Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14068
Den 5. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 269 til L 206 stillet den 16. september 2020 efter ønske fra
Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 269
”Vil
ministeren sende en opgørelse over Miljø- og Fødevareministeriets samlede beholdning jf.
videreførselsoversigterne med angivelse af, hvor stor en andel heraf der ikke er knyttet til planlagte
aktiviteter, f.eks. ved forsinkelser, dvs. midler som der ikke foreligger konkrete planer for anvendelse
af og/eller hvor aktiviteten for kontoen reelt er ophørt? Der ønskes en oversigt over de konti, hvor
beholdningsbeløbet ikke er fuldt ud disponeret til planlagte aktiviteter?”
Svar
Indledningsvis gøres opmærksom på, at der ikke er fri adgang til at forbruge videreførsler under
det
statslige delloft for driftsudgifter, jf. budgetlovens bestemmelser. Under den statslige udgiftsstyring vil
forbrug af én videreførsel således alt andet lige skulle modsvares af et tilsvarende mindreforbrug andre
steder under delloftet for driftsudgifter. På anlægskonti uden for udgiftsloft kan der derimod anvendes
viderførsler i senere finansår i overensstemmelse med bevillingernes formål.
I tabel 1 gives en opgørelse over Miljø- og fødevareministeriets samlede beholdninger pr. hovedkonto
under delloftet for driftsudgifter. Der angives hvilke beløb, der er disponeret i 2020, hvilke beløb der
er disponeret i 2021 og frem og hvilke beløb, som ikke er disponeret.
Beløb, der er disponeret i 2020 er allerede enten forbrugt, eller der er indgået aftaler om, at de kan
bruges under delloftet for driftsudgifter. Beløb, der er disponeret i 2021 og frem afspejler forpligtelser i
henhold til lovgivning eller politiske aftaler, og hvor leverancen er forsinket i forhold til de år,
bevillingerne er afsat.
Kategorien ”ikke disponeret”
omfatter videreførsler, som ikke falder inden for de
2 første kategorier.
Videreførslerne opgøres med udgangspunkt i videreførselsoversigterne og finansieringsoversigterne på
forslag til finanslov for 2021.
For driftsbevillingerne gælder det, at der er tale om en opgørelse af det
overførte overskud som en del af egenkapitalen. Der tages forbehold for, at der under
driftsbevillingerne i mindre omfang kan ligge forpligtigelser vedrørende gebyrbalancer, som i givet fald
indgår under den del af videreførslerne, der i øvrigt betegnes som ikke disponeret.
Tabel 1: Videreførsler under delloft for driftsudgifter, mio. kr.
Tabel 1, mio .kr.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk