Finansudvalget 2019-20
L 206
Offentligt
2252295_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 206) af 31. august
2020 stillet efter ønske fra Ruben Kidde (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne drivhusgasreduktionen i 2021, 2025 og 2030 som følge af
finanslovsforslaget, herunder opdelt på enkeltinitiativer og anføre, hvorvidt det er
tidligere besluttede initiativer eller nye initiativer?
Svar
Basisfremskrivningen er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledning af driv-
husgasser samt energiforbrug og energiproduktion vil udvikle sig i perioden frem
mod 2030 under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie. ”Frozen
Po-
licy” betyder, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye
tiltag. Basisfremskrivning udarbejdes årligt af Energistyrelsen.
Basisfremskrivning 2020 udkom i juni i indeværende år, og indeholder konsekven-
serne for drivhusgasudledningen af tiltag, som Folketinget indtil per 1. maj 2020
har besluttet. Politiske tiltag truffet efter 1. maj 2020 indgår dermed ikke i Basis-
fremskrivning 2020.
Dermed er effekterne af sektorstrategierne for affald og energi og industri fra juni
2020 samt aftale om grøn renovering af almene boliger fra maj 2020 ikke medreg-
net i Basisfremskrivning 2020.
Basisfremskrivning 2020 peger på, at drivhusgasudledningerne uden nye tiltag vil
være reduceret med 44 pct. i 2030 ift. 1990. Dermed sker der et fald i den årlige
drivhusgasudledning på 11,7 mio. t CO
2
e fra 2018 til 2030.
Med sektorstrategien for affald fra juni 2020 skønnes det, at de danske drivhusgas-
udledninger vil blive reduceret med yderligere 0,1 mio. t CO
2
e i 2025 og 0,7 mio. t
CO
2
e i 2030. Sektorstrategien for energi og industri skønnes at medføre en yderli-
gere reduktion på 0,1 mio. t. CO
2
e i 2021, 1,3 mio. t CO
2
e i 2025 og 2,7 mio. t
CO
2
e i 2030. Dertil kommer aftalen om grøn renovering af almene boliger, som
regeringen indgik i maj 2020, der sikrer en reduktion på ca. 0,05 mio. t CO
2
e i
2030,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om beregning af drivhusgasreduktionen i 2021, 2025 og 2030, til finansministeren
2252295_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Politiske tiltag besluttet efter Basisfremskrivning 2020 med direkte reduktionseffekt
Effekt i 2021 (CO
2
e)
Effekt i 2025 (CO
2
e)
0,1
1,3
-
Effekt i 2030 (CO
2
e)
0,7
2,7
0,05
Sektorstrategi for affald
Sektorstrategi for energi og indu-
stri
Grøn boligaftale
-
0,1
-
Kilde: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Reduktionerne som følge af aftalerne er alle yderligere reduktioner ift., hvad der er
opgjort i Basisfremskrivning 2020. Aftalerne er indbudgetteret på finanslovforsla-
get for 2021.
Med aftalerne er der desuden igangsat en række udviklingstiltag, herunder er det
besluttet at etablere en tilskudsordning gennem statsligt udbud til Power-to-X-an-
læg. For disse udviklingstiltag er der ikke angivet en direkte reduktionseffekt, men
udviklingstiltagene vil kunne bidrage med yderligere drivhusgasreduktioner frem
mod 2030.
Finanslovforslaget for 2021 indeholder ikke yderligere initiativer med en direkte
reduktionseffekt, men regeringen lancerer i efteråret 2020 klimarelaterede udspil
for bl.a. landbrugs- og transportområdet samt oplæg til en grøn skattereform. Re-
geringen vil løbende vende tilbage til de enkelte sektorer og indfri 70 pct. målsæt-
ningen gennem en kontinuerlig indsats frem mod 2030.
Det bemærkes, at udmøntning af de generelle reserver, som er fastsat på finans-
lovforslaget for 2021, vil kunne medføre yderligere drivhusgasreduktioner. En
række klimarelaterede initiativer vil medføre en engangsudgift og et eventuelt va-
rigt afledt afgiftstab, mens andre initiativer vil medføre årlige udgifter. Først-
nævnte kan fx omfatte tilskud til omstilling af industrien og transportsektoren og
opstilling af ladestandere.
Herudover lægger regeringen op til, at de øremærkede midler til grøn forskning i
2021 overstiger det historisk høje niveau afsat på finansloven for 2020. Prioriterin-
gen af grøn forskning kan understøtte udvikling af teknologier og løsninger, der
ikke er tilgængelige i dag, og dermed fremme yderligere drivhusgasreduktioner se-
nere.
Endelig bemærkes det, at der kan være indirekte effekter på drivhusgasudlednin-
gen af finanslovforslaget. Disse effekter kan ikke opgøres for nuværende.
Med venlig hilsen
 L 206 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om beregning af drivhusgasreduktionen i 2021, 2025 og 2030, til finansministeren
Side 3 af 3
Nicolai Wammen
Finansminister