Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2250837_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 28-09-2020
Enhed: KOK
Sagsbeh.: DEPASTO
Sagsnr.: 2012390
Dok. nr.: 1370893
Folketingets Finansudvalg har den 4. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
13 til sundheds- og ældreministeren om L 206
(forslag om finanslov for finansåret
2021)
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 13:
”Kan
ministeren bekræfte, at
”det
løft af ældreområdet” på 200 mio. kr. i 2021 som
regeringen afsætter på finanslovsforslaget svarer til, at man øger ældreudgifterne
med ca. 1 promille, idet kommunerne i dag bruger godt 45 mia. kr. om året på
ældreområdet?”
Svar på spørgsmål nr. 13:
Regeringen har på finanslovforslaget for 2021 afsat 200 mio. kr. i 2021 og 2022 til
kvalitet og kompetencer i ældreplejen. Regeringen ønsker med midlerne at under-
støtte et løft af kvaliteten i den kommunale ældrepleje gennem kompetenceudvikling
og en styrket opfølgningsindsats, der skal understøtte kvalitet og løbende faglig læ-
ring i ældreplejen.
Kommunernes budgetterede nettodriftsudgifter inkl. løft under det statslige delloft
for driftsudgifter til ældreområdet var ca. 47 mia. kr. i 2020, jf. svar på finansudval-
gets spørgsmål nr. 7 (aktstykke nr. 233). Det kan oplyses, at 200 mio. kr. svarer til 0,4
pct. af ca. 47 mia. kr.
Midlerne til løft af kvalitet og kompetencer i ældreplejen på finanslovforslaget for
2021 skal ses i sammenhæng med, at den kommunale serviceramme med årets aftale
om kommunernes økonomi er løftet med 1,5 mia. kr. i 2021 i forhold til 2020. Derud-
over er det aftalt, at der frigøres yderligere ressourcer til velfærd ved at reducere for-
bruget af eksterne konsulenter og arbejdet med velfærdsprioriteringen i kommu-
nerne. Samlet giver det mulighed for at prioritere i alt 2,25 mia. kr. i 2021 til bl.a. at
dække den demografiske udvikling med bl.a. flere ældre borgere, ansætte flere vel-
færdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden med fokus på kvalitet og resultater til
gavn for borgerne herunder ældreplejen.
Dette løft ligger ud over aftalen om kommunernes økonomi i 2020, hvor kommuner-
nes serviceramme blev løftet med 1,7 mia. kr. i forhold til 2019. Dertil kommer bl.a.
yderligere løft fra aftalen om finansloven for 2020, hvor der blev afsat 125 mio. kr. år-
ligt fra 2020 til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen.
Regeringen har løbende prioriteret ældreområdet og sikret, at der lagt en bund under
velfærden, så pengene følger med, i takt med at der kommer flere ældre. Regeringen
L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om løft af ældreområdet på 200 mio. kr. i 2021 svarer til forøgelse af ældreudgifterne med ca. 1 promille, til sundheds- og ældreministeren, kopi til finansministeren
vil sikre at dette også fremadrettet kommer til at ske
også selvom der er skiftende
regeringer. Derfor vil regeringen fremsætte et forslag til en velfærdslov.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Pernille Tougaard
Side 2