Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2250129_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 169 til L
206 efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 169:
Hvor mange penge der er afsat til kvoteflygtninge, og hvor mange kvoteflygtninge
har regeringen ambition/planer om at ville modtage i 2021?
Svar:
1.
Budgetteringsteknisk bliver omkostningerne forbundet med modtagelse af
kvoteflygtninge på Udlændinge-og Integrationsministeriets område sædvanligvis
opdelt i to kategorier. Dels er der en sagsbehandlingsfase på ministeriets udlæn-
dingeområde (§ 14.3), dels er der en fase efter kvoteflygtningen er ankommet til
den kommune, hvor flygtningen boligplaceres, på ministeriets ydelses- og refusi-
onsområde (§ 14.7).
På udlændingeområdet er der i 2021 på sædvanlig vis indbudgetteret ressourcer
til sagsbehandling i forbindelse med modtagelse af op til 500 kvoteflygtninge med
henblik på, at Udlændingestyrelsen umiddelbart kan igangsætte sagsbehandling
som følge af en eventuel beslutning om modtagelse af kvoteflygtninge.
På ydelses- og refusionsområdet er der på finansloven for 2021 ikke indbudgette-
ret afledte økonomiske konsekvenser af en eventuel beslutning af udlændinge- og
integrationsministeren i 2021 om at modtage kvoteflygtninge. Beslutningen træf-
fes i almindelighed midt på året i samme år. Budgetteringen følger ligeledes al-
mindelig praksis.
2.
I det tilfælde, at der træffes beslutning i 2021 om at modtage kvoteflygtninge,
har regeringen i forbindelse med finanslovsforslaget, prioriteret finansiering hertil
på 40 mio. kr. i 2021 inden for regeringsreserven til brug for eventuelle afledte
merudgifter i 2021 på tværs af ministerieområder.
25. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16827
1392202
Side
1/2
L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om konsekvensen af, at der ikke er afsat penge til kvoteflygtninge, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til finansministeren
3.
For så vidt angår regeringens overvejelser om modtagelse af kvoteflygtninge i
2021 henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 45 til L 206 Forslag til finanslov for
finansåret 2021 stillet af Finansudvalget den 4. september 2020.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2