Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2252256_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 180 (L 206) af 8.
september 2020 stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V)
Spørgsmål
Vil ministeren sende en udtømmende liste over, hvordan regeringen vil finansiere
finanslovsforslaget opdelt på ministerområder?
Svar
Der er i overensstemmelse med normal praksis ikke grundlag for at angive, hvor-
ledes finanslovforslaget er finansieret på de enkelte ministerområder.
Udgifterne på ministerområderne afspejler, at der er afsat bevillinger svarende til
de budgetterede udgifter. Der er ikke budgetteret med diskretionære indtægtsfor-
højelser eller andre modgående tiltag med henblik på at bringe et ministerområde i
udgiftsmæssig balance. De samlede indtægter på finansloven budgetteres primært
på § 38. Skatter og afgifter.
Finanslovforslaget for 2021 er finansieret inden for de gældende finanspolitiske
rammer, idet nye initiativer mv. overvejende er finansieret inden for det udgiftspo-
litiske råderum. Med regeringens forslag til finanslov for 2021 tilrettelægges fi-
nanspolitikken for 2021 inden for budgetlovens underskudsgrænse for den struk-
turelle saldo på -0,5 pct. af BNP.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk