Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2265016_0001.png
21. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8684
Til Folketinget
Finansudvalget
Vedrørende L 206 - Forslag til Lov om finanslov for finansåret 2021.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 274 af 28. september 2020. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Mikkel Dirks
L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 274: MFU spm. om, hvor stor en del af konsulentbesparelsen er realiseret ved at hjemtage opgaver internt, og hvor stor en del er realiseret ved opgavebortfald, til skatteministeren, kopi til finansministeren
2265016_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af konsulentbesparelsen er realiseret ved at hjem-
tage opgaver internt, og hvor stor en del er realiseret ved opgavebortfald?
Svar
Skatteministeriet har implementeret kravet om at nedbringe konsulentforbruget ved at
have generel opmærksom på området og ved at gennemføre generelle tiltag i forhold til
planlægning og gennemførelse af opgaver, der kan involvere konsulentbistand.
Det er således ikke muligt præcist at angive, hvilken andel af konsulentbesparelsen der er
realiseret ved at hjemtage opgaver internt. Det kan ligeledes ikke oplyses konkret, om der
er projekter og aktiviteter, som oprindeligt var forudsat eller planlagt løst med ekstern bi-
stand, som ikke gennemføres på grund af konsulentbesparelserne.
Skatteministeriet har et stærkt fokus på at sikre, at nødvendige aktiviteter og projekter kan
gennemføres fagligt forsvarligt i henhold til retningslinjerne.
Ved årsskiftet indførte Skatteministeriet nye koncernfælles retningslinjer for konsulentan-
vendelse. Retningslinjerne tydeliggør, at der skal udvises tilbageholdenhed i forhold til
konsulentindkøb, som bør overvejes nøje og kun ske under særlige omstændigheder, fx
når der er behov for meget specialiserede kompetencer. Retningslinjerne indeholder også
konkrete krav, der skal understøtte stillingtagen til relevante forhold før, under og efter
konsulentindkøb. Retningslinjerne omfatter indkøb af managementkonsulenter og be-
slægtede konsulentydelser. Derudover pågår der et arbejde med at udarbejde en plan for,
hvordan konsulentanvendelsen på it-området på en hensigtsmæssig måde kan mindskes.
De koncernfælles retningslinjer indeholder i overskriftsform, at:
Alle institutioner skal udarbejde en lokal handleplan for anvendelsen af eksterne
konsulenter, som udmønter de koncernfælles retningslinjer til institutionsspeci-
fikke krav og procedurer og forholder sig overordnet til institutionens generelle
anvendelse af konsulenter, herunder muligheder for at gøre institutionens opga-
veløsning mindre afhængig af eksterne konsulenter.
Ved Udgiftsopfølgningerne skal alle styrelser følge op på realiserede og forven-
tede konsulentudgifter, herunder redegøre for de væsentligste gennemførte/på-
tænkte konsulentindkøb i det pågældende år.
Der skal før et indkøb foretages grundige overvejelser for at afdække, om konsu-
lentindkøbet er fagligt velbegrundet og nødvendigt. Overvejelserne skal doku-
menteres i et skriftligt beslutningsgrundlag, der skal godkendes af institutionens
øverste leder.
Konsulentindkøb over 2 mio. kr. skal godkendes i departementet.
Side 2 af 3
L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 274: MFU spm. om, hvor stor en del af konsulentbesparelsen er realiseret ved at hjemtage opgaver internt, og hvor stor en del er realiseret ved opgavebortfald, til skatteministeren, kopi til finansministeren
2265016_0003.png
Alle institutioner skal sikre tilstrækkelig styring og opfølgning på konsulenternes
opgaveløsning for at sikre, at der leveres det aftalte, i rette tid og til den rette pris.
Der skal placeres et klart ansvar for gennemførelsen af konsulent-indkøbet i hele
institutionens ledelseskæde.
Det skal i forbindelse med indkøb af eksterne konsulenter sikres, at der i relevant
omfang sker en kompetenceoverførsel i form af viden, metoder og kvalifikatio-
ner fra konsulent til institution.
Når et konsulentindkøb er afsluttet, udarbejdes en kort evaluering til den ansvar-
lige ledelse for at sikre transparens, refleksion og input til institutionens langsig-
tede arbejde med at reducere afhængigheden af konsulenter.
Det er vurderingen, at de koncernfælles retningslinjer bidrager til at sikre en fokuseret an-
vendelse af konsulentbistand.
Side 3 af 3