L 196 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om ministeren vil sammenstille og kommentere forskellene på Finansieringsudvalgets analyse og de høringssvar, der er modtaget i forbindelse med lovforslaget, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 196
Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20

L 196 Bilag 3

Offentligt

Dato

27-05-2020

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om kommu-

nal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige

andre love (Reform af udligningssystemet)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag blev den 18. maj 2020 sendt i høring hos KL og Danske Regio-

ner. Udkast til lovforslag blev endvidere samme dag offentliggjort på høringsporta-

len.dk.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra KL, Landsforeningen Autisme og

Dataproces. Der er ikke modtaget høringssvar fra Danske Regioner.

2. Høringssvar

2.1.

KL understreger i høringssvaret, at KL efter normal praksis ikke tager stilling til den

konkrete fordeling

mellem kommunerne. Men det er KL’s forhåbning, at der med re-

formen bliver skabt mere ro om rammerne for kommunernes finansiering. KL skriver i

den forbindelse, at de økonomiske udfordringer for kommunerne i de kommende år er

store. Dels på grund af den demografiske udfordring og dels på det seneste som følge

af usikkerheden om den økonomiske udvikling mere generelt.

KL kan på grund af lovforslagets fordelingsvirkninger støtte, at der etableres en over-

gangsordning, så kommunerne får tid til at tilpasse sig til de nye rammer for udlignin-

gen. Og herunder, at der er mulighed for tilpasninger af udskrivningsprocenterne.

KL har herudover en række bemærkninger til lovforslaget.

KL finder, at det er fornuftigt, at udligningen fremover opgøres særskilt for udgiftsbe-

hov og for skattegrundlag. Det gør det lettere at følge betalingsstrømmene i systemet.

Med hensyn til tilskuddene, der alene opdateres med udviklingen i folketallet, finder

KL, at det både på kort og mellem lang sigt gør det nemmere for den enkelte kommune

at få et billede af tilskuddenes størrelse. KL gør i den forbindelse opmærksom på, at

fordelingsnøglerne på lidt længere sigt kan komme ud af trit med hensigten, hvor der

kan være behov for fornyet politisk stillingtagen.

Med hensyn til forhøjelsen af puljen for tilskud til særligt vanskeligt stillede kommu-

ner til 350 mio. kr. lægger KL til grund, at staten finansierer forhøjelsen.

L 196 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm., om ministeren vil sammenstille og kommentere forskellene på Finansieringsudvalgets analyse og de høringssvar, der er modtaget i forbindelse med lovforslaget, til social- og indenrigsministeren

KL finder, at der er gode argumenter for, at udligningen fremover bliver baseret på

CPR-folketallet frem for betalingskommunefolketallet. KL gør i den forbindelse op-

mærksom på, at det eventuelt kan have betydning for den enkelte kommunes brug af

sociale tilbud i andre kommuner.

I forhold til overgangsordningen finder KL, at en endeligt beregnet overgangsordning

giver kommunerne budgetsikkerhed i de kommende år. På den anden side gør KL op-

mærksom på, at der hermed ikke tages hensyn til ændringer af den enkelte kommunes

økonomiske vilkår. KL gør endvidere opmærksom på, at det bør præciseres i bemærk-

ningerne, at virkningen af indførelsen af udligning af dækningsbidrag af offentlige

ejendomme indgår i opgørelsen af tab og gevinster.

I forhold til indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet i det generelle udligningssy-

stem og skærpelsen af forsikringsordningen finder KL, at der i konkrete situationer

kan være behov for yderligere tiltag fx i form af tildeling af særtilskud.

I forhold til frit lejde-ordningen finder KL, at det ikke er uproblematisk, at kommuner

mister den optjente ret.

KL finder overordnet ikke, at der bør være en modregningsordning vedr. kommuner-

nes parkeringsindtægter men fremhæver, at etableringen af den forslåede nye modreg-

ningsordning vil forbedre kommunernes muligheder for begrænse trængslen i byom-

råderne.

KL opfordrer til, at overvejelserne om den fremadrettede indretning af den kommu-

nale medfinansiering af sundhedsområdet indledes meget snart.

KL opfordrer ligeledes til, at ministeriet udsender grundlaget for udligningen i 2021

hurtigst muligt efter vedtagelsen af lovforslaget i Folketinget.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

til KL’s høringssvar:

Ny struktur i udligningen og betalingsstrømme

Med lovforslaget foreslås strukturen i den generelle udligning grundlæggende omlagt.

Der foreslås etableret en ny landsudligningsordning, som vil blive delt op i en separat

udligning af henholdsvis udgiftsbehov og beskatningsgrundlag omkring landsgennem-

snittet. Ordningen foreslås etableret som en mellemkommunal ordning. Dermed vil

det være muligt at se de konkrete bidrag til og tilskud fra udligningen, hvilket ikke har

været muligt i det nuværende system, som er finansieret gennem bloktilskuddet.

Nye tilskudsordninger og forhøjelse af særtilskudspuljen

Det forslåede nye udligningssystem ledsages af et nyt tilskud, som er målrettet udsatte

ø- og yderkommuner. I tilknytning til forslaget om afskaffelse af hovedstadsudlignin-

gen foreslås en omlægning af særtilskudspuljen efter udligningslovens § 19 til et nyt

tilskud til udsatte hovedstadskommuner.

Fordelingen af tilskud i begge disse ordninger forudsættes beregnet en gang for alle ud

fra opfyldelsen af de opstillede kriterier og den beskrevne model for beregning af til-

skud og herefter justeret alene med den relative udvikling i befolkningen.

Formålet med de to ordninger er at holde hånden under de mest udsatte kommuner,

og det har været en prioritet at skabe stabilitet i disse tilskud til udsatte kommuner.

Det er vurderingen, at de anvendte kriterier da også afspejler nogle mere langsigtede

udfordringer i de pågældende kommuner. Det vil dog altid være relevant på længere

sigt at følge op på erfaringerne med sådanne nye ordninger.

I forhold til forhøjelsen af særtilskudspuljen efter udligningslovens § 16 skal det be-

mærkes, at der med forhøjelsen ikke ændres på finansieringen af puljen.

Overgangsordningen

Overgangsordningen er i lighed med tidligere overgangsordninger i forbindelse med

større ændringer i udligningssystemet beregnet en gang for alle efter de beregnede

konsekvenser for fremsættelsen af lovforslag. Med overgangsordningen indfases virk-

ningerne af reformen over en årrække, så reformen er fuld indfaset for alle kommuner

i 2025.

Det bemærkes, at det i lovbemærkningerne er præciseret, at virkningen af indførelsen

af udligning af dækningsafgift af offentlige ejendomme indgår i opgørelsen af tab og

gevinster.

Betalingskommune

Se samlet bemærkning til høringssvarene nedenfor.

Beskæftigelsestilskud

Omlægningen af beskæftigelsestilskuddet løser problemstillingen med en skævhed i

dette tilskud og kommunernes finansiering af udgifter til forsikrede ledige vil fremover

følge med udviklingen i mere nuancerede kriterier for befolkningssammensætningen

og strukturelle vilkår i kommunerne. For kommunerne under ét vil finansieringen

også fremover afspejle den aktuelle udvikling.

Den nuværende forsikringsordning, der kan tage højde for pludselige stød i enkelt-

kommuner

–

som fx ved en større virksomhedslukning

–

videreføres og styrkes.

Det vil også som i dag være muligt at inddrage en særlig udvikling hos særligt vanske-

ligt stillede kommuner i tilknytning til fordelingen af særtilskud efter § 16.

Frit lejde

I gældende bestemmelser i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved for-

højelser af den kommunale skatteudskrivning er der fastsat regler om undtagelse for

kommuner, der har nedsat

skatten tidligere og optjent ”frit lejde”. Der foreslås en nul-

stilling af ”frit lejde” ordningen, hvor tidligere optjent frit lejde pr. budgetåret 2020

bortfalder. ”Frit lejde” ordningen vurderes at bidrage til en væsentlig usikkerhed i for-

hold til kommunernes overholdelse af den aftalte kommunale skattefastsættelse. Ord-

ningen vurderes desuden at være mindre væsentlig med muligheden for tilskud til

skattenedsættelser.

Det bemærkes desuden, at kommuner, der skal bidrage mere som følge af aftalen om

udligningsreformen, vil få mulighed for at sætte skatten op i takt med indfasningen af

kommunens tab. Det betyder, at der vil være en samlet ramme til skatteforhøjelser på

1,2 mia. kr. over perioden 2021-2025.

Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet

Med hensyn til den fremadrettede indretning af den kommunale medfinansiering af

sundhedsområdet, noteres ønsket om at indlede overvejelser herom snarest.

Grundlaget for tilskudsudmeldingen for 2021

Det bemærkes, at tilskud og udligningen for 2021 udmeldes til kommunerne pr. 1. juli

2020 efter vedtagelsen af lovforslaget i Folketinget samt godkendelse af aktstykke om

statens bloktilskud til kommunerne for 2021. Social- og Indenrigsministeriet vil som

vanligt inddrage KL i forberedelsen.

2.2.

Landsforeningen Autisme

Landsforeningen Autisme skriver i høringssvaret, at den foreslåede ændring i den

kommunale udligning, hvor beregningerne i udligningen følger bopælskommunefolke-

tallet i stedet for betalingskommunefolketallet, vil give kommunerne et økonomisk in-

citament til i højere grad at anbringe inden for egen kommune og skubbe til en yderli-

gere afspecialisering af de eksisterende tilbud.

2.3.

Dataproces

Dataproces skriver i høringssvaret, at det er at betragte som en systemfejl at erstatte

betalingskommunefolketallet med bopælskommunefolketallet. Dataproces skriver, at

det er vigtigt, at kommunerne kompenseres i forhold til de borgere, de betaler for i ste-

det for dem, der bor i kommunen

–

ellers bliver det først meget dyrt for kommunen at

anbringe deres borgere på institution, i plejefamilie eller på plejehjem i en anden kom-

mune end borgerens betalingskommune. Dataproces skriver endvidere, at forslaget vil

fjerne retten til mellemkommunal refusion til undervisningsministeriel og kulturmini-

steriel ressortlovgivning.

2.4.

Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd ser i høringssvaret positivt på de mange gode tiltag i afta-

len om udligningsreformen og finder, at aftalen set ift. regeringens udspil betyder en

forbedring for landdistriktskommunerne. Landdistrikternes Fællesråd anfører dog, at

der stadig er land-, yder- og ø-kommuner, som bliver dårligere stillet efter reformen,

og at der er stærk bekymring i en række landkommuner for, at de positive økonomiske

effekter af reformen forsvinder efter 2021.

Landdistrikternes Fællesråd bemærker til lovforslaget, at afskaffelsen af betalingskom-

munefolketallet i udligningen betyder, at en betalingskommune mister sin fulde ind-

tægt fra udligningssystemet, og at det gør det meget dyrt for en kommune at anbringe

borgere i en anden kommune end betalingskommunen. Der udtrykkes bekymring for,

at det vil påvirke incitamenterne til at anbringe borgere inden for kommunegrænsen,

selv hvis tilbuddet er dårligere og dyrere, og dermed få betydning for kommuner og re-

gioner med specialiserede tilbud samt mellemkommunale processer.

Landdistrikternes Fælleråd mener således, at kommuner, der af fagspecifikke årsager

anbringer en borger i en anden kommune, skal kompenseres herfor i udligningen, og

oplyser at bakke op om høringssvaret fra Dataproces.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger mht. betydning for ø- og yderkommu-

ner:

Det skal bemærkes, at den aftalte reform overordnet indebærer, at 1,4 mia. kr. bliver

flyttet til landets yderkommuner som følge af bl.a. det nye tilskud til udsatte ø- og

yderkommuner og det forhøjede ø-tilskud. Aftalen sikrer samlet ekstra statslig finan-

siering til kommunerne for op til 6,5 mia. kr. i 2021 og 5,5 mia. kr. årligt på langt sigt.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger til alle fire høringssvar mht. folketallet

efter betalingskommune:

På baggrund af Finansieringsudvalgets arbejde foreslås en omlægning, så tilskuds- og

udligningssystemet generelt baseres på bopælskommunefolketallet. Det er en væsent-

lig forudsætning for anvendelse af det nuværende betalingskommunefolketal i udlig-

ningen, at betalingskommunefolketallet kan opgøres på et tilstrækkeligt sikkert og ob-

jektivt grundlag. Finansieringsudvalgets analyser tyder på, at der ikke er sikkerhed for,

at denne betingelse er opfyldt. Det er således vurderet, at der kan være en risiko i for-

hold til påvirkeligheden, da de er baseret på kommunale registreringer, som foretages

direkte mhp. anvendelse til udligningsformål.

Folketal efter betalingskommune anvendes i dag en række steder i tilskuds- og udlig-

ningssystemet, herunder i aldersfordelingen og i enkelte af de socioøkonomiske krite-

rier. For de enkelte kommuner er den fundne forskel i folketallet efter bopælskom-

mune og betalingskommune mindre end 1 pct. Ændringen i sig selv vurderes også at

have en beskeden økonomisk betydning i de tilfælde, hvor en kommune får en borger i

et tilbud i en anden kommune.

Betydningen er forskellig fra tilfælde til tilfælde. For nogle kommuner med befolk-

ningstilbagegang kan det således være en fordel, at der anvendes folketal efter bopæl i

den sammenhæng. Samtidig skal det ses i forhold til de relativt høje udgifter, der kan

være ved anbringelser af børn og unge eller længerevarende ophold for voksne.

Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet vurderes på den baggrund ikke afgørende

at ændre incitamentet for kommunerne til at vælge det rigtige tilbud for borgeren, hvis

det ligger i en anden kommune.

Det kan i øvrigt fremhæves, at med den aftalte tilpasning af refusionsordningen på det

specialiserede socialområde sænkes grænserne samtidig for, hvornår en kommune kan

få refusion på voksenområdet, og refusionsprocenten stiger for sager over ca. 2 mio.

kr. Ligeledes styrkes ordningen på børneområdet. Dette skaber større budgetsikkerhed

for den enkelte kommune i finansieringen af de dyre enkeltsager.

Det kan oplyses, at ministeriet har taget kontakt til Undervisningsministeriet og Kul-

turministeriet om lovforslagets eventuelle konsekvenser for henvisningerne i lovgiv-

ning på undervisningsområdet.