L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvordan det er muligt at høste besparelser på forskellige institutioner og konti på finansloven, til finansministeren

Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. oktober 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 309 (L 206) af 2. oktober

2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål 309

Vil ministeren oplyse, om der foretages en konkret vurdering af, hvordan det er

muligt at høste besparelser på forskellige institutioner og konti på finansloven og,

hvordan der i givet fald ud fra de indgåede indkøbsaftaler skønnes over

besparelsespotentialet på de konkrete institutioner, som pålægges en

bevillingsreduktion?

Svar

Effektiviseringspotentialet for 14. fase inklusiv tilpasningen af effektiviseringerne

for 13. fase er opgjort som en sammenlægning af effektiviseringspotentialet for de

enkelte indkøbsaftaler i 14. fase,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 307.

Effektiviseringspotentialet for de enkelte indkøbsaftaler er beregnet ved at holde

institutionernes individuelle forventede årlige forbrug inden for det pågældende

aftaleområde (kaldet indkøbsvolumen) op imod en beregnet gennemsnitlig prisbe-

sparelse som følge af den nye indkøbsaftale (kaldet effektiviseringsprocent).

Effektiviseringsprocenten er beregnet ved en vægtet sammenligning af priserne på

den nye aftale ift. den gamle aftale. I prissammenligningen vægtes de produkter og

ydelser, som institutionerne køber mest, højest. Derved afspejler prissammenlig-

ningen, hvor meget institutionerne gennemsnitligt vil kunne spare ved et uændret

forbrug, men ved køb på den nye aftale frem for den gamle aftale.

Aftalerne er som udgangspunkt forpligtende for ministerierne, hvorfor beregnin-

gerne af effektiviseringspotentialerne bygger på den antagelse, at ministerierne hi-

storisk og fremadrettet foretager deres indkøb på aftalerne i indkøbsprogrammet.

Der er udregnet én effektiviseringsprocent for hver aftale i 14. fase, og denne ef-

fektiviseringsprocent antages at afspejle den forventede gennemsnitlige prisbespa-

relse på aftaleområdet for alle institutioner. Dog er der specifikt for aftalen for Mi-

crosoft standardsoftware beregnet individuelle effektiviseringsprocenter for hvert

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvordan det er muligt at høste besparelser på forskellige institutioner og konti på finansloven, til finansministeren

Side 2 af 2

ministerium, idet det på denne aftale varierer kraftigt, om ministerier oplever mer-

udgifter eller mindreudgifter som følge af den nye aftale. Ved merudgifter er mini-

sterierne blevet kompenseret.

Institutionernes indkøbsvolumen i 14. fase er opgjort som institutionernes rele-

vante historiske indkøb i de forudgående år. Der er foretaget en høring af ind-

købsvolumen hos ministerierne og de selvejende institutioner med henblik på at

tage institutionsspecifikke hensyn,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 310.

Foruden høringen af indkøbsvolumen er der i tråd med tidligere faser af Statens

Indkøbsprogram foretaget en række tekniske korrektioner af institutionernes ind-

købsvolumen på de enkelte indkøbsområder, som aftaleudbydes i 14. fase af Sta-

tens Indkøbsprogram. Korrektionerne har til formål at kvalificere de enkelte insti-

tutioners indkøbsvolumen, således at alene den indkøbsvolumen der forventes at

kunne effektiviseres som følge af aftalerne i Indkøbsprogrammet, står tilbage. Ek-

sempelvis indgår institutionernes indkøb foretaget som led i indtægtsdækket virk-

somhed ikke i effektiviseringspotentialet. De tekniske korrektioner medførte, at

yderligere 18 pct. af den resterende indkøbsvolumen hos statslige og 26 pct. af

den resterende indkøbsvolumen hos selvejende institutioner blev undtaget i opgø-

relsen af effektiviseringspotentialet for 14. fase.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister