Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 196
Offentligt
2211561_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-4904
Doknr.
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 21 til L 196 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og forskellige andre love (Reform af udligningssystemet) til so-
cial- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke andre ressortområder, som f.eks. ældre og sund-
hedsområdet, der bliver påvirket af at opgørelsen af befolkningstallet ændres fra beta-
lingskommunefolketallet til opholdskommunetallet, som det fremgår af lovforslaget?
Vil ministeren herunder redegøre for, om ændringen af opgørelsen af befolkningstallet
vil påvirke kommunernes økonomi, hvis en ældre flytter på plejehjem i en anden kom-
mune eller på et friplejehjem?”
Svar:
Ændringen i udligningsloven af opgørelsen af folketallet fra betalingskommune til bo-
pælskommune omhandler alene opgørelserne i det kommunale tilskuds- og udlig-
ningssystem. Her henregnes borgere efter de gældende regler til en kommune som be-
talingskommune, hvis kommunen i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2
og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtigelse. Det vil således alene være borgere, hvor der er en betalingsfor-
pligtelse efter disse bestemmelser, at ændringen har en betydning i opgørelsen af fol-
ketallet til udligningen.
I den analyse, som regeringen vil igangsætte, vil det blive afdækket, om og i hvilket
omfang et muligt problem ift. kommuneres incitamenter kan gøre sig gældende på an-
dre områder end på det specialiserede socialområde.
Dato
17-06-2020
Med venlig hilsen
Astrid Krag