Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2256209_0001.png
Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
28. september 2020
Svar på Klima,- Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr.
480 (Alm. del) af 4. september 2020 stillet efter ønske fra
Christoffer Aagaard Melson (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen i forslaget til finansloven for 2021
har lagt op til, at Styrelsen for IT og Læring står til at miste mere end 50 mio. kr.
og over 50 ansatte i en tid, hvor eksempelvis hjemmearbejde, online møder og un-
dervisning samt digitale lægekonsultationer i stigende grad kræver teknologisk ud-
vikling som følge af corona-krisen.
Svar
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Børne- og Undervisningsmini-
steriet, som oplyser følgende:
”Det
fremgår af regeringens finanslovforslag for 2021, at Styrelsen for It og Læ-
rings nettoudgiftsbevilling falder fra 356,8 mio. kr. i 2020 til 345,6 mio. kr. i 2021
samt yderligere til 297,4 mio. kr. i 2024. Antal årsværk i Styrelsen for It og Læring
forudsættes tilsvarende at falde fra 331 i 2020 til 306 i 2021 samt yderligere til 276
i 2024. Faldet i antal årsværk i perioden 2020-2023 svarer til en nedgang på 50 års-
værk i alt som omtalt i spørgsmålet.
Bevillingsfaldet og faldet i antal årsværk skyldes primært, at en række midlertidige
bevillinger til gennemførelsen af initiativer fra forskellige politiske aftaler udløber i
takt med, at opgaverne er løst.
Hertil kommer, at Styrelsen for It og Læring årligt reduceres med et ompriorite-
ringsbidrag svarende til 2 pct. af institutionens driftsbevilling. Dette gælder som
udgangspunkt for alle statslige institutioner ud fra en generel forudsætning om lø-
bende effektivisering af statslige institutioners drift og opgavevaretagelse.
Endelig er Styrelsen for It og Lærings driftsbevilling omfattet af udmøntning af
besparelse på eksterne konsulenter på Børne- og Undervisningsministeriets om-
råde, hvorfor styrelsens bevilling er reduceret med 0,5 mio. kr. i 2021 stigende til
5,5 mio. kr. i 2024 og frem i forhold til finansloven for 2020. Besparelserne på
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om regeringens budgetterede fald i bevillingerne til hhv. 07.12.01 Digitaliseringsstyrelsen og 20.11.32 Styrelsen for It og Læring frem mod 2024, til finansministeren
Side 2 af 2
eksterne konsulenter følger af Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020.
Det bemærkes, at finansloven er étårig, og at bevilling og antal årsværk i årene ef-
ter 2021 således er budgetoverslag. Den endelige bevilling i de kommende år kan
derfor ændre sig. Endelig bemærkes, at årsværksopgørelsen er en teknisk bereg-
ning, som ikke angiver det præcise antal årsværk, som forudsættes at være ansat i
Styrelsen for It og Læring de kommende år.
Samlet set er regeringens forslag til finansloven for 2021 for så vidt angår Styrel-
sen for It og Lærings bevilling således ikke udtryk for en besparelse på teknologisk
udvikling.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister