L 22 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvilke andre EU-medlemsstater – udover Holland og Sverige – der har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 22
Offentligt

31. oktober 2019

J.nr. 2019 - 7049

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 22 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensi-

onsafkastbeskatningsloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursge-

vinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 21. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

L 22 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvilke andre EU-medlemsstater – udover Holland og Sverige – der har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke andre EU-medlemsstater

–

udover Holland og Sverige

–

der har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital? Endvidere bedes ministeren

redegøre for, om Europa-Kommissionen også har vurderet, at fradraget i disse medlems-

stater kan medføre en positiv forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan ud-

gøre statsstøtte, og om de enkelte medlemsstater på linje med Danmark har konkrete pla-

ner om at fjerne det særlige fradrag.

Svar

Skatteministeriet har ikke foretaget en generel undersøgelse af, om andre medlemsstater

har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Som angivet i bemærkningerne til

FSR i høringsskemaet, jf. L 22

–

bilag 1, har Skatteministeriet forhørt sig om fradragsreg-

lerne i andre medlemsstater, men har pt. ikke nærmere oplysninger herom end det anførte

i bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Sverige og Nederlandene har til-

passet deres nationale lovgivning på lignende vis. Skatteministeriet er desuden ikke be-

kendt med, hvorvidt andre medlemsstater har konkrete planer om at afskaffe sådanne

særlige fradrag.

Skatteministeriet har af Europa-Kommissionen fået oplyst, at Europa-Kommissionen har

foretaget en generel undersøgelse af fradragsreglerne for hybrid kernekapital i medlems-

staterne. Skatteministeriet har i denne forbindelse ikke fået nærmere oplysninger om,

hvilke andre medlemsstaters fradragsregler, der konkret måtte have været eller eventuelt

er genstand for en sådan undersøgelse. Skatteministeriet er heller ikke af Europa-Kom-

missionen blevet oplyst om eventuelle vurderinger af andre medlemsstaters regler, som

Europa-Kommissionen måtte have foretaget i denne forbindelse.

Det har været afgørende for regeringen, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt de dan-

ske regler er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. I princippet kunne ensartede

regler for finansielle og ikke-finansielle virksomheder

–

hvilket er afgørende i forhold til

spørgsmålet om statsstøtte

–

også opnås ved at udbrede reglerne, så alle virksomheder

blev omfattet. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at opretholde de særlige regler

eller endda udvide dem, da fradragsreglerne tilskynder de finansielle virksomheder til at

basere sig på hybrid kernekapital frem for egentlig egenkapital, som vurderes at have

bedre egenskaber i forhold til at absorbere tab.

Hertil kommer, at fradragsretten for hybrid kernekapital stammer fra tiden efter finanskri-

sen. Siden da er kapitalkravene til bankerne blev skærpet, og bankernes soliditet er derfor

en anden i dag, end situationen var, da fradraget for hybrid kernekapital blev indført.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve de særlige regler, der i dag giver finansielle ud-

stedere fradragsret for renteudgifter på såkaldt hybrid kernekapital m.v., uanset at de al-

mindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om renter, ikke er opfyldt.

Side 2 af 2