagsbehandlingstid på ca. fire timer
pr. sag. Sagsbehandlingstiden omfatter hovedsageligt visitering af den pågældende
eksportsag og værdifastsættelse af køretøjet. Ved visiteringen gennemgår Motorstyrelsen
bl.a. sagsvaliditeten samt opretter sagen, mens værdifastsættelsen af køretøjet til eksport
bl.a. omfatter, at Motorstyrelsen identificerer køretøjet, fastslår køretøjets nypris og han-
delsprisniveau samt foretager en samlet, begrundet vurdering, der efterfølgende doku-
menteres.
Hertil kommer mindre udgifter til bl.a. transaktionsgebyrer ved betaling af gebyret. På
baggrund heraf er Skatteforvaltningens udgifter pr. sag vedrørende eksportgodtgørelse
opgjort til 1.950 kr., hvorfor gebyrniveauet er fastsat til samme niveau. Gebyret vil således
også i perioden 1. januar 2020 til 1. juli 2020 afspejle omkostningsniveauet pr. sag.
Da indtægterne fra gebyret skal balancere med omkostningerne til administrationen af
eksportgodtgørelsesordningen over en fireårig periode (jf. budgetvejledningen), vil om-
kostningerne blive genbesøgt af Skatteforvaltningen årligt med henblik at foretage even-
tuelle justeringer af gebyrniveauet.
Side 2 af 2