Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2252289_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 49 (L 206 - § 7.
Finansministeriet) af 4. september 2020 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det er i tråd med almindelig praksis og retvisende
budgettering, at de reserverede midler til corona-initiativer i 2022-2024 ikke er
indbudgetteret på finanslovsforslaget?
Svar
Udgiftspolitikken tilrettelægges og vedtages for ét år ad gangen inden for ram-
merne af de årlige finanslove.
Med finanslovforslaget for 2021 har regeringen muliggjort investeringer i at stimu-
lere økonomien, styrke danske arbejdspladser og bekæmpe arbejdsløshed. Med
henblik på at genstarte Danmarks økonomi samt håndtere udfordringer som følge
af COVID-19 er der afsat reserver for i alt 9,2 mia. kr. hertil i 2021 på finanslov-
forslaget for 2021.
Det er meget vanskeligt at angive en præcis størrelsesorden for COVID-19-udgif-
ter i 2021, og hvad der konkret vil blive behov for af nye genopretningsinitiativer.
Det er i det lys, at regeringen har afsat en reserve på 9,2 mia. kr. i 2021, som der
kan disponeres fra, hvis der viser sig behov for nye tiltag.
Tilsvarende er der i
DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk øko-
nomi
indregnet en midlertidig ramme til at håndtere COVID-19-udgifter og even-
tuelle yderligere stimulus-initiativer frem mod 2024. Midlerne vil på linje med øv-
rig udestående udmøntning af de mellemfristede udgiftsrammer (det finanspoliti-
ske råderum mv.) blive indbudgetteret på de kommende årlige finanslove i takt
med den årlige tilrettelæggelse af udgifts- og finanspolitikken og vurderingen af de
konkrete udgiftsbehov.
Der vurderes således at være retvisende og i overensstemmelse med almindelig
praksis at der er foretaget ét-årig budgettering af midlerne på finansloven.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm., om det er i tråd med almindelig praksis og retvisende budgettering, at midler til coronainitiativer i 2022-2024 ikke er med i finanslovsforslaget, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister